Frustrationen over Rolex-ventelister er velkendte og også debatteret flittigt herinde. 

En af dem jeg følger på You-Tube, Teddy Baldassarre lavede tilbage i oktober denne videoe, hvor han på fin vis gennemgår problemstillingen.

https://www.youtube.com/watch?v=rLB27j4vZnU

Ud fra dine kriterier hvad er så det mest ægte tool ur hvis du kun skal vælge et?

Jeg har haft såkaldte tool ure fra mange forskellige mærker, i dag skal et tool ur for mig som min koges opfylde 3 ting.

1. Funktion kommer først.
2. Konstruktionen skal have bevist sit værd
3. Prisen skal ikke sige luksus produkt.

Da jeg mest har haft dykker ure, er mit valg som mest ægte tool faldet inden for den katagori.

Mit valg er reelt en serie af ure nemlig Seikos Tuna Marinemaster serien som for mig klart opfylder mine opsatte punkter.

Jeg har selv valgt et SBDB013 fra serien til mit lille udvalg i dag.

Hvad tænker i om ægte tool?



Sendt fra min ANE-LX1 med Tapatalk

Så blev det tid til tredje del af følgetonen.
Denne gang skal det handle om mit Tudor 79270 Prince Date, (ikke at forveksle med Big Block Oysterdate eller Prince Oysterdate eller Tiger Prince Date, men mere om de forskellige referencer senere).
 
Når vi nu skal snakke Tudor, kommer vi ikke uden om et af livets store, eksistentielle spørgsmål: ”Hvad er Tudor egentlig for en størrelse?”

Lad os starte med at få elefanten ud af rummet. Tudor, siger du? Er det ikke bare for dem, der i virkeligheden helst vil have et Rolex, men bare ikke har råd?
Sådan, nu er det sagt, og deler du den holdning, så få det lige ud af systemet, inden du læser videre, eller lad være, det er op til dig selv.
Fakta er, at man hverken kan se eller læse en Tudor-anmeldelse uden at skulle igennem hele Hans Wildorfs livshistorie og hvordan Rolex’ søster mærke blev … zzzzz.
Nok om det. Tudor og Rolex vil for evigt være forbundet på samme måde som Audi og VW (Nåh ja, lige en disclaimer, der kommer flere bilsammenligninger).

Jo, jeg gad på sin vis godt have et Rolex Sub 14060. Hvis jeg solgte lidt og flyttede rundt på nogle ting, var det også inden for økonomisk rækkevidde.
For mig vil Sub´en altid være det ultimative tool-ur, hvis man altså kunne skure tiden tilbage til dengang, alting var bedre og billigere.
I dag har jeg dog svært ved at forsvare, at et no-nonsens tool-ur skal koste over halvfjerds til firs tusinde kroner, uanset den kvalitet der ligger bag.
For dælen, nu fik jeg mig skrevet direkte tilbage op i måsen på den elefant, jeg forsøgte at skubbe væk.

Jeg har tidligere haft et Rolex (Explorer II), og jeg husker flere gange ude i byen eller til møder med forældre, hvis livssituation ikke ligefrem har været opløftende, at jeg instinktivt sad og dækkede for uret, eller trak ærmet ud over en ekstra gang.
Det er selvfølgelig min egen lettere narcissistiske selvopfattelse der er på spil. Men en følelse er en følelse, og derfor passer Rolex bare ikke til mig (endnu).
Den følelse har jeg til gengæld ikke med mit 79270 eller dengang, jeg havde et Pelagos.
Med Tudor synes jeg, at man får tool-historie og DNA i et prisleje, hvor jeg i det mindste føler, jeg kan være med.
 
Men er det svar nok? For hvad er Tudor for en størrelse, og hvad er dens plads i ur-verdenen?
Vi vender tilbage til bilerne og til dengang, hvor Tudor blev til.

Forestil jer, at Mercedes ville lave en mere prisvenlig bil for at vinde markedsandele (og her glemmer vi lige SMART-bilerne). Opskriften er lige til, tag stel, karrosseri og design fra deres allerede populære serier. Skift motoren ud med f.eks. VW´s 1,5 TSI og ændre logoet til noget monogram-agtig. Kald din nye bil for Moltke eller Oldenborg eller noget i den dur. Sæt prisen lav nok og wupti, et nyt, prisfornuftigt bilmærke er født.
Som årene går, vokser Oldenborg til at være mere og mere sit eget, og et godt alternativ til konkurrenten VW, (VW er her en analogi for Omega, hvis ikke du skulle have regnet det ud).
 
Ok, måske bor du i midtbyen, ruller rundt på et el-løbehjul og har ikke meget til overs for de firhjulede. Vi behøver altså en anden analogi.
Hmm. Tudor er måske også lidt ligesom hende pigen (indsæt evt. et andet valgfrit pronomen), du var forelsket i, da du var ung. Du ved hende, der altid flirtede tilpas meget til, at du rendte rundt efter hende som en hundehvalp. Men som, hver eneste gang du var tæt på at tage dig mod til at spørge, klart gav udtryk for, at hun mest bare var så glad for at have dig som en god ven. Efter et år eller to endte du formentlig i stedet med at gå efter hendes knap så tiltrækkende og lettere kiksede veninde.
Den dag i dag er du lykkelig gift med veninden, som er en fantastisk livspartner, sjov og intelligent og lader dig forfølge skøre hobbyer, som koster familien alt for mange penge.
Til gengæld mødte du din ungdomsforelskede den anden dag i Bilka. Hun så stadig godt ud, men hendes mand lignede en kæmpe idiot, og hendes unger rendte rundt og rev tingene af hylderne, uden hun gad gøre noget ved det. Du skyndte dig videre, lykkelig over at du i sin tid alligevel ikke blev fanget i kærlighedens forblændede net.
For skal jeg være ærlig: lige så vild jeg er med Tudor, lige så frustreret er jeg. Tudor insisterer på at være mærket, der gør det hele næsten rigtigt, men kun og helt bevist ”næsten”. Jeg mener: lav nu bare det dykkerur, der er 40 mm i diameter og 11,5 cm højt, i stål med sort skive, sort lünette og hvide markeringer uden alle mulige dikkedarer. Det er det masserne vil have. Kom nu, please!
Jeg var så tæt på med Pelagos, men det var simpelthen for høj og føltes som en forvokset legoklods på håndleddet.
Jeg var også lige ved at falde ned fra stolen, da jeg så det nye FDX, der har den helt rigtige højde og layout, for ikke at nævne kanten på lünetten, mums. Men, men, men, den fås kun i blå og kun med indbyggede ”springbars” – come on!!! 
 
Med mit 79270 er jeg måske gået på kompromis med et eller andet, jeg ved bare ikke helt hvad. For jeg synes dæleme, det er et fedt ur, der ridder på historiens vingesus.
Modellen kaldes som tidligere nævnt Prince Date, og var i mange år Tudors svar på en sportskronograf, fra dengang hvor Tudor kunne tillade sig at lave et ur, der designmæssigt ikke var ”lige ved og næsten”, men ganske enkelt hugget fra storesøster.
Et andet eksempel herpå, er Tudors Submariner, der er … læs ovenstående analogi om biler.

For både kronograferne og submarinerne skinner Rolex-DNA´en tydeligt igennem, hvilket formentlig også er den primære årsag til, at priserne på disse er steget til fuldstændig uhørt højde på ingen tid. Jeg kan se, at mit også steget betydelig i værdi i den tid, jeg har haft det, og så er mit ikke engang det mest eftertragtede.
Jo mere Rolex-DNA jo højere værdi, så tilbage til det med referencerne.

De første udgaver fra midt slut halvfjerdserne er ref. 94… serien, der også er kendt som ”Big block”. Big block fordi urkassen havde en betydelig tykkelse for at kunne huse det nye, automatiske kronografværk, nogle af de senere er også kendt som Oysterdate. Disse kom typisk med bagkasser og kroner fra Rolex herunder også med logo og navn.

De næste udgaver kom i slut firserne og er ref. 791.. serien. De er kendt som Oysterdate. Disse kom også typisk med Rolex bagkasse og logo på kronen, samt i "Big Block"-urkassen
 
De tredje udgaver kom i midt halvfemserne og er ref. 792.. De er kendt som Prince Date (”Pre Tiger”, hvis man vil være lidt snobbet eller small Block, hvis det skal være). På disse er Rolex bagkasse og kronologo skiftet ud til fordel for Tudors eget navn og logo. På skiven er ”Oysterdate” ligeledes skiftet ud med ”Prince Date”
 
I slutningen af halvfemserne indgik Tudor et samarbejde med Tiger Woods, hvilket ledte til udgivelse af ref. 792… hvor der på skiven stod ”Tiger”. Disse var en overgang ikke helt så eftertragtede, men nu er de også kommet med på bølgen.
 
(Jeg har valgt ikke at gå dybere ind i Monte Carlo referencerne, da det er en helt anden fortælling.)
 
Mit har den fulde reference 79270 og det sidste ”…70” har at gøre med, hvilken lünette uret har. Mit har en 12-timers visning, der kan drejes begge veje.
Værket er et Valjoux 7750, et værk der næppe kræver megen introduktion. En pålidelig arbejdshest, der holder tidens tand og burde kunne serviceres i mange år frem. Uret er udstyret med tri-lock, hvilket betyder at både krone og pushere skrues fast, hvilket gav uret en vandtæthed på 100m.

Uret er et 40mm sportskronograf i stål med panda skive, der trods højden på omkring 15mm sidder godt på armen. Det er vel hvad man kan kalde ”neo-vintage”, og som veninden til hende du egentlig var forelsket i, er jeg ikke i tvivl om, at det er et ur, man ikke kan undgå at forelske sig mere og mere i.
Selvom det måske nok er et tool-ur i ordets egentlige forstand, så bruger jeg det nu primært som et slags ”dress-ur”.

Skulle Tudor opfylde mit ønske om en 40mm dykker i stål med sort skive og lünette, og med en urkasse, der ikke minder om en legoklods, så kan det selvfølgelig være, at man må skifte ud til fordel for en yngre model. Indtil da vil jeg betragte mig selv som værende godt gift.

Tak fordi du læste med. Skriv gerne en kommentar til, hvad dit syn er på Tudor, måske vi endda kan starte en lettere ophedet debat.
 
M.v.h. Thomas

Så nåede vi til slutningen af 2021 og derfor også en tid i selskab med dem vi elsker, til jul og nytår. 

På armen i år, bærer jeg mit Officine Panerai Submersible 024, som jo passer perfekt til juleaften :-) - Købt 2005 hos Klarlund, så har efterhånden været på armen i en del år. Bæres dog på sort rem.



Hvilket ur skal du have på håndledet?

Glædelig jul og godt nyrår

Fra Torben :-)

Slutningen af 2021 nærmer sig kraftigt - og jeg HAR købt mit sidste ur i år. Nedenfor kommer et lille overview.

Det har været et år, hvor ur-hobbyen for mit eget vedkommende har skvulpet lidt frem og tilbage.

Midt i alle disse tanker er det så alligevel endt med at der er kommet nogle nye ure ind - og et enkelt er røget ud.

Jeg håber, at I også vil dele jeres - inkl. grunden til at det lige blev det/de ure. Jeg synes, at det altid er sjovt og lærerigt at høre om hvorfor andre nørder vælger som de gør - der er altid et eller andet man kan blive klogere af.

Anyway, min eget rejse i år kommer her i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

IND: Unimatic U2-F

Et italiensk ur fra mikrobrandet Unimatic. De er baseret i Milano og laver et mindre antal varianter af ure i begrænsede serier for hele tiden at holde kog i gryden.

Jeg måtte bare have det pgra. den markante kasse, kombineret med den grå skive, som er på kanten af en California-skive. Og så synes jeg generelt Unimatic laver nogle sjove/frække ure.





Her er uret endda i sin hjemby Milano.




IND: JLC Master Compressor Extreme Lab 2 Tribute to Geophysic

Det her er et ur jeg har gået og tænkt over siden jeg så det til den danske introduktion tilbage i ca. 2011. Uret ramte mig lige i hjertekulen med sit brutale look, sine komplikationer og sit ambitionsniveau.

En sommerdag i 2021 blev det så mit. Jeg indgik en deal med den tidligere ejer om et bytte (se nedenfor), som gjorde at uret pludselig sad på min arm.






Et stort og markant ur på 47 mm som tiltrækker dørkarme o.l. Udover looket, så får man et ganske kompliceret værk med i købet (chronograph med kolonnehjul, digital minutvisning på chrono, gmt-funktion, powerreserve (ml. 9 og 3 ude i kanten), dag/nat-indikator, præcis nulstilling af sekunder ved indstilling af tiden, keramisk krone der ikke trækkes ud men skal trykkes ind ved indstilling af tid). Dertil kommer keramisk krans, kasse samlet flere hundrede dele med stødsikring, hurtigskift af rem og spænde der kan indstilles i længden. Selv remmene (læder og gummi) er ‘overengineered’.

Læs mere her, hvis du orker http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83597

Jeg kan forestille mig ingeniørerne hos JLC rulle ærmerne op på de hvide kitler og sige ‘nu viser vi lige hvad vi kan’ da de gik igang med udviklingen.

Det er også et ur der deler vandene. Mange tror umiddelbart det er et Hublot eller Richard Mille ur. Stor er overraskelsen når de ser JLC logoet.

UD: Master Compressor Navy Seals

Som led i handelen gav jeg ejeren af Extreme Lab 2 mit elskede, brutale alarmur i bytte.





Det var et ur jeg holdt vildt meget af, men nogle gange må man jo ofre.

Det var nr. 27 af 30 ure af en version lavet til en spansk urmager. Den normale version var blevet lovet med JLC-logo ridset i glasset. Da den endelige version kom sad det i stedet på memovox-alarmskiven og drejede dermed rundt når man indstillede alarmen.

Jeg fik mulighed for at få fingre i denne spanske version som havde logoet i glasset i stedet.

Det var et af mine yndlingsure - og jeg havde endda kort tid inden fået fingre i den usandsynligt lækre gummibelagte titaniumlænke, der fuldendte uret.

Det kommer jeg til at savne. Især de fede compressor-kroner.




IND: Furlan Marri ‘Tasti Tondi’

På Kickstarter forelskede jeg mig i et ur med klare referencer til 50’ernes smukke kronografer. Det fik jeg bestilt trods at det reelt var et quartz-ur med er mekanisk krono-modul.




Det er et ultra-smukt ur til en meget rimelig penge, men som I kan se i denne tråd fandt jeg senere ud af at det mere eller mindre var en 1:1 kopi af Patek ref. 1463. Det kom der en del ‘interessante’ diskussioner ud af i denne tråd…

http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83639

Det er et smukt ur, som jeg stadig går med. Og om ikke andet, så kan man kun beundre det nye brand for dets evne til at gøre sig synligt på internettet. Det er ret vildt hvor dygtige de har været på det punkt.

Og de kommer med mere i 2022. Lad os se hvad der dukker op.

IND: Lange & Söhne 1815 Thin Homage to F. A. Lange

Årets uventede køb var denne tynde version af Lange’s 1815. En specialudgave, der ikke kun er markant tyndere end den normale 1815, men også skiller sig ud ved en to-delt emaljeskive, et værk der er dekoreret meget anderledes end de normale 1815-værker og (ikke mindst) en kasse i Lange’s Honeygold. Det er en guldvariant, der har en usandsynlig smuk lys farve grundet en særlig legering. Lange bruger ganske sjældent denne type guld. I alt har de vist lavet ca. 1.350 ure i dette metal gennem tiderne



Uret er 6,3 mm tykt. Ikke noget man normalt forbinder med Lange, der er kendt for at lave bastante, tyske urkasser.

Anyway, læs mere om årets overraskelse her http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83660

IND: Omega Speedmaster Mk40

Årets sidste køb blev denne Speedmaster. Ikke den mest klassiske da den dels er automatisk og dels har triple dato med brug af en del farver.



Jeg har længe gået og luret på den, da den er ‘forfader’/inspiration til mit første Speedmaster, Hodinkee’s 10 års jubilæums-model. Da der dukkede et pænt eksemplar op med original box/papir samt lænke op, så slog jeg til.

Resultatet er et meget godt sæt bestående af de to familiemedlemmer.




Det var mit ur-2021, set fra hardware-siden.

På menneskesiden har der - trods Corona - været forskellige arrangementer både privat og med RedBar. Skønt at kunne gense nogle af de mange ur-venner!

Det måske mest vilde var dog nok overrækkelsen af Christian Lass’ første ur til sin nye ejer. Wow, en begivenhed at være med til. Det er det ur, der har sat gang i Christians urproduktion (30 stk?), som er solgt til samlere over hele verdenen på kort tid.

Se mere her http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83662

Samme aften bød også på en aha-oplevelse i form af en introduktion til nogle af de vildeste Longines-værker og historier. Et mærke jeg mildest talt havde ignoreret, men som har en historie helt ude i front af præcisions-urmageriet.

Nå, det var mit 2021 fra et ur-perspektiv. Hvad med jeres?

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk

Hej alle

Efter mange år med onlinefora er det tid til en ændring for mig. Urene fylder nærmest ingenting i mit liv længere og jeg er 99% inaktiv på fora og i div. grupper.

Jeg startede i sin tid Urdebatten.dk som forum og brugte en masse tid på at få det op og køre, hvilket gik super godt. Men tiderne ændrer sig og de sociale medier - især Facebook overtog rigtig meget af onlinesnakken om ure. Ærgerligt, men uundgåeligt...

Senere blev Urdebatten.dk så sammenlagt med Vintageure.dk/Urforum.dk under Thomas fra Chrono.dk i et forsøg at samle de to danske fora. Thomas overtog det hele, men jeg blev hængende som administrator.

Det sidste par år har tingene dog ændret sig for mig ift. min fritid og det betyder at det nu er tid til at jeg trækker mig helt. Tiden er bare ikke til det og de aktive herinde vil også have bemærket at jeg har været meget usynlig i det daglige. Prioriteterne er forandret for mig og det kræver alligevel lidt tid at holde styr på forummet på trods af den lave aktivitet. Der er daglig godkendelse af nye brugere og udelukkelse af spam-brugere, men heldigvis er der i dag nærmest intet behov for moderation da tonen generelt er rigtig god.   

Årsagen til denne tråd - som laves efter aftale med Thomas - er at der er to muligheder for forummets fremtid. Enten skal der bruges en administrator til at overtage min rolle eller også er der mulighed for fuldstændig at overtage ejerskabet af forummet således at det igen bliver selvstændigt. Skulle man ønske at blive forumejer eller administrator, er det bare at kontakte Thomas fra Chrono.dk

Jeg slutter her med en kæmpe tak for mere end 15 gode "ur-år" til jer alle og jeg håber stadig at støde på de mange fantastiske mennesker som jeg har lært at kende gennem årene 

Uret er i perfekt stand, og kommer med kvittering, emballage og 1 ekstra led.

Det er købt på Amazon den 11/12 i år.

Uret oplades af lys, og har en strømreserve-indikator og safirglas.

Det kan afhentes i Aabenraa eller sendes med PostNord på din regning.

Pris: 900 kr + Evt fragt.

Sendt fra min Redmi Note 9 Pro med Tapatalk

Så kommer anden del af mit tool-nørderi, og jeg skal måske lige komme med en lille disclaimer: Det bliver nok lidt ekstra langt og for nogle måske endda en anelse vulgært. Nu er du advaret, men god fornøjelse alligevel.
 
Denne uge skal det handle om den seneste tilføjelse i samlingen, mit Doxa sub 300T Professional.
 
Først lidt baggrundshistorie for, hvorfor lige netop det ur har draget mig.
 
Både min hustru og jeg er ret vilde med Matthew McConaughey, og ikke af helt så forskellige årsager, som man skulle tro. Jeg gad godt se ud som ham, og min hustru, ja … hun gad godt, jeg så ud som ham.
De, der har set filmen Sahara, kan måske genkalde sig en scene, hvor han i bar overkrop stiger op af havet og svinger sit lange hår med et funklende smil, mens solen glinser i hans veltrænede krop. Ikke bare hans udseende er spot on, men også navnet er på plads: Dirk Pitt. Kunne man forestille sig et mere hypermaskulint navn? Jeg kan i hvert fald stadig genkalde mig lyden af min hustru, der forsøger at styre sit mundvand.

Enhver ægtemand med respekt for sig selv vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at glæde sin særligt udvalgte, og jeg er ingen undtagelse.
Jeg kunne godt bruge seks dage om ugen i træningscentret i forsøget på at opnå den samme krop som Dirk Pitt/McConaughey, men … Jeg forstuvede engang min venstre ankel i en oldboys kamp og er så bange for, at den skade springer op igen, at det vist er bedst, at jeg holder mig i ro et par år endnu.
Jeg kunne også lade håret gro. Så kunne jeg gøre det vådt og svinge det fra side til side, med mit bedste smil på læben. Men jeg har så forfærdeligt høje tindinger, at det næppe kaster meget (indset selv et passende eller upassende udtryk) af sig. Jeg kunne også skifte navn til et eller andet supermaskulint Dirk Pitt-agtigt, men jeg tror ikke den går i nutidens Danmark. En hurtig søgning på DST viser, at det mest populære drengenavn i 2020 var Sofus-Valentin.

Så transformationen til opfyldelsen af min hustrus fantasi har desværre haft lange udsigter … indtil en dag, hvor jeg genså Sahara. For hvad mit ellers ret trænede øje havde overset ved de første mange gennemsyn af filmen, var en lille orange genstand spændt om håndleddet på vores actionhelt. Du har måske allerede gættet det, og ja helt korrekt, Dirk Pitt bærer et Doxa Sub Professional i filmen.
Der var derfor kun én ting at gøre: På nettet, lægge en bestilling, justere i familiens julegavebudget og så ellers vente på DHL. Hvad gør man ikke for sin bedre halvdel?
I kan måske forestille jer min kones reaktion, da jeg overraskede hende med mit nye Doxa på armen.
 
Figuren, Dirk Pitt er skabt af forfatteren Clive Cussler. Cussler arbejdede i slutningen af tresserne i en dykkerbutik, og da det blev tid til at sige farvel, fik han et ur i afskedsgave af indehaveren. Uret var et Doxa Sub 300T Professional, og Cussler blev så begejstret for uret, at han lod sin helt, Dirk Pitt bære uret i bøgerne, og gjorde endda noget ud af også at give uret sin egen plads i fortællingerne. Og på sin vis var Cussler med til at give Doxa en kultstatus blandt mange af hans læsere.

Skal jeg være helt ærlig, er jeg ikke så stor fan af Cusslers bøger, de bliver ganske enkelt en anelse for, ja … hypermaskuline (navnet på en af hans andre protagonister er f.eks. Kurt Austin – Det er sgu også et mandigt navn). Jeg kan dog sagtens forstå, hvorfor så mange er draget af hans actionfyldte og fantastiske undersøiske verdensudfoldelse.

Jeg kunne måske også i min introduktion til Doxa have fremhævet Jacques Cousteau, virkelighedens største undervandsforsker. Han var angiveligt stor fan af uret og havde flere af dem. Jeg synes dog, at Cusslers forevigelse gennem sine bøger taler til min egen romantisering af hele denne hobby.
 
Doxas historie er lang og som så mange andre mærker på visse områder temmelig kedelig, så her er en kort version: En gang i 1800-tallet var der en urmager, der var i familie med en anden kendt urmager. Han grundlagde et firma, fandt et eller andet ord på græsk, som han synes passede til navnet. Mere end hundrede år senere ramte kvartskrisen, og mærket blev opkøbt og overlevede ved at sælge middelmådige, intetsigende ure til primært det asiatiske marked.
 
Min egen begejstring for mærket opstod helt i starten af interessen, og her taler vi kun de forskellige iterationer af sub 300 modellen.
Sidenote:
I forhold til sub 300 modellerne, er der en sammenhæng mellem farve og navn: Orange hedder Professional, Gul er Divingstar, Sort er Sharkhunter (Cousteaus foretrukne), Sølv er Searambler, Blå er Carribean og turkise er Aquamarine.  
Det var et af de ure, man kun stødte på en gang i mellem på diverse fora, og altid omgivet af en vis ”mystik” (i mangel på bedre ord). Og udseendet var for mig et af de mere modige, med den pudeformede urkasse, hævede, todelte lünette, mærkværdige navne og sine farverige urskiver. Særligt den orange fangede mig.
Der skulle dog gå otte år, inden jeg sådan lidt tilfældigt fik solgt et andet ur og tænkte, ”nu skal det prøves”. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er uden tvivl det ur jeg gennem tiden har fået flest kommentarer til.
 
I stedet for selv at udfolde sub 300 modellens historie, vil jeg tillade mig at kreditere Kim/Doxa300 for hans nu seks år gamle post, som uden tvivl fortjener en genlæsning/ ny læsning. Hans posts har været med til at vække min egen interesse:

http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=80322
 
Som supplement til Kims tråd vil jeg tilføje følgende.
Doxa gik som så mange andre stort set nedenom i 70´erne. Mærket blev så opkøbt af Jenny familien, som primært fokuserede på at lave de, i mine øjne, intetsigende ure til det asiatiske marked.
I slut 90´erne blev Jenny familien kontaktet af en fyr ved navn, Rick Marei, en samler med en brændende passion for de originale dykkerure. Rick stod i de følgende år i spidsen for salg og genudgivelsen af sub 300 modellerne (og nogle afledte udgaver deraf.). Urene i Mareis tid findes primært som forskellige LE-modeller.
Marei stoppede samarbejdet med Doxa i 2019, bl.a. til fordel for hans eget arbejde med Synchron. Jenny familien tog heldigvis stafetten og er den dag i dag fortsat med at producere sub 300 modellerne, om end i en mere kommercialiseret form.

Man kan i min optik således dele sub 300 modellerne op i tre perioder:
- Før kvartskrisen
- Fra Marei-æraen
- De nyeste udgaver fra Jenny familien.

Der er naturligvis stor forskel på, hvor eftertragtet de forskellige udgaver er, og mange af Mareis udgaver, er godt oppe i pris.
Mit eget er den nyeste udgave, som næppe kommer til at stige meget i værdi, i forhold til de to øvrige.
Designmæssigt er der ikke den store forskel, og om der er forskel i byggekvaliteten vil tiden vise. Værket er et ETA 2824, hvilket for mig er det perfekte valg til et tool-ur: gennemprøvet, holdbart og til at få serviceret.
 
Uret er 42 mm i diameter og 14 mm højt, hvilket er mit max. Men det føles ikke så stort, takket være udformning på kassen og den forholdsvis lille skive. På armen føles det mindre end et speedmaster pro. Jeg kan ikke udtale mig om lænken, da jeg aldrig går med lænke.

Alt i alt et ur, der tjekker alle tool-bokse, med historien på plads og et design, der uden tvivl skiller sig ud, selvom det kun vil være nørder som os, der ved, hvad der gemmer sig bag den orange skive.
 
Tak fordi, I læste med.
 
M.v.h. Thomas

Et stykke tid siden...indrømmet, men her lige en lille julehilsen 

For hvad der føles som en evighed siden klikket jeg køb og så startet vente tiden.
Men heldigvis har jeg modtaget nogle billeder fra fremstilling af mit ur, så jeg vil starte en lille gætteleg med mulighed for at score birkes.
Starter med et view af birkes bjerget, urkassen og sortering bakke med dele til mit kommende ur.
Uret er samlet i Tyskland af et mindre urmager firma som har det gamle håndværk som trademark..


Sendt fra min ONEPLUS A6003 med Tapatalk