Velkommen, Guest
You have to register before you can post on our site.

Brugernavn/Email:
  

Password
  





Søg

(Advanced Search)

 
  Overvejelse!!!
Opretet af: Appleboy - 08-12-2021, 12:30 AM - Forum: Urforum - Svar (16)

Hvad tænker i om dette "Omega" ikke lancerede ur, som Crepas har taget op:

İmage

Er tosset med de store visere, men hvad synes i?

Og man behøver ikke skyde på om det er en kopi eller ej, for kender godt historien :-)

Måske jeg bare skal skrotte det tudor Klarlund aldrig ringer om og købe et sådanne, mest for sjovt med de visere :-)

Pris omkring 6.600 sendt til DK for udgaven som vist på billedet.

Print

  On-line urkursus hos The Naked Watchmaker
Opretet af: cfnissen - 04-12-2021, 04:38 PM - Forum: Urforum - Svar (4)

Jeg ligger pt. med en god gang Corona og har så til gengæld tid til at komme videre med et kursus jeg købte for et stykke tid siden.

Formålet var at gøre mig lidt mere sikker på indmaden af vores elskede ure, i den forstand at jeg har en basal forståelse, men vil gerne lige et niveau op. Jeg har ingen ambitioner om at gå Chr. Lass og F.P. Journe i bedene, men blot at blive klogere som supplement til kun at snakke om urenes udseende og teknologi på mindre detaljeret niveau.

Jeg har hørt mange gode ting om The Naked Watchmaker (bare navnet…), de har nogle gode artikler og derfor endte jeg med at købe dette kursus.

İmage

Indholdet er helt rigtigt til mit niveau

İmage

Jeg er lige i målgruppen

İmage

Og underviserne er ret sjove i deres dialog. Daniela er hende der skal sørge for fremdrift og de ‘dumme spørgsmål’ og Peter er en meget engelsk og korrekt urmager, der nogle gange er lidt frustreret med Daniela. Lidt sjovt.

İmage
İmage

Begge er top kompetente. Det er en fornøjelse at følge kurset. Undervisningen er en række moduler med en blanding af video, slides og en lille quiz som afslutning. Super velfungerende.

Der er et certifikat at the end, men igen….du bliver ikke ansat hos Greubel-Forsey med dette certifikat.

İmage

Og lidt om det praktiske

İmage

Kurset koster 600 USD, mange penge (næsten nok til den nye Furlan Marri med blå skive…) men jeg synes det er rimeligt for en vigtig hobby i mit liv og kvaliteten taget i betragtning.

Stil endelig spørgsmål.


Claus


Sent from my iPad using Tapatalk

Print

  Tool-nørderi, Del 1 CWC RN Diver
Opretet af: TH - 29-11-2021, 10:17 PM - Forum: Urforum - Svar (9)

Som lovet er her første del i min tool-urs følgeton, og jeg lægger ud med mit CWC Royal Navy Diver Quartz – virkelighedens James Bond ur.

De utålmodige har måske allerede scrollet ned for at se billederne, inden de overhovedet har læst teksten (skam jer!) Og endnu værre, de uvidende sidder måske nu og tænker: ”Hmm… Er det ikke bare et rip-off mellem et Mil-Sub, Omega 300 og Heuer 1000?” Til dem vil jeg sige: ”You know nothing, John Cabot”. Så lad tillad mig dykke lidt ned i nørderiet.

Lad os spole tiden tilbage til bedre tider. Dengang der ikke var noget, der hed klima-krise, hvor Corona blot var en øl, ingen havde hørt om, og hvor krige var sådan noget, der skulle udkæmpes med knofedt og håndkraft, uden alt muligt elektronisk gejl.
Det var dengang, at hvis Hendes Majestæt, Elizabeth II af England ville smide en ung marine-knøs ud fra et krigsskib, så havde hun trods alt anstændighed nok til at spænde et Mil-Sub på armen af ham. (Hvis han havde været uartig, måtte han nøjes med et Omega 300). Der var ikke noget med misfarvede, andenrangs Tudor MN´er, som frøspiserne på den anden side af kanalen måtte trækkes med.
Hvad Lizzies papirnussere i Ministry of Defence (MOD) ikke kunne forudse var Schweizernes overherredømme på ur-markedet. Selv ikke en lurende kvartskrise kunne få Rolling Express eller Omega ned med nakken. Og da Schweiz heller ikke dengang var en gavebod, begyndte priserne at stige, og folkene i MOD klappede kassen i.
Det var enden på anstændigheden. Og selvom Pierce Brosnan og ham Daniel med den evige trutmund kunne lede os til at tro noget andet, så har der ikke været tjenesteligt udleverede Omegaer til gokkerne i hendes majestæts tjeneste i en menneskealder.
 
Nu er det jo ikke nemt at være en kolonimagt, for man roder sig ofte ud i alle mulige konflikter og kampe om fjerne øgrupper, man egentlig havde glemt alt om.
Der skulle stadig kanonføde til, og ingen ønsker at komme for sent til fronten, så ure måtte der til. MOD tyede derfor til en broget flok af tvivlsomme leverandører som f.eks. Hamilton, som godt gad ulejlige sig med lidt horologisk støtte til krigsmaskineriet. I hvert fald indtil kvartskrisen for alvor kradsede, så sluttede det eventyr dog også.
Men lige netop hos Hamilton fik Ray Mellor en fiks idé. Han havde forvaltet firmaets kontakt til MOD, og netop som Hamilton trak sig ud, vandt Ray kontrakten på levering af ure til MOD. Til formålet oprettede han selskabet Cabot Watch Company, opkald efter den engelske opdagelsesrejsende, John Cabot (Ray havde selv været i marinen).
CWC leverede i 1980 to typer ure til MOD, felturet G10, hvis design mindede om alle andre felture fra den tid, og så deres første udgave af deres Royal Navy Diver.
Og nu kommer vi til det med designet. For ja, det minder ufattelig meget om Mil-Sub og Omega 300, men det skyldes ganske enkelt, at MOD havde nogle specifikationer, der skulle opfyldes. Blandt andet brugen af ”sværdhænder” og udformningen time- og minutmarkeringerne.
Selve urkassen fik Ray leveret af Georges Monnin i Frankrig, samme sted som Heuer fik leveret sine kasser til deres legendariske model 1000. (En hurtig søgning på Monnin 844 vil vise, at Monnin leverede til et hav af længe glemte urmærker). Værkerne fik Mellor fra ETA. Det første år blev dykkerurene leveret med et standart 2824 auto, men allerede i 1981 ville MOD have værket udskiftet til quartz, som ligeledes blev leveret af ETA.
Hvor CWC dengang fik, og nu får, samlet deres ure er lidt mere uklart, og i min bog også lidt ligegyldigt, for der er bred enighed rundt om på nettet, at kvaliteten er i top.

Tjenestelig udleverede, analoge ure hører for længst fortiden til. CWC er sidenhen blevet opkøbt af Silvermanns i England, en underlig biks, der angiveligt leverer diverse ting til MOD, selvom de mest af alt minder om et overskudslager. Heldigvis for nørder som mig, har de indtil videre valgt at holde mærket i live, selvom jeg tvivler på, at der er mange penge i det for dem.

Mit ur var en fyrreårs fødselsdagsgave fra min meget forstående hustru. Og for mig er dette ur det absolutte højdepunkt for toolurs-nørderi. Jeg gætter på, at jeg aldrig kommer til at se et andet levende menneske med et CWC RND på armen, og kun absolutte ur-nørder vil genkende det. Det synes jeg er meget sjovt.
 
Uret måler 40-41 mm i diameter, er ca. 11mm tyk, 47 mm lug til lug, og 20 mm i rembredde, selvfølgelig med den finte, at uret har faste springbars, så det kun kan bæres på natorem. Det føles meget som et Omega SMP på armen og i kvalitet, om end CWC´et er lidt grovere i finish.
Jeg kunne godt dykke længere ned i L´et på skiven (for Luminova) eller de mærkværdige markeringer på bagsiden, der skal give det indtryk, at mit ur også har et MOD-registrerings nummer, men det er bare gejl, selvom det er sjovt.
 
Det var første del, tak fordi du læste med.

M.v.h. Thomas

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Print

  Tool-nørderi-føljeton, prolog
Opretet af: TH - 28-11-2021, 10:09 PM - Forum: Urforum - Svar (12)

Nu fik jeg jo ytret mig lidt i en anden tråd, og så må det vist være på sin plads, at jeg selv bidrager lidt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af tool-ure, og bortset fra to gamle Omegaer (arvestykker) har jeg ikke andet i samlingen.
Jeg kunne godt tænke mig at dele lidt af min glæde ved tool-urerne, og derfor tænker jeg over de næste par uger at lave en føljeton om de enkelte ure i min samling. Det vil helt sikkert blive langt, navlepillende og med en masse ligegyldig viden, til gengæld bliver billederne nok af tvivlsom kvalitet. Måske er der ikke så mange, der orker at læse med, men rammer jeg en enkelt ligesindet eller to, er det vel godt givet ud.

Hermed en intro.
 
Hvorfor tool-ure? Hmm, tja… Den kværulerende type, ville måske række hånden op nu, afbryde og indvende at ALLE ure jo er tool-ure, måske bakket op af en lang redegørelse om en eller anden soldat, der engang flettede en rem til sit lommeur. Jeg tænker dog, at vi alle herinde har en nogenlunde konsensus om begrebet, plus minus et par IWC´er, der ligger på kanten, (pris-diskussionen gemmer vi lige til senere).
Nå men tilbage til spørgsmålet, hvorfor tool-ure, og særligt dykkerure? For bortset fra lidt feriesnorkling, dykker jeg ikke.
Til dagligt beskæftiger jeg mig med undervisning, og jeg kunne som sådan klare mig med et PP5270, hvis John Mayer ellers ville skille sig af med sit.
Men nej, det skal være tool (hvilket i øvrigt også navnet på et udmærket metal-orkester, der i skrivende stund kører i baggrunden)

Jeg har en baggrund med 14 år i uniformeret beredskab, og det har måske langt klangbunden for mine præferencer. Dengang var uret i hvert fald et vigtigt værktøj. Jeg er også ret aktiv i naturen, hvilket står godt til tool-ure. Og så kan jeg godt lide tanken om, at hvis zombie-apokalypsen rammer, mens jeg står nede i REMA, behøver jeg ikke skynde mig hjem for at skifte ur. Så er det bare at vælte et par gamle damer omkuld og komme ud over stepperne.
Sidst men ikke mindst, kan jeg i virkeligheden bare godt lide tool-urenes udtryk. Det står godt til min stil, med jeans, en groftvævet skjorte med opsmøgede ærmer og et par gode støvler. Så hele min ur-hobby har været farvet af den præference.
 
Jeg har efterhånden været rigtig mange ure igennem de seneste otte år (et lidt uanstændigt antal, når jeg reflekterer over det). Blandt kan nævnes: 2 x Speedmaster, 2 x Planet Ocean, 2 x Seamaster 300, Rolex Explorer 2, 6 forskellige Sinn, Tudor Pelagos, noget Seiko, Breitling og et IWC-pilot, og jeg har fortrudt salget af hvert eneste af urerne. Den følelse kender I jo nok. 
Jeg synes dog, at jeg nu er et sted, hvor jeg føler mig ret komfortabel, både i prisleje og med et antal, der gør, at jeg får gået med dem alle. Faktisk har jeg lovet mig selv, at 2022, skal være året uden udskiftninger. Jeg har også lovet konen, at jeg vil blive bedre til at huske at få vasket vinduer i det kommende år, og mon ikke ét af løfterne ryger.

Anyways, som billedet herunder viser, står samlingen nu på følgende:
 
Citizen Aqualand JP2000 ”Pingo” fra midt 90´erne
Doxa Sub 300T Pro
Tudor 79270
CWC Royal Navy Diver, quartz
Casio G-Shock DW5600E
Seiko 7548-7000
 
Jeg glæder mig til at dykke ned i nørderiet (pun intended), så læs med, hvis du har lyst.
 
M.v.h. Thomas

İmage

Print

  Big Pilot Chronograph
Opretet af: jk - 27-11-2021, 08:39 PM - Forum: IWC - Svar (4)

For første gang kan man nu få IWC's ikoniske Big Pilot som chronograph. Det er oven i købet i form af en monopusher, hvor tidtagningen styres fra kronen.
Prisen skulle blive 133.000 kr. og uret fremstilles i 500 eksemplarer i Le Petit Prince serien. Læs evt. mere her:
https://monochrome-watches.com/hands-on-...aph-price/
İmage
İmage
JK


Sent from my iPhone using Tapatalk

Print

  Service af Tissot Couturier Chronograph
Opretet af: KarstenV - 22-11-2021, 11:39 PM - Forum: Urforum - Svar (2)

Hej,

Mit Tissot hverdags ur trænger til service/rensning. Det er ikke et prangende dyrt ur, (ca. 3000,-) så kan det i det hele taget betale sig? I så fald kan I anbefale et sted i Kbh, som kan anbefales til en overkommelig pris?

På forhånd takİmage

Sendt fra min SM-G930F med Tapatalk

Print

  Dato frembringer hjul til JLC kaliber K881
Opretet af: mojohe67 - 22-11-2021, 03:48 PM - Forum: Urforum - Svar (2)

Hvor dævlen finder jeg det?

Print

  Titanium -
Opretet af: royalduck - 22-11-2021, 10:08 AM - Forum: Galleri-forum - Svar (6)

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Print

  Stilleben
Opretet af: khbk - 21-11-2021, 06:45 PM - Forum: Galleri-forum - Ingen svar

İmage
Bilen er garanteret ægte!
/
Kristen


Sent from my iPhone using Tapatalk

Print

  Hvem på forum har pt. et Panerai?
Opretet af: Appleboy - 20-11-2021, 08:58 PM - Forum: Panerai og Anonimo - Svar (10)

Dette er stadig min favorit fra kassen:

İmage

Skarpt forfulgt af dette:

İmage

Men også de eneste to jeg har tilbage, interessen er ikke længere den største :-)

Print