|
Mit 2021. Så er det jeres tur! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Mit 2021. Så er det jeres tur! (/showthread.php?tid=83690) |
Mit 2021. Så er det jeres tur! - cfnissen - 21-12-2021 Slutningen af 2021 nærmer sig kraftigt - og jeg HAR købt mit sidste ur i år. Nedenfor kommer et lille overview. Det har været et år, hvor ur-hobbyen for mit eget vedkommende har skvulpet lidt frem og tilbage. Midt i alle disse tanker er det så alligevel endt med at der er kommet nogle nye ure ind - og et enkelt er røget ud. Jeg håber, at I også vil dele jeres - inkl. grunden til at det lige blev det/de ure. Jeg synes, at det altid er sjovt og lærerigt at høre om hvorfor andre nørder vælger som de gør - der er altid et eller andet man kan blive klogere af. Anyway, min eget rejse i år kommer her i nogenlunde kronologisk rækkefølge. IND: Unimatic U2-F Et italiensk ur fra mikrobrandet Unimatic. De er baseret i Milano og laver et mindre antal varianter af ure i begrænsede serier for hele tiden at holde kog i gryden. Jeg måtte bare have det pgra. den markante kasse, kombineret med den grå skive, som er på kanten af en California-skive. Og så synes jeg generelt Unimatic laver nogle sjove/frække ure. ![]() ![]() Her er uret endda i sin hjemby Milano. ![]() IND: JLC Master Compressor Extreme Lab 2 Tribute to Geophysic Det her er et ur jeg har gået og tænkt over siden jeg så det til den danske introduktion tilbage i ca. 2011. Uret ramte mig lige i hjertekulen med sit brutale look, sine komplikationer og sit ambitionsniveau. En sommerdag i 2021 blev det så mit. Jeg indgik en deal med den tidligere ejer om et bytte (se nedenfor), som gjorde at uret pludselig sad på min arm. ![]() ![]() Et stort og markant ur på 47 mm som tiltrækker dørkarme o.l. Udover looket, så får man et ganske kompliceret værk med i købet (chronograph med kolonnehjul, digital minutvisning på chrono, gmt-funktion, powerreserve (ml. 9 og 3 ude i kanten), dag/nat-indikator, præcis nulstilling af sekunder ved indstilling af tiden, keramisk krone der ikke trækkes ud men skal trykkes ind ved indstilling af tid). Dertil kommer keramisk krans, kasse samlet flere hundrede dele med stødsikring, hurtigskift af rem og spænde der kan indstilles i længden. Selv remmene (læder og gummi) er ‘overengineered’. Læs mere her, hvis du orker http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83597 Jeg kan forestille mig ingeniørerne hos JLC rulle ærmerne op på de hvide kitler og sige ‘nu viser vi lige hvad vi kan’ da de gik igang med udviklingen. Det er også et ur der deler vandene. Mange tror umiddelbart det er et Hublot eller Richard Mille ur. Stor er overraskelsen når de ser JLC logoet. UD: Master Compressor Navy Seals Som led i handelen gav jeg ejeren af Extreme Lab 2 mit elskede, brutale alarmur i bytte. ![]() ![]() Det var et ur jeg holdt vildt meget af, men nogle gange må man jo ofre. Det var nr. 27 af 30 ure af en version lavet til en spansk urmager. Den normale version var blevet lovet med JLC-logo ridset i glasset. Da den endelige version kom sad det i stedet på memovox-alarmskiven og drejede dermed rundt når man indstillede alarmen. Jeg fik mulighed for at få fingre i denne spanske version som havde logoet i glasset i stedet. Det var et af mine yndlingsure - og jeg havde endda kort tid inden fået fingre i den usandsynligt lækre gummibelagte titaniumlænke, der fuldendte uret. Det kommer jeg til at savne. Især de fede compressor-kroner. ![]() IND: Furlan Marri ‘Tasti Tondi’ På Kickstarter forelskede jeg mig i et ur med klare referencer til 50’ernes smukke kronografer. Det fik jeg bestilt trods at det reelt var et quartz-ur med er mekanisk krono-modul. ![]() Det er et ultra-smukt ur til en meget rimelig penge, men som I kan se i denne tråd fandt jeg senere ud af at det mere eller mindre var en 1:1 kopi af Patek ref. 1463. Det kom der en del ‘interessante’ diskussioner ud af i denne tråd… http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83639 Det er et smukt ur, som jeg stadig går med. Og om ikke andet, så kan man kun beundre det nye brand for dets evne til at gøre sig synligt på internettet. Det er ret vildt hvor dygtige de har været på det punkt. Og de kommer med mere i 2022. Lad os se hvad der dukker op. IND: Lange & Söhne 1815 Thin Homage to F. A. Lange Årets uventede køb var denne tynde version af Lange’s 1815. En specialudgave, der ikke kun er markant tyndere end den normale 1815, men også skiller sig ud ved en to-delt emaljeskive, et værk der er dekoreret meget anderledes end de normale 1815-værker og (ikke mindst) en kasse i Lange’s Honeygold. Det er en guldvariant, der har en usandsynlig smuk lys farve grundet en særlig legering. Lange bruger ganske sjældent denne type guld. I alt har de vist lavet ca. 1.350 ure i dette metal gennem tiderne ![]() Uret er 6,3 mm tykt. Ikke noget man normalt forbinder med Lange, der er kendt for at lave bastante, tyske urkasser. Anyway, læs mere om årets overraskelse her http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83660 IND: Omega Speedmaster Mk40 Årets sidste køb blev denne Speedmaster. Ikke den mest klassiske da den dels er automatisk og dels har triple dato med brug af en del farver. ![]() Jeg har længe gået og luret på den, da den er ‘forfader’/inspiration til mit første Speedmaster, Hodinkee’s 10 års jubilæums-model. Da der dukkede et pænt eksemplar op med original box/papir samt lænke op, så slog jeg til. Resultatet er et meget godt sæt bestående af de to familiemedlemmer. ![]() Det var mit ur-2021, set fra hardware-siden. På menneskesiden har der - trods Corona - været forskellige arrangementer både privat og med RedBar. Skønt at kunne gense nogle af de mange ur-venner! Det måske mest vilde var dog nok overrækkelsen af Christian Lass’ første ur til sin nye ejer. Wow, en begivenhed at være med til. Det er det ur, der har sat gang i Christians urproduktion (30 stk?), som er solgt til samlere over hele verdenen på kort tid. Se mere her http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=83662 Samme aften bød også på en aha-oplevelse i form af en introduktion til nogle af de vildeste Longines-værker og historier. Et mærke jeg mildest talt havde ignoreret, men som har en historie helt ude i front af præcisions-urmageriet. Nå, det var mit 2021 fra et ur-perspektiv. Hvad med jeres? Claus Sent from my iPad using Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - Avantismo - 21-12-2021 Tak for en super gennemgang af dit ur 2021 Jeg skal gøre mit bedste, selvom jeg mere er typen, der lader billederne tale ;) Året startede med at jeg solgte mit Panerai Submersible 025 i en privat handel. ![]() Uden varsel hev køberen pludselig et Doxa Searambler 1200T op og spurgte om jeg ikke skulle have det til en ”fornuftig” byttepris. ![]() Jeg havde aldrig haft et Doxa før og jeg synes faktisk at det kunne noget. Så jeg slog til. Tænkte at det ikke kunne nok gå helt galt. Det havde jeg et par måneder men solgte det efterfølgende da nye ting lokkede. Men det bekræftede mig i at Doxa Sub serien var superfed og der måske en dag vil komme et Doxa sub300 ind. Så kom der et Zeloz Horisont med hvid urskive forbi, da jeg savnede et ”let” ur med hvid skive. ![]() Det var 40mm og med simpelt design. Fandt efterfølgende ud af at selve urskiven var med lume. Super cool. Det byttede jeg så med et Seiko King Samurai fra CT Watches. Havde haft Samurai modellen før, men ikke denne opgradede model med safirglas, keramisk indlæg i bezel og med det nye 70 timers værk. (6R35). ![]() Seiko valgte så lige at komme med SPB143J1 som var helt fantastisk. King Samurai blev solgt og jeg købte det nye fantastiske dykkerur fra Seiko. ![]() Helt fantastisk størrelse og finish. Skiven er så vild. Ligeså smuk som Dark rhodium fra Rolex Yachtmaster. Her tager vi lige en lille drejning. Jeg snakkede med nogle urtosser om en fyr der havde fået slettet hele sin youtube kanal. Ham havde jeg aldrig hørt om før. Det var Jody fra Just one more watch. Heldigvis fik han kanalen genoprettet fra youtube og jeg så et par videoer. Han tester alle slags ure. Dyre og billige. Jeg fik set et par med Vostok. Et urmærke jeg ellers aldrig har gidet at kigge på. Men der var et par Amphibia ure som jeg synes så anderledes ud og ikke ”lånte” deres design fra kendte urmærker. Jeg har endt med at købe 3 Vostok ure i år. Lænkerne er til grin og de røg direkte i skraldespanden. Selve urene er fine nok. Rustfri stål urkasse. Basis domed plexiglas. 31 juvel automatisk urværk. Kører fint ![]() ![]() ![]() Jeg har modded et af dem med glat aftermarket bezel. Se selv. Jeg synes de er sjove og fine. Så skrev en kammerat at han ville sælge sit Omega 2255.50 Seamaster – Peter blake. ![]() Det blev jeg nødt til at købe ![]() I Sommerferien på Samsø faldt jeg på Instagram over et nyt Seiko Sport med hvid skive. Det blev købt og jeg gik med det et par måneder. Det røg videre til en anden urtosse. ![]() Købte et Scurfa MS21 i titanium og domed safirglas. Fantastisk ur. ![]() Solgte mit Sinn U1 da jeg måtte erkende at jeg ikke fik gået med det. Uret er fedest på lænke, men så var det også en ret tung sag. ![]() Måske skulle jeg have et U50 i fremtiden. Hmmmm Købte et RZE Endevour med hvid skive. ![]() ![]() Nyt urmærke som er lavet af en at dem, der startede Boldr. Titanium med ultra hex coating. Safirglas. Seiko automatisk urværk uden dato. Lumed dial. 40 mm med 20 mm titaniumslænke. Købte et Tuna can Ninja foran næsen af en anden urtosse. Lavede en aftale om at han kunne købe det af mig til samme pris som jeg havde givet. ![]() Vi handlede forleden da jeg havde købt årets sidste ur. Seiko SPB259J1 Ginza dial. ![]() Tak for i år
Mit 2021. Så er det jeres tur! - cfnissen - 21-12-2021 (21-12-2021, 08:19 PM)Avantismo Skrev: Tak for en super gennemgang af dit ur 2021 Wow. Der har været gang i svingdøren. Fedt at du får prøvet så mange! Den der sidste Seiko….hold nu op. Skiven er bare flot. Og uret ikke så ringe endda! Tak for delingen af dit 2021! Claua Sent from my iPad using Tapatalk RE: Mit 2021. Så er det jeres tur! - stenstrupigen - 21-12-2021 Cartier Santos-Dumont XL WSSA0032 Sidste ur i år Cartier Santos-Dumont XL WSSA0032
Mit 2021. Så er det jeres tur! - cfnissen - 21-12-2021 (21-12-2021, 09:06 PM)stenstrupigen Skrev: Cartier Santos-Dumont XL WSSA0032 Åh suk. Det (og nogle af de andre Santos-modeller) har jeg godt nok kigget på mange gange i år. Tillykke! Hvorfor lige den model? Claus Sent from my iPad using Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - HG - 21-12-2021 2021 blev noget stille i starten og efter 1 halvår skete der lidt. Først kom der et PAM 915 ![]() Derefter var det sikkert at jeg skulle have et GMT men det blev til Glashütte PanaMaticLunar ![]() Super fedt ur og det vigtige var jeg at jeg købte det i butikken og fik den oplevelse med. Siden har det kredset lidt rundt, så i dag har jeg lavet en aftale om en bytte handel med mit GO for 2 andre ure. GO fejler intet, men til mig blev det for “fint” så fik ikke gået nok med det. Byttet bliver i uge 1 - så der kommer en lille Update når det sker. I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. Sent from my iPad using Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - cfnissen - 21-12-2021 (21-12-2021, 09:46 PM)HG Skrev: … Kan godt huske historien med dit GO. Bliver spændende med din byttehandel! Tak, Claus Sent from my iPad using Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - jazzman - 21-12-2021 Mine indkøbe startede da jeg meldte mig til Richardo, en swiss auktion side. Først købte jeg en certina mesh lænke ![]() Samme sted blev det til en vintage certina ds2, samme ur min far havde ![]() Og til sidst fra richardo en Certina ds1 chronograph moonphase Le , et ur der sjældent er til salg ![]() Som sidste ur blev det til et certina ds ph500 , en model jeg allerede havde men et godt tilbud kom og jeg havde jo også et sølvbryllup på vej, såå ![]() Sent from my iPhone using Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - Stensbjerg - 21-12-2021 Spændende moves i har lavet gutter, du vinder klart Claus med dit E.Lab. ![]() Hos mig stod den kun på et indkøb og intet ud, uret er fra et af mine favorit mærker nemlig Seiko ref.Nr. SBDB013. En model jeg havde gået og luret på i flere år da det rummer meget jeg elsker ved Seiko, og så ønskede jeg et stort modspil til mit DB. Så da et blev slået til salg på FB og fruen sødt spurgte om det var interessant for mig, så røg jeg til Fyn asap og hentede det hjem. Jeg har ikke rigtig planlagt noget for 22, Er reelt godt tilfreds med udvalget, Har dog kigget lidt på Bulovas rumfarts model hvis jeg skal have en kronograf igen, og så er der noget fra micro mærkerne som jeg syntes er fedt især på den innovative front. Men only time will tell, God jul og godt nytår til jer alle. ![]() ![]() Sendt fra min ANE-LX1 med Tapatalk Mit 2021. Så er det jeres tur! - cfnissen - 21-12-2021 (21-12-2021, 11:13 PM)jazzman Skrev: Mine indkøbe startede da jeg meldte mig til Richardo, en swiss auktion side. Først købte jeg en certina mesh lænke Wow. Der har da også været gang i den i 2021! Den der DS1 - kan du dele lidt flere billeder og lidt info. Den er godt nok smuk. Ph500 er heller ikke dårlig - og godt at der var en undskyldning :-) Tak for deling, Claus Sent from my iPad using Tapatalk (21-12-2021, 11:24 PM)Stensbjerg Skrev: Spændende moves i har lavet gutter, du vinder klart Claus med dit E.Lab. Haha. Her handler det vist om at være med og ikke at vinde. Fedt at se hvad der dukker op i historierne. Flot Seiko! Og ikke mindst dejligt med forståelse fra fruen. Så behøver man ikke snige det ind ad døren. Det skulle efter sigende være lidt svært….har jeg hørt ;-) Tak for update, Claus Sent from my iPad using Tapatalk |