03-02-2017, 02:12 AM
Jeg havde egentlig svoret, at der skulle gå et år mellem mine ur-køb. Men det sidste køb før jul var billigt (Certina Precidrive, 3.000 kr). Og når jeg så ser, hvad andre nørder herinde bruger af penge på klokkerne..…
Rolig nu! Jeg er ikke forarget over jeres AP’er, JLC’er, vintage-Rolexer-på-studiestøtte osv.osv… Ti-hver-ti-fald ikke ret meget. Måske bare lidt misundelig over denne velfærds-statslige-overflod ;-)
Anyway, jeg har lige bestilt et ur fra et østtysk internetfirma. Det er sket med store betænkeligheder og efter så omhyggelige undersøgelser, som man nu kan lave på nettet. Jeg sparede næsten 2.500 kr. ud af de 7.500, som både butikker og net-udbydere i Danmark kræver. Østtyskerne havde så også udsolgt, så jeg kommer til at vente 2-3 uger på at få det sendt. Men jeg tog altså chancen. Jeg kunne bare ikke dy mig for at købe uret i utide. Det trykkede på alle de rigtige knapper: Det er et mekanisk Seiko. Jeg er først for nylig begyndt at læse om Seiko. Det startede med interesse for Grand Seiko med quarts-værk, hvor jeg bare ville have et high-end ur til medium pris. Men så greb læsningen om sig, og det har givet mig respekt for Seiko som mekanisk ur-producent. Det ville passe fint med et mekanisk Seiko i min lille ”samling”, hvor jeg prøver at have ure, som er meget forskellige.
Designet er lige i øjet (mit øje, altså). Det er et ”heritage-ur”, dvs. med kraftig inspiration fra forne tider, men tydeligvis et moderne ur alligevel. Det røde ”kl. 12” virker umiddelbart som noget, en ung designer kunne have fundet på for at peppe op på et gammelt design. Men sådan er det faktisk ikke. Også dette design-element kommer fra inspirationen: Det allerførste Seiko fra 1913. Det har blånede visere. Noget, der også mangler i min ”samling”, og som jeg godt kan lide. Og meget smukke visere i det hele taget. Måske allermest vigtigt for mig: Uret har to komplikationer. Den vigtige er power-reserve-visningen. Det er virkelig noget, jeg savner på mine mekaniske ure. Den anden er dato-visningen, som er lavet med en viser i stedet for en dato-rude. Tilsammen giver de to komplikationer skiven et dejligt mekanisk look. For mig (som stadig er begynder udi mekaniske ure) er de to komplikationer mere interessant end kronograf. Jeg ved godt, at de er meget-meget simplere at lave (og dermed billigere) end kronograf, men de ”taler altså til mig”.
Tja… så må vi bare se, om uret ankommer… Og hvis det gør, så må jeg vel finde ud af det der med at indrykke billeder her på sitet. Men indtil videre må i nøjes med billederne på dette link:
https://monochrome-watches.com/seiko-pre...iew-price/

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)