|
Retro Seiko Presage - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Retro Seiko Presage (/showthread.php?tid=81713) Sider:
1
2
|
Retro Seiko Presage - Gert - 03-02-2017 Jeg havde egentlig svoret, at der skulle gå et år mellem mine ur-køb. Men det sidste køb før jul var billigt (Certina Precidrive, 3.000 kr). Og når jeg så ser, hvad andre nørder herinde bruger af penge på klokkerne..… Rolig nu! Jeg er ikke forarget over jeres AP’er, JLC’er, vintage-Rolexer-på-studiestøtte osv.osv… Ti-hver-ti-fald ikke ret meget. Måske bare lidt misundelig over denne velfærds-statslige-overflod ;-) Anyway, jeg har lige bestilt et ur fra et østtysk internetfirma. Det er sket med store betænkeligheder og efter så omhyggelige undersøgelser, som man nu kan lave på nettet. Jeg sparede næsten 2.500 kr. ud af de 7.500, som både butikker og net-udbydere i Danmark kræver. Østtyskerne havde så også udsolgt, så jeg kommer til at vente 2-3 uger på at få det sendt. Men jeg tog altså chancen. Jeg kunne bare ikke dy mig for at købe uret i utide. Det trykkede på alle de rigtige knapper: Det er et mekanisk Seiko. Jeg er først for nylig begyndt at læse om Seiko. Det startede med interesse for Grand Seiko med quarts-værk, hvor jeg bare ville have et high-end ur til medium pris. Men så greb læsningen om sig, og det har givet mig respekt for Seiko som mekanisk ur-producent. Det ville passe fint med et mekanisk Seiko i min lille ”samling”, hvor jeg prøver at have ure, som er meget forskellige. Designet er lige i øjet (mit øje, altså). Det er et ”heritage-ur”, dvs. med kraftig inspiration fra forne tider, men tydeligvis et moderne ur alligevel. Det røde ”kl. 12” virker umiddelbart som noget, en ung designer kunne have fundet på for at peppe op på et gammelt design. Men sådan er det faktisk ikke. Også dette design-element kommer fra inspirationen: Det allerførste Seiko fra 1913. Det har blånede visere. Noget, der også mangler i min ”samling”, og som jeg godt kan lide. Og meget smukke visere i det hele taget. Måske allermest vigtigt for mig: Uret har to komplikationer. Den vigtige er power-reserve-visningen. Det er virkelig noget, jeg savner på mine mekaniske ure. Den anden er dato-visningen, som er lavet med en viser i stedet for en dato-rude. Tilsammen giver de to komplikationer skiven et dejligt mekanisk look. For mig (som stadig er begynder udi mekaniske ure) er de to komplikationer mere interessant end kronograf. Jeg ved godt, at de er meget-meget simplere at lave (og dermed billigere) end kronograf, men de ”taler altså til mig”. Tja… så må vi bare se, om uret ankommer… Og hvis det gør, så må jeg vel finde ud af det der med at indrykke billeder her på sitet. Men indtil videre må i nøjes med billederne på dette link: https://monochrome-watches.com/seiko-presage-spb041j1-review-price/ RE: Retro Seiko Presage - Larsb - 03-02-2017 Det er er flot ur, tilykke med det. Vi glæder os til billeder. Retro Seiko Presage - runzuk5 - 03-02-2017 Fedt ur Tillykke med det Sent from my iPhone using Tapatalk RE: Retro Seiko Presage - TioMalo - 03-02-2017 Harmonisk og afdæmpet designet dress watch - med fine twists; det røde 12 tal og blånede visere. De ca. DKK 5.000 du betaler for uret er meget godt. Absolut værd at vente to-tre uger. Fedest - og hav en god weekend med forventningens glæde Vh. John RE: Retro Seiko Presage - stenstrupigen - 03-02-2017 (03-02-2017, 02:12 AM)Gert Skrev: https://monochrome-watches.com/seiko-presage-spb041j1-review-price/ Fint ur. Jeg har denne: ![]() ![]() ![]() Modellen er med håndmalet skive i urushi lak og krokodille rem. RE: Retro Seiko Presage - Gert - 03-02-2017 (03-02-2017, 11:53 AM)stenstrupigen Skrev: Modellen er med håndmalet skive i urushi lak og krokodille rem. Lækre sager! Og så med ugedags visning - som jeg også godt kunne bruge. Jeg er bange for, at mit SPB041J1 ikke kommer med hverken urushi eller emalje på skiven. Anmelderne nævner teknikkerne flittigt i forbindelse med toppen af Presage-serien (Prestige-line), men lige netop SPB041J1-skiven er vist bare "hvid". Derimod er det helt sikkert, at remmen er skåret af en krokodille og ikke af en ko. Ofte er det vist sådan, at ur-pusherne bruger ordet ”krokodille”, selv om det bare er en prægning i skindet. Jeg har ikke selv nogen erfaring med, om ægte krokodille faktisk er bedre, men det er dyrere, så der må vel være en eller anden kvalitet ved det. Nu jeg er i gang: Hvis i ikke allerede læser alle Hodinkee-historier, så tjek lige de her 2 links til artikler, der handler om hver sin ende af Seiko-hierarkiet. Den første indeholder en helt vidunderlig fortælling om, hvordan Jack Forster i sin barndom fandt en god begrundelse for at vælge mekanisk ur frem for quarts. https://www.hodinkee.com/articles/the-seiko-5-and-the-casio-g-shock-tough-solar]https://www.hodinkee.com/articles/the-seiko-5-and-the-casio-g-shock-tough-solar https://www.hodinkee.com/articles/seiko-credor-eichi-2-in-depth]https://www.hodinkee.com/articles/seiko-credor-eichi-2-in-depth Retro Seiko Presage - KimT - 03-02-2017 Hej Gert Off topic, men skriver du dine indlæg i et andet program og så kopierer dem over i tekstfeltet herinde? Hvis det er tilfældet, så er det derfor at der kommer en masse formatering med, så det er svært at læse når man bruger forummet med app'en Tapatalk (noget som mindst 50% gør). Jeg har lige redigeret dine to indlæg i denne tråd, så formatteringen er fjernet og dermed kan læses via app'en. På billedet herunder kan du se hvordan dine indlæg så ud inden jeg redigerede dem. FØR ![]() EFTER
Retro Seiko Presage - KimT - 03-02-2017 Og i øvrigt tillykke med det super flotte ur du har på vej :-) RE: Retro Seiko Presage - Gert - 03-02-2017 (03-02-2017, 03:00 PM)KimT Skrev: Off topic, men skriver du dine indlæg i et andet program og så kopierer dem over i tekstfeltet herinde? Tak for redigeringen. Og ja: Det var skrevet i Word og klippet over til forummet. Det bør man så lade være med ;-) RE: Retro Seiko Presage - Stensbjerg - 03-02-2017 Rigtigt fint Seiko Som kan køres på SU med samvittigheden intakt. |