Jeg har igennem tiden haft mange ure. Flest mikro brands ure. Også lidt Omega etc.
Jeg må dog erkende at jeg har fundet min vej. Endelig. Det sidste som nok har været tættest på er mit tidligere swiss military 20000 feet. Totalt hardcore og måske det vildeste tool watch man kan købe.
Dog er jeg kommet i besiddelse af noget arv og samtidig har min tidligere ur handler - dk's bedste - smidt et sindsygt ur til salg. Et ur som holder til det hele. Et ur som kræver et vist håndled. Et ur som har lavet en rekord.
Det bliver ikke bedre i min verden. Har haft den tidligere version. Men denne er ultimativ.
Desværre må jeg vente til efter jul. Men det er en skøn ventetid.
Jeg løfter ikke sløret. Nogle har nok en fornemmelse.
Jeg vender tilbage!!!!!
Jeg er pænt glad for at læse andre som har det på samme måde?
og hvad har du så i givet fald gang i?
Jeg har selv netop læst H.W.Brands biografi om Reagan som var et af mine politiske idoler og,
Kristine Kloster Andersens Spurven om spionen Vera Schalburg.
Nu er jeg i gang med Frederik Strands Uropatruljen og
Ragnhild lund asnes LFC anførere gennem tidenerne, (let godnat læsning )
For mit eget vedkommene er det klar min "opdagelse" af Yema,
et mærke lige efter mit min smag som jeg ikke var klar over før i år eksisteret.
Grunden til min begjestring over mærket er,
at jeg syntes de er et frisk "nyt" pust i denne verden hvor de gør tingene
på en (syntes jeg) mere korrekt måde som mange mærker kunne lære noget af.
Her er tre punkter hvor jeg syntes de er virkelig stærke.
1. Åbenhed omkring deres produkter.
2. Kundeservice ingen bliver taget for givet.
3. Value for money (en personlig betragtning) de har ure i flere prislag,
men uanset hvad så mener jeg at de levere flot til prisen, og brugt er helt crazy.
Nu hvor julen nærmer sig og året går på hæld, vil jeg lige benytte lejligheden til at takke jer alle. Det har været et specielt år på mange måder, men det har været skønt at se aktiviteten stige lidt på forummet igen. Vi har flere gange tidligere været inde på at old school fora som dette har tabt meget til sociale medier som facebook m.v. og det gør sig selvfølgelig stadig gældende i høj grad. Ikke desto mindre er der - for mig - stadig noget over et fora som dette og det er dejligt at jeg ikke er helt alene med det
På den mere personlige side, så kører min egen ur-interesse som altid op og ned, hvilket også betyder at 2020 for mig har været et år uden den store fokus på ure. Ikke desto mindre er jeg altid med på sidelinien og hvis historien viser noget, så er det at det nok skal blusse op igen
I ønskes en god jul og et fantastisk nytår på trods af alle de restriktioner der præger tiden og jeg håber at i alle vil bidrage til en masse hyggelige tråde på forummet i 2021.
Jeg elsker værktøj og da vi har en del ure i familien der bruger batteri, så skal man da ha noget værktøj til det også, så her lige en lille video omkring de nye indkøb.
2020, sikke et underligt år. Godt man havde sine ure til at holde sig med selskab.
Her kommer en lille review af hvad der skete på urfronten hos mig i 2020. Jeg håber, at I andre også vil dele årets rejse.
Det første ur i 2020 blev et Omega Ranchero. Det er jo lillebroren til Omega’s treenighed (Speedmaster, Seamaster og Railmaster), som blev lavet i slutningen af 50’erne. Ranchero var vist tænkt som et billigere alternativ til de tre kendte ure. Da ‘Ranchero’ frit oversat i nogle lande betyder ‘bonderøv’ eller en slags daglejer, var det ikke Omega’s bedst sælgende ur.
Jeg har fået fingre i et pænt eksemplar, dog med nyere visere og forkert krone. Prisen var dog fornuftig for det smukke ur, så den handel blev indgået med åbne øjne.
Det næste ur, der dukkede op var et ur som jeg altid har fundet flot. Og da jeg læste ‘skabelseshistorien’ på Hodinkee (https://www.hodinkee.com/articles/iwc-do...1-in-depth) var jeg solgt. Det er simpelthen for vildt.
Det er selvfølgelig IWC’s berømte Doppelchronograph. Ikke den første - model 3711, men næste udgave, model 3713. Mit ur er fra 1998 og blev købt via en tysk forhandler på Chrono24. Jeg valgte bevidst en model med italiensk dag-visining, da jeg synes kombinationen af det stramme pilot-look og det italienske er ren Sprezzatura. Og uret kom med fuld pakke, dvs. original yder og inder-emballage, kvittering, manualer mv. Fed fornemmelse.
Det er et ur jeg har ekstremt svært ved at tage af armen når det først kommer på. Det kan bare et eller andet. Det sidder reelt ret højt på håndledet, da bagkasser er ret høj, men det virker. Og det er altså ret skægt at lege med split-funktionen.
Som nogen af jer måske kan huske, så har jeg længe, dvs. i flere år, gået og fantaseret om at sælge nogle af mine ure for at opgradere til ét finere ur.
Nogle gange må man bare tage chancen når den byder sig. En dag kom der en besked på Instagram om at en anden urfetischist overvejede at sælge sit Lange1. Jeg mødte ham første gang lige da han havde fået uret og jeg var paf. Ikke over ham (det kom først senere da han opgraderede sine ure i stor hast), men over kombinationen af stramt tysk look, mørkeblå skive, hvidguld-kasse og generel Lange-lækkerhed. Se bare her...
Den mulighed fik mig langt om længe - og med blødende hjerte - til at sætte fem ure til salg (tre JLC, et Tudor og et Tissot). Men glæden ved at kigge ned på håndleddet dulmer smerten ved at sige farvel. Det var en god beslutning.
Efter det Lange-køb blev jeg enig med mig selv om at nu skulle der ikke købes flere ure i 2020. Derfor kommer der nu en kort præsentation at tre ure, der på mystisk vis alligevel blev købt...
Hodinkee lavede på et tidspunkt et samarbejde med designbutikken Merci fra Paris. Merci havde nogle år tidligere lavet nogle enkle, billige og smukke ure i bedste pilot-/militærstil, dels med mekanisk værk og dels med quartz med enten sort eller hvid skive. Et dejligt uforpligtende ur på NATO-rem, som fik smilet frem på læben.
Merci fik sig lidt af et hit med dette ur. Bl.a. bar præsident Macron lige pludselig et Merci ur med hvid skive.
Hodinkee og Merci er så gået sammen om LMM-H01, som har en grålig skive, blå visere og forhøjede tal i modsætning til de trykte tal på den originale model. Den blev købt, da kombinationen af Paris og New York trykker på nogle knapper, da jeg har boet begge steder.
Og pænt er det. Det skifter en del karakter gennem skiftet af farve på skiven. Og emballagen skal også lige fremhæves. Ren pap - men med fransk stil.
Derefter blev min trang til en California-skive stillet. Jeg har altid synes de skiver var for cool, om de så sad på et Panerai, et Rolex eller et Nomos. Da Hodinkee her i efteråret lancerede endnu en samproduktion med Swatch måtte jeg jo have det.
Modellen hedder SISTEM51 Hodinkee Generation 1990, kort og mundret...når det er sagt, så er SISTEM51 serien alligevel lidt vild med sine 51 dele i værket, der bliver samlet af maskiner. Urindustrien skylder Swatch en del tak for den nytænkning de bragte på banen mht. materialer, produktion og markedsføring.
Og så når vi til årets sidste ur. Jeg har længe været fan af Supercompressor-teknologien, dvs. de urkasser udviklet af Ervin Piquerez som blev tættere og mere vandtætte jo længere ned man dykkede. Mit yndlingsur, Jaeger-LeCoultre Polaris, har netop sådan en kasse, men den blev generelt brugt på tværs af hele urindustrien. Det betyder, at der er massevis af vintage dykker-ure til salg med masser af forskellige mærker på skiven. Fælles for dem alle er kassedesignet og de 2-3 kroner med tern på. Udover Polaris-uret har jeg også en elektro-mekanisk (nej, ikke quartz) model fra Lip, som ligner en mini-Polaris. Den senest tilkomne er en Hamilton Cape-Horn model med de karakteristiske kroner - men med en lys, ganske flot skive.
Dette ur har også Hodinkee som mellemmand, idet det kom til salg på deres side med vintageure. En forretning, der er vokset markant over de seneste år. Hver uge kommer der nye ure i alle prisklasser - og de bliver hurtigt solgt. Servicen og de små touches er også bare OK. Se billederne nedenfor for at se lidt om indpakningen, æsken og de andre små ting, som er noget anderledes end bare at modtage et gammelt surt ur i bubblewrap.
Hamilton er oprindeligt (men ikke længere) et amerikansk urmærke, der blev produceret i USA, nærmere bestemt Lancaster, Pennsylvania. Det var et meget stort mærke i mange år, men stoppede produktionen i USA i 1969.
Nå, det blev lidt længere end jeg havde regnet med - men det blev jo også til flere ure i 2020 end jeg havde regnet med.
Nu håber jeg bare, at I vil dele jeres 2020 med os andre.
Flip låsen på mit Tudor79220n er meget løs og kan se at de små hvide "dots" kender ikke det korrekte navn, på den ene side, se billede, ikke stikker ud. Er det noget man kan skifte eller skal der en helt ny lås til? Og i så fald hvad vil prisen på en rep være og i værste tilfælde prisen på en ny lås?
I include myself in this category, even though i am not a collector as such. I was inspired by a mention of the IWC 3536 Aquatimer in another thread. Let me tell you about this watch, that i consider to be maybe the greatest dive watch ever made by the Swiss or Japanese brands in this world. Consider this. We have a dive watch that was made to reach depths of 2000 meters, far more than any Rolex submariners or dwellers of the time. And it did it without a helium valve! The engineering of the case of this watch was so far ahead of anything other brands were doing, that it was almost ridiculous. Inside the watch was a ETA caliber that came to IWC in pieces, then it was modified and finished to such an extent that IWC rightly called it in house. The same thing AP-Patek-VC were doing with their not inhouse calibers. It was better finished than any Rolex caliber and just as robust and accurate.
You might ask yourself, why is it that a Rolex Sub a vastly inferior dive watch costs more than the double of the 3536 today? There is just no logic in the minds of most of the watch buying public The bracelet on this watch also held the title of the worlds best for many many years, and i include all high end brands here. The only flaw i found on the bracelet was the lack of micro adjustment. This watch was made when IWC were making some of the greatest quality wristwatches you could buy, and they were a serious competitor to Rolex at this time in history. I would say to anyone, just take this watch in your hands. The quality of it will give you a feeling of near perfection few watches can match. It is in my mind a great injustice that the IWC 3536 does not cost more than any Rolex dive watch ever made in todays collector market.
Det var satme en sjov event (og sidste gang jeg var i New York). Fik mødt en masse sjove mennesker, sagt goddag til Philippe Dufour, set nogle vilde ure, lært en del om ure og kørt i Hodinkee Cadillac SUV
Et par historier til de lange dage på plejehjemmet...eller i køen til Coronatest.
Her er det f.eks. Cocktailparty med Philippe Dufour, Benjamin Clymee fra Hodinkee og den sindssyge samler @doobooloo efter en god snak med Jack Forster om fotografering.
)
The bracelet on this watch also held the title of the worlds best for many many years, and i include all high end brands here. The only flaw i found on the bracelet was the lack of micro adjustment. This watch was made when IWC were making some of the greatest quality wristwatches you could buy, and they were a serious competitor to Rolex at this time in history. I would say to anyone, just take this watch in your hands. The quality of it will give you a feeling of near perfection few watches can match. It is in my mind a great injustice that the IWC 3536 does not cost more than any Rolex dive watch ever made in todays collector market. 
