Urdebatten / Urforum
Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 (/showthread.php?tid=83438)

Sider: 1 2 3 4 5


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - cfnissen - 16-12-2020

2020, sikke et underligt år. Godt man havde sine ure til at holde sig med selskab.

Her kommer en lille review af hvad der skete på urfronten hos mig i 2020. Jeg håber, at I andre også vil dele årets rejse.

Det første ur i 2020 blev et Omega Ranchero. Det er jo lillebroren til Omega’s treenighed (Speedmaster, Seamaster og Railmaster), som blev lavet i slutningen af 50’erne. Ranchero var vist tænkt som et billigere alternativ til de tre kendte ure. Da ‘Ranchero’ frit oversat i nogle lande betyder ‘bonderøv’ eller en slags daglejer, var det ikke Omega’s bedst sælgende ur.

İmage


Jeg har fået fingre i et pænt eksemplar, dog med nyere visere og forkert krone. Prisen var dog fornuftig for det smukke ur, så den handel blev indgået med åbne øjne.

Det næste ur, der dukkede op var et ur som jeg altid har fundet flot. Og da jeg læste ‘skabelseshistorien’ på Hodinkee (https://www.hodinkee.com/articles/iwc-doppelchrono-reference-3711-in-depth) var jeg solgt. Det er simpelthen for vildt.

Det er selvfølgelig IWC’s berømte Doppelchronograph. Ikke den første - model 3711, men næste udgave, model 3713. Mit ur er fra 1998 og blev købt via en tysk forhandler på Chrono24. Jeg valgte bevidst en model med italiensk dag-visining, da jeg synes kombinationen af det stramme pilot-look og det italienske er ren Sprezzatura. Og uret kom med fuld pakke, dvs. original yder og inder-emballage, kvittering, manualer mv. Fed fornemmelse.

İmage


Det er et ur jeg har ekstremt svært ved at tage af armen når det først kommer på. Det kan bare et eller andet. Det sidder reelt ret højt på håndledet, da bagkasser er ret høj, men det virker. Og det er altså ret skægt at lege med split-funktionen.

Som nogen af jer måske kan huske, så har jeg længe, dvs. i flere år, gået og fantaseret om at sælge nogle af mine ure for at opgradere til ét finere ur.

Nogle gange må man bare tage chancen når den byder sig. En dag kom der en besked på Instagram om at en anden urfetischist overvejede at sælge sit Lange1. Jeg mødte ham første gang lige da han havde fået uret og jeg var paf. Ikke over ham (det kom først senere da han opgraderede sine ure i stor hast), men over kombinationen af stramt tysk look, mørkeblå skive, hvidguld-kasse og generel Lange-lækkerhed. Se bare her...

İmage


Referencen hedder 191.028 og var en del af en serie på 4 urmodeller Lange introducerede i 2017 (https://www.hodinkee.com/articles/four-blue-dials-a-lange-and-sohne-september-2017) Så vidt jeg ved blev de kun produceret i et års tid.

Den mulighed fik mig langt om længe - og med blødende hjerte - til at sætte fem ure til salg (tre JLC, et Tudor og et Tissot). Men glæden ved at kigge ned på håndleddet dulmer smerten ved at sige farvel. Det var en god beslutning.

Efter det Lange-køb blev jeg enig med mig selv om at nu skulle der ikke købes flere ure i 2020. Derfor kommer der nu en kort præsentation at tre ure, der på mystisk vis alligevel blev købt...

Hodinkee lavede på et tidspunkt et samarbejde med designbutikken Merci fra Paris. Merci havde nogle år tidligere lavet nogle enkle, billige og smukke ure i bedste pilot-/militærstil, dels med mekanisk værk og dels med quartz med enten sort eller hvid skive. Et dejligt uforpligtende ur på NATO-rem, som fik smilet frem på læben.

İmage


Merci fik sig lidt af et hit med dette ur. Bl.a. bar præsident Macron lige pludselig et Merci ur med hvid skive.

Hodinkee og Merci er så gået sammen om LMM-H01, som har en grålig skive, blå visere og forhøjede tal i modsætning til de trykte tal på den originale model. Den blev købt, da kombinationen af Paris og New York trykker på nogle knapper, da jeg har boet begge steder.

İmage


Og pænt er det. Det skifter en del karakter gennem skiftet af farve på skiven. Og emballagen skal også lige fremhæves. Ren pap - men med fransk stil.

İmage


Derefter blev min trang til en California-skive stillet. Jeg har altid synes de skiver var for cool, om de så sad på et Panerai, et Rolex eller et Nomos. Da Hodinkee her i efteråret lancerede endnu en samproduktion med Swatch måtte jeg jo have det.

İmage


Modellen hedder SISTEM51 Hodinkee Generation 1990, kort og mundret...når det er sagt, så er SISTEM51 serien alligevel lidt vild med sine 51 dele i værket, der bliver samlet af maskiner. Urindustrien skylder Swatch en del tak for den nytænkning de bragte på banen mht. materialer, produktion og markedsføring.

Og så når vi til årets sidste ur. Jeg har længe været fan af Supercompressor-teknologien, dvs. de urkasser udviklet af Ervin Piquerez som blev tættere og mere vandtætte jo længere ned man dykkede. Mit yndlingsur, Jaeger-LeCoultre Polaris, har netop sådan en kasse, men den blev generelt brugt på tværs af hele urindustrien. Det betyder, at der er massevis af vintage dykker-ure til salg med masser af forskellige mærker på skiven. Fælles for dem alle er kassedesignet og de 2-3 kroner med tern på. Udover Polaris-uret har jeg også en elektro-mekanisk (nej, ikke quartz) model fra Lip, som ligner en mini-Polaris. Den senest tilkomne er en Hamilton Cape-Horn model med de karakteristiske kroner - men med en lys, ganske flot skive.

İmage

İmage



Dette ur har også Hodinkee som mellemmand, idet det kom til salg på deres side med vintageure. En forretning, der er vokset markant over de seneste år. Hver uge kommer der nye ure i alle prisklasser - og de bliver hurtigt solgt. Servicen og de små touches er også bare OK. Se billederne nedenfor for at se lidt om indpakningen, æsken og de andre små ting, som er noget anderledes end bare at modtage et gammelt surt ur i bubblewrap.

İmage

İmage

İmage


Hamilton er oprindeligt (men ikke længere) et amerikansk urmærke, der blev produceret i USA, nærmere bestemt Lancaster, Pennsylvania. Det var et meget stort mærke i mange år, men stoppede produktionen i USA i 1969.

Nå, det blev lidt længere end jeg havde regnet med - men det blev jo også til flere ure i 2020 end jeg havde regnet med.

Nu håber jeg bare, at I vil dele jeres 2020 med os andre.

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - jazzman - 17-12-2020

Mit 2020 er nok hurtig overstået da jeg kun har købt et ur og sådan er det efterhånden også blevet de seneste år.

Et certina ds super ph 500, en ny version af en model fra 1968

İmage


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - cfnissen - 17-12-2020

Sejt ur! Den der orange skive kan noget. 

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - KimT - 17-12-2020

Mit 2020 er også hurtigt overstået, da det primært har handlet om arbejde og motorcykler.

Det betyder intet nyt her...udover mit Seamaster.

İmage


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - cfnissen - 17-12-2020

Well, du har jo købt noget...bare ikke til dig selv

Udover det, så er den Seamaster bare så flot!

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk


RE: Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - KimT - 17-12-2020

(17-12-2020, 10:50 AM)cfnissen Skrev: Well, du har jo købt noget...bare ikke til dig selv

Og det er faktisk endnu federe  Icon_e_biggrin1


Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - onkeldunkel - 17-12-2020

Lidt har man da fået købt (og solgt i 2020 :-)).

Det startede med mit Omega Speedmaster Tokyo 2020, som jeg havde kigget på læææænge og da der var et fuldt sæt til en god pris i Japan (selv med told+moms), så slog jeg til. Af en eller anden grund, så får det ikke ret meget armtid, så jeg forudser, at det skal videre til en ny ejer i 2021.

İmage

Det næste er klart er "fåre-ur" :-). Der var så meget hype om CasiOak, at jeg blev nødt til at have et og til 729,- var det også årets billigste indkøb. Det røg siden videre til en herindefra, men jeg har faktisk købt det igen :-). Det ligger dog stadig uåbnet i Zalando æsken inde i skabet.

İmage


Så var der (et af mine :-)) 50-års fødselsdagsure - et 126600, som for mig er et ret perfekt Rolex - det kunne være en smule lavere, men ellers er størrelsen perfekt og bærekomforten er høj. Desværre fik jeg købt mig en Mk2 og da den ovenikøbet havde et par skrammer jeg ikke selv havde lavet, sukkede jeg efter et ubrugt Mk1.

İmage

Inden jeg fik byttet Mk2 ud, dukkede er et SBGJ235 op på Facebook i Grand Seiko gruppen til en rigtig fornuftig pris. Det var også et ur, som jeg havde kigget længe på. Jeg har haft en SBGJ225, men synes skiven på SBGJ235 er endnu flottere. Jeg måtte dog hurtigt sande, at 40mm Grand Seiko GMT er lige småt nok efter min mening (det var også min konklusion med SBGJ225). Så den røg hurtigt videre.

İmage

Så var det Mk2'erens tur - den byttede jeg til et ubrugt Mk1 fra 2017 - stadig i plastik. Da jeg også fik min 2. søn/4. barn i 2017 passede det jo perfekt. Så jeg betalte 14.000 for at få et 3 år ældre ur, men sådan er der jo så meget.

İmage

Sidste skud på stammen var så mit 2. 50-års ur :-). Glashütte Original SeaQ Panoramadate og det er et køb jeg virkelig ikke har fortrudt. Jeg har kun haft det af armen når jeg har skullet flytte eller på lossepladsen :-).

İmage

Da jeg kiggede mine billeder igennem kunne jeg se, at Sky Dweller har fået mest armtid, men jeg tror SeaQ er på vej til at overhale SkyD :-). Mht. 2021, så forventer jeg et lidt mere stille år, fordi:

1) Ur-pengekassen er slunken)
2) Det er kun min Speedmaster jeg evt. vil af med
3) Jeg skal i gang med at bygge hus
4) Jeg kan som KimT mærke, at jeg snart bliver nødt til at have en motorcykel igen :-)

Det var vist alt herfra :-)

Sent from my iPhone using Tapatalk


RE: Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - KimT - 17-12-2020

Travlt år hr.dunkel  Icon_e_biggrin1


RE: Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - onkeldunkel - 17-12-2020

I den grad Icon_e_biggrin1 Icon_party


RE: Året (uret?) der gik - tilbageblik på 2020 - Miwes - 17-12-2020

Pyhaa...man kan jo blive helt svedt når man ser alle de indkøb Icon_lol

Hos undertegnede har det været lidt mere stille end det plejer og mit bedste køb har helt sikkert været mit Zenith Pilot Montre D'Aronef, som jeg stadig er meget begejstret for og der blev virkelig hygget ignnem med hjemmelavede remme til uret.

https://photos.app.goo.gl/C1GeEUYbbBo5G5xH8

Så blev det også til et Visconti Abyssus Full Dive Red, som jeg fandt en fin lænke til.

https://photos.app.goo.gl/35vT4uwYWx8HsjUc8

Jeg bør da også lige nævne mit EDOX Chronorally der er blevet et af mine ynglings-hverdagsure og ved godt det er med batteri, men for pokker hvor jeg elsker det ur til hverdags brug.

Der er blevet skiftet batteri i uret ved selvsyn så må jeg sige at der er stadig klasse forskelle på hvad der tikker i disse ure med batteri og det skal man ikke "kimse" af, så ikke noget plastik-skrammel i den klokke.

2020 har været et rigtig træls år og hvor er jeg træt af at gå med maske/skærm, men det har været nødvendig med alle de elever jeg har haft igennem og det har da også vist sig at holde en væk fra smitten, så lige nu er alle lærer hjemsendt og køre fjernundervisning, så der bliver lidt tid til at nørde og det vil jeg nødigt undvære, så tak for at i stadig gider lege med Icon_party

Happy Jul til jer alle og pas på jer selv. Icon_rygklap