16-11-2012, 04:09 PM
Jeg var i går til et større møde, hvor jeg ved spisebordet kom til at sidde skråt over for en, som jeg spottede et Rolex på. I sig selv ikke noget særsyn, men jeg spottede også ret hurtigt den manglende cyklop og lidt rød skrift. Og så var det, at jeg lod en bemærkning falde til ham, hvilket selvfølgelig blev starten på en hyggesnak. I begyndelsen var han ikke så meget for at lade mig få uret i hånden, men det lykkedes for mig, samtidig med at andre omkring os (ur-ignoranter...) blandede sig lidt i samtalen.
Jeg tog selvfølgelig det prægtige ur i nærmere øjesyn og så bl.a. at ejers navn og CPR nummer var graveret bagpå. Det kan man jo mene, hvad man vil om, og jeg lod da også en bemærkning falde, hvorefter jeg fik hele historien.
Som 14-årig havde han første gang været interesseret i et Rolex, men det var først omkring 10 år senere i 1976, at han havde muligheden, og da han dengang var i flåden og dykkede blev det altså den daværende Sea-Dweller han købte. Han valgte allerede dengang at få bagsiden graveret med navn og CPR nummer- for ham var det ligesom det "hundetegn" soldater bærer. Han fortalte mig også, at uret har været på hans arm lige siden, undtagen perioder, hvor det har været til service. Først indenfor de seneste år er han blevet opmærksom på, hvad det egentlig er han har.
Da vi var færdige med at spise fortsatte vores ur-snak, og han fortalte, at han stadig har ALT, hvad der fulgte med, da han købte det, alle bokse, alle papirer, inklusive original købskvittering. Han sagde også, at han var glad for, at jeg ikke nævnte (i ur-ignoranternes påhør!) hvad et sådan ur handles for i øjeblikket.
Det blev en hyggelig aften.
/Bjørn.
Jeg tog selvfølgelig det prægtige ur i nærmere øjesyn og så bl.a. at ejers navn og CPR nummer var graveret bagpå. Det kan man jo mene, hvad man vil om, og jeg lod da også en bemærkning falde, hvorefter jeg fik hele historien.
Som 14-årig havde han første gang været interesseret i et Rolex, men det var først omkring 10 år senere i 1976, at han havde muligheden, og da han dengang var i flåden og dykkede blev det altså den daværende Sea-Dweller han købte. Han valgte allerede dengang at få bagsiden graveret med navn og CPR nummer- for ham var det ligesom det "hundetegn" soldater bærer. Han fortalte mig også, at uret har været på hans arm lige siden, undtagen perioder, hvor det har været til service. Først indenfor de seneste år er han blevet opmærksom på, hvad det egentlig er han har.
Da vi var færdige med at spise fortsatte vores ur-snak, og han fortalte, at han stadig har ALT, hvad der fulgte med, da han købte det, alle bokse, alle papirer, inklusive original købskvittering. Han sagde også, at han var glad for, at jeg ikke nævnte (i ur-ignoranternes påhør!) hvad et sådan ur handles for i øjeblikket.
Det blev en hyggelig aften.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)