06-05-2012, 12:42 PM
Hej urtosser
Jeg er "ny" i urverdenen. "Ny" på den måde at selvom jeg altid har haft ur, så har det aldrig været af den eksklusive slags, primært fordi jeg ikke har haft råd. Det har jeg så efterhånden fået nu
At man har råd, betyder jo ikke nødvendigvis at man også synes det er fornuftigt og interessandt at bruge så mange penge på et ur.
Her kommer så den "tårevædende" historie om hvorfor jeg blev interesseret i Rolex.
For snart mange år siden, da jeg var en dreng på en 12-13 år fik min mor en ny kæreste. Jeg havde i forvejen næsten ingenting set til min far de forgangne 4-5 år efter mine forældres skilsmisse, så det var ikke så mærkeligt at jeg kastede min kærlighed på Steen, som han hed. Han var nu også en meget spændende mand, især for en ung dreng der manglede en at se op til. Steen havde nemlig gjort tjeneste i 8 år i den Franske Fremmedlegion. Han var stor og stærk og havde mange seje tatoveringer. Jeg ville hurtigt gerne være som Steen, så jeg begyndte at løbetræne og løfte vægte. Det var der ikke så mange der gjorde dengang. Vi blev hurtig rigtig gode venner, Steen og jeg. Steen havde under sin tid i legionen købt 2 stk. Rolex Submariner. Et til arbejde og et til pænt brug. Han var svejser, så arbejdsuret så herrens ud, men det gjorde ikke noget, det gik alligevel rimeligt nøjagtigt. Jeg synes det var rigtig sejt at min papfar gik med Rolex og havde været legionær.
En dag sagde Steen til mig at når jeg blev 18, så måtte jeg få hans arbejdsur, det skulle bare have et ny glas og pudses lidt op så ville det blive rigtig fint. Det glædede jeg mig meget til.
En ung dreng som mig var jo meget nysgerrig, så jeg rodede af og til hans gamle kuffert med ting fra legionen igennem. Der var mange spændende ting; der var fransk litteratur, mest om krigs taktik og om hvordan man slog mennesker ihjel med sine bare hænder, men også medaljer, gradstegn, bajonetter og nogle meget spændende foto albums. De albums kiggede jeg tit i når jeg var alene hjemme efter skole. De fleste billeder var farvefotos af Steen og hans soldaterkammerater, ligesom de fleste mænd og også jeg selv har det fra dengang man var i forsvaret. Der var dog bagerst i det ene album en lille stak sort/hvide fotos, som så hjemmefremkaldet ud. På de billeder lå der bunker af døde afrikanere i brændende landsbyer og der var billeder hvor man kunne se at de var taget i kamp.
Uanset hvad Steen havde lavet i sin fortid, så forgudede jeg ham som min egen far.
Nu havde de hårde år i fremmedlegionen ikke sat sig fuldstændigt sporløst på Steen, han havde jo været i krig flere gange og været med til at skyde en masse afrikanere. Det var ikke noget han nogensinde snakkede om, men når han en sjælden gang imellem gik på værtshus og fik noget at drikke, så blev han squ mærkelig i hovedet og så smed min mor ham ud. Der gik dog ikke længe før han flyttede ind igen.
Sådan gik der nogle år indtil det desværre gik sådan at da jeg var omkring 15-16 år, døde Steen i et færdselsuheld. Det skete i en af de perioder hvor han boede for sig selv. Min søster og jeg deltog i begravelsen, men det var Steens familie der tog sig af boet efter ham. Det med at jeg skulle have det ene Rolex ur tænkte jeg slet ikke på at nævne.
Lige siden dengang har det ur jeg skulle have af Steen ligget i min underbevidsthed og hver gang jeg er gået forbi en Rolex forhandler har jeg altid skullet over og se om de havde et Submariner uden dato i sort/stål liggende i vinduet. Jeg har med forbavselse set hvordan at nyprisen på det er steget og steget.
For et par år siden, tog jeg kontakt til folkeregistret og via det fik jeg kontakt til Steens bror. Jeg besøgte ham og han havde alle Steens foto albums, som han kort forinden havde reddet fra sin mors dødsbo. Steens mor havde vogtet som en høg over de få ejendele Steen havde efterladt sig og ingen havde fået lov at kigge dem igennem, ligesom der ikke blev talt om Steen i familien efter hans død.
Da jeg havde kigget billederne igennem, fortalte jeg ham at der manglede nogle hjemmefremkaldte billeder af døde afrikanere. Dem havde han aldrig hørt om, men han var sikker på at deres mor havde smidt dem ud, fjernet alt der kunne besudle mindet om Steen.
Så fortalte jeg ham at jeg mest kom for at høre om de stadigvæk havde Steens Rolex ure, jeg kunne jo se at han ikke bar et af dem i hvert fald. Jeg fortalte ham om mit forhold til Steen og at han engang havde lovet mig det ene af urene. Jeg fortalte ham at jeg brændende ønskede mig det ur som minde om en mand jeg engang elskede som min far og at jeg var villig til at betale præcis hvad han forlangte for uret uanset om det oversteg prisen på et nyt d.d. Vi kunne bare få en professionel til at vurdere det hvis han syntes.
Til min store sorg viste det sig at broren slet ikke vidste at Steen havde haft sådan nogle dyre ure, men han fortalte at deres mor aldrig ville have kunnet sælge dem hvis hun havde fundet dem. Han fortalte endvidere at kort efter Steen døde var der indbrud i hans hjem, men ingen kunne sige om der var stjålet noget. Urene måtte være blevet stjålet dengang ved indbruddet, og mon ikke gerningsmanden var en af dem han af og til sad på værtshus med da han levede.
så slog jeg egentlig tanken om Rolex ud af hovedet, men nu sidder jeg tilfældigvis i en økonomisk fordelagtig situation og tanken om et Submariner er vendt kraftigt tilbage og jeg er ved at finde et sted hvor jeg kan få det billigst muligt. Hvis jeg køber det i DK så har jeg kva mit arbejde mulighed for at købe det momsfrit. Jeg har også tænkt på at købe et brugt. Det skal i såfald være fra 70érne så det designmæssigt kommer så tæt på Steens ur som muligt, men jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Hvad ville i gøre ? Købe et nyt eller et brugt ?
mvh.
Lani
Jeg er "ny" i urverdenen. "Ny" på den måde at selvom jeg altid har haft ur, så har det aldrig været af den eksklusive slags, primært fordi jeg ikke har haft råd. Det har jeg så efterhånden fået nu
At man har råd, betyder jo ikke nødvendigvis at man også synes det er fornuftigt og interessandt at bruge så mange penge på et ur.
Her kommer så den "tårevædende"
historie om hvorfor jeg blev interesseret i Rolex.For snart mange år siden, da jeg var en dreng på en 12-13 år fik min mor en ny kæreste. Jeg havde i forvejen næsten ingenting set til min far de forgangne 4-5 år efter mine forældres skilsmisse, så det var ikke så mærkeligt at jeg kastede min kærlighed på Steen, som han hed. Han var nu også en meget spændende mand, især for en ung dreng der manglede en at se op til. Steen havde nemlig gjort tjeneste i 8 år i den Franske Fremmedlegion. Han var stor og stærk og havde mange seje tatoveringer. Jeg ville hurtigt gerne være som Steen, så jeg begyndte at løbetræne og løfte vægte. Det var der ikke så mange der gjorde dengang. Vi blev hurtig rigtig gode venner, Steen og jeg. Steen havde under sin tid i legionen købt 2 stk. Rolex Submariner. Et til arbejde og et til pænt brug. Han var svejser, så arbejdsuret så herrens ud, men det gjorde ikke noget, det gik alligevel rimeligt nøjagtigt. Jeg synes det var rigtig sejt at min papfar gik med Rolex og havde været legionær.
En dag sagde Steen til mig at når jeg blev 18, så måtte jeg få hans arbejdsur, det skulle bare have et ny glas og pudses lidt op så ville det blive rigtig fint. Det glædede jeg mig meget til.
En ung dreng som mig var jo meget nysgerrig, så jeg rodede af og til hans gamle kuffert med ting fra legionen igennem. Der var mange spændende ting; der var fransk litteratur, mest om krigs taktik og om hvordan man slog mennesker ihjel med sine bare hænder, men også medaljer, gradstegn, bajonetter og nogle meget spændende foto albums. De albums kiggede jeg tit i når jeg var alene hjemme efter skole. De fleste billeder var farvefotos af Steen og hans soldaterkammerater, ligesom de fleste mænd og også jeg selv har det fra dengang man var i forsvaret. Der var dog bagerst i det ene album en lille stak sort/hvide fotos, som så hjemmefremkaldet ud. På de billeder lå der bunker af døde afrikanere i brændende landsbyer og der var billeder hvor man kunne se at de var taget i kamp.
Uanset hvad Steen havde lavet i sin fortid, så forgudede jeg ham som min egen far.
Nu havde de hårde år i fremmedlegionen ikke sat sig fuldstændigt sporløst på Steen, han havde jo været i krig flere gange og været med til at skyde en masse afrikanere. Det var ikke noget han nogensinde snakkede om, men når han en sjælden gang imellem gik på værtshus og fik noget at drikke, så blev han squ mærkelig i hovedet og så smed min mor ham ud. Der gik dog ikke længe før han flyttede ind igen.
Sådan gik der nogle år indtil det desværre gik sådan at da jeg var omkring 15-16 år, døde Steen i et færdselsuheld. Det skete i en af de perioder hvor han boede for sig selv. Min søster og jeg deltog i begravelsen, men det var Steens familie der tog sig af boet efter ham. Det med at jeg skulle have det ene Rolex ur tænkte jeg slet ikke på at nævne.
Lige siden dengang har det ur jeg skulle have af Steen ligget i min underbevidsthed og hver gang jeg er gået forbi en Rolex forhandler har jeg altid skullet over og se om de havde et Submariner uden dato i sort/stål liggende i vinduet. Jeg har med forbavselse set hvordan at nyprisen på det er steget og steget.
For et par år siden, tog jeg kontakt til folkeregistret og via det fik jeg kontakt til Steens bror. Jeg besøgte ham og han havde alle Steens foto albums, som han kort forinden havde reddet fra sin mors dødsbo. Steens mor havde vogtet som en høg over de få ejendele Steen havde efterladt sig og ingen havde fået lov at kigge dem igennem, ligesom der ikke blev talt om Steen i familien efter hans død.
Da jeg havde kigget billederne igennem, fortalte jeg ham at der manglede nogle hjemmefremkaldte billeder af døde afrikanere. Dem havde han aldrig hørt om, men han var sikker på at deres mor havde smidt dem ud, fjernet alt der kunne besudle mindet om Steen.
Så fortalte jeg ham at jeg mest kom for at høre om de stadigvæk havde Steens Rolex ure, jeg kunne jo se at han ikke bar et af dem i hvert fald. Jeg fortalte ham om mit forhold til Steen og at han engang havde lovet mig det ene af urene. Jeg fortalte ham at jeg brændende ønskede mig det ur som minde om en mand jeg engang elskede som min far og at jeg var villig til at betale præcis hvad han forlangte for uret uanset om det oversteg prisen på et nyt d.d. Vi kunne bare få en professionel til at vurdere det hvis han syntes.
Til min store sorg viste det sig at broren slet ikke vidste at Steen havde haft sådan nogle dyre ure, men han fortalte at deres mor aldrig ville have kunnet sælge dem hvis hun havde fundet dem. Han fortalte endvidere at kort efter Steen døde var der indbrud i hans hjem, men ingen kunne sige om der var stjålet noget. Urene måtte være blevet stjålet dengang ved indbruddet, og mon ikke gerningsmanden var en af dem han af og til sad på værtshus med da han levede.
så slog jeg egentlig tanken om Rolex ud af hovedet, men nu sidder jeg tilfældigvis i en økonomisk fordelagtig situation og tanken om et Submariner er vendt kraftigt tilbage og jeg er ved at finde et sted hvor jeg kan få det billigst muligt. Hvis jeg køber det i DK så har jeg kva mit arbejde mulighed for at købe det momsfrit. Jeg har også tænkt på at købe et brugt. Det skal i såfald være fra 70érne så det designmæssigt kommer så tæt på Steens ur som muligt, men jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Hvad ville i gøre ? Købe et nyt eller et brugt ?
mvh.
Lani
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
