peter Skrev:Hej Torben
Meget flot gennemgang af materialer, men jeg holder mig stadigvæk til stål, det synes jeg er det pæneste, da det grå titanium kan virke en anelse kedeligt.
MVH Peter
... Kan ikke være mere enig.
".. en anelse kedeligt" er også en meget diplomatisk formulering.
Flygtigt betragtet får man en association om billigt sprøjte-støbegods
Mads var heller ikke så meget for Ti, da det "pga. vægten får uret til at føles billigt". - Det kan jeg heller ikke være uenig i.
"Skriblerierne"
Mine indlæg om Ti er også kun udtryk for 'nørderi' og en glubsk videbegærlighed.
Før min X-33 vidste jeg kun, at Ti anvendes i brillestel, golfkøller og SR-71 Blackbird. Nu ved vi allesammen lidt mere.
Det svære valg.
Mit valg af X-33 skete på baggrund af Omega's reklame:
"X-33 leveres i mange forskellige materialer....... navnlig Titanium", - - - Jamen, så snupper jeg en i Titanium.
Holdninger.
Man skal jo heller ikke være
for konform og konservativ i sit materiale valg.
Jeg mener, at vi unge (på snart 62) må jo gå forrest, vise vejen og prøve noget nyt
Baun er jo altid god for en velartikuleret holdning, også om store og tunge ure.
Ved sidste urtræf
måtte han altså bare prøve X-33'eren.
Da andre også ville se uret, måtte jeg efter en halv times tid vriste det af hans håndled, hvorefter han sagde, med lidt vantro i stemmen:
"Sådan et kan jeg godt gå med".
... Ved samme lejlighed "stoltserede" jeg gladeligt rundt med et af Baun's flotte guldure.
Da vi byttede igen, måtte jeg konstatere,"Sådan et kan jeg også godt gå med"; men jeg sagde det ikke højt.
Med venlig hilsen - Geodoc