14-03-2015, 10:35 AM
Det måtte ske………
Jeg har siden Audemars Piguet lancerede deres Diver i 2010 været vild med det og samtidig også været klar over at jeg på et tidspunkt skulle eje et og jeg har da også taget tilløb mange gange gennem de sidste år, men det er aldrig lykkedes…..før nu. Jeg kommer løbende omkring mange forskellige ure (som nogle vil have bemærket) der fanger min interesse, men desværre ikke formår at fastholde den over længere tid. Undtagelsen indtil nu har været et AP og jeg er spændt på om denne Diver kan gøre det samme?
For mig er det et perfekt ur og jeg ved godt at nogle nu vil sige, det er ikke et rigtig dykkerur og det er helt fint, da jeg er meget mere en deskdiver end en rigtig dykker – ligesom uret . Omend uret er ISO 6425 godkendt – og dermed industrielt at betragte som et dykkerur - er det jo absolut ikke nogen hemmelighed at den indvendige lünette ikke ligefrem er nem at betjene under vand, hvilket måske ikke er det smarteste. Kronen kan dog skrues løs under vand og lünetten betjenes uden at kompromittere vandtætheden, men det er bare besværligt og måske nærmest umuligt med handsker på. Samtidig er uret som mange andre moderne ure også udført med flotte poleringer og slibninger, som absolut ikke er hensigtsmæssige hvis man betragter uret ud fra en ”tool” vinkel. Til gengæld er netop finishen på kassen og værket noget der tiltaler mig rigtig meget for ikke at nævne Gerald Genta´s 70´er design som er toppen af poppen (for mig) og netop designet/udseendet på uret spiller en stor rolle for mig, da det trods alt er det jeg ser på hele tiden - fik jeg nævnt jeg elsker 70´er looket på RO, Nautilus osv.? Og så skal det måske også nævnes – nu jeg selv nævner finish på værket – at man ikke kan se det, idet denne model har fast bagkasse, hvor f.eks. den keramiske Diver har glasbagkasse. Om man er til det ene eller andet, er en smagssag, men da jeg også har ref.15400 med samme værk og glasbagkasse, kan jeg jo bare kigge der når jeg vil se værket.
Jeg vælger at betragte uret på en anden måde end som et dykkerur. Jeg vil hellere betegne det som et fritids-ur, og et ur som jeg vil kunne bruge i rigtig mange situationer. Det kan sagtens bruges til ”pæn” brug og samtidig kan det også tåle en tur i vandet. På en ferie kan det sidde på armen hele tiden, uanset om jeg er ude og spise, hopper rundt i poolen, eller dykker med havskildpadder og dermed skal det ikke efterlades på et hotelværelse – noget jeg aldrig har haft det helt godt med.
Nå – men nu måtte det være, og da jeg stødte på et fornuftigt tilbud på et helt nyt, var der ikke langt fra tanke til handling og uret blev bestilt. Det er kun anden gang i min tid som urtosse at jeg køber et helt nyt ur i den dyrere ende og hvor jeg selv har fornøjelsen af at fjerne al plastikken. Første gang var også et Audemars Piguet, nemlig mit 15400 som er det eneste ur jeg – indtil videre – har betragtet som en keeper. Det eneste jeg (måske) kan forestille mig at sende det videre for, vil være et Patek Philippe ref. 5980, men det er jeg alligevel ikke helt sikker på, da netop 15400 bare har en specielt plads i mit (ur)hjerte. Tiden vil vise om Diveren vil indtage en ligeså stærk position, men jeg har en fornemmelse af at det ikke er helt utænkeligt og måske vil de to sammen udgøre en god ”keeper” base fremadrettet, eller måske ikke – hvem ved
Nu skal jeg skåne jer for mere sludder fra min side og i stedet får i her et par billeder af uret der uundgåeligt måtte hjem til mig før eller siden. I må undskylde kvaliteten af billederne, men at bruge tiden på nogle gode havde ikke lige den højeste prioritet
Først den flotte kasse, efter at yderkassen er fjernet.
Der er plastik på og først troede jeg bare det var et bredt stykke der var viklet rundt om selve uret.
Det måtte selvfølgelig af...........
.........hvorefter det viste sig at der var MEGET mere. Bitte små stykker alle vegne og det tog faktisk et stykke tid at finde dem alle.
Det lykkedes dog at fange det hele.
Og endelig - nu kunne det komme på armen
Nu står resten af weekenden bare på afslapning på sofaen og en god lang gåtur i det friske vejr efter en hel uge underdrejet med "manflu" Og så skal jeg selvfølgelig have lavet den første ridse, så jeg også kan slappe af med uret på armen
Jeg har siden Audemars Piguet lancerede deres Diver i 2010 været vild med det og samtidig også været klar over at jeg på et tidspunkt skulle eje et og jeg har da også taget tilløb mange gange gennem de sidste år, men det er aldrig lykkedes…..før nu. Jeg kommer løbende omkring mange forskellige ure (som nogle vil have bemærket) der fanger min interesse, men desværre ikke formår at fastholde den over længere tid. Undtagelsen indtil nu har været et AP og jeg er spændt på om denne Diver kan gøre det samme?
For mig er det et perfekt ur og jeg ved godt at nogle nu vil sige, det er ikke et rigtig dykkerur og det er helt fint, da jeg er meget mere en deskdiver end en rigtig dykker – ligesom uret . Omend uret er ISO 6425 godkendt – og dermed industrielt at betragte som et dykkerur - er det jo absolut ikke nogen hemmelighed at den indvendige lünette ikke ligefrem er nem at betjene under vand, hvilket måske ikke er det smarteste. Kronen kan dog skrues løs under vand og lünetten betjenes uden at kompromittere vandtætheden, men det er bare besværligt og måske nærmest umuligt med handsker på. Samtidig er uret som mange andre moderne ure også udført med flotte poleringer og slibninger, som absolut ikke er hensigtsmæssige hvis man betragter uret ud fra en ”tool” vinkel. Til gengæld er netop finishen på kassen og værket noget der tiltaler mig rigtig meget for ikke at nævne Gerald Genta´s 70´er design som er toppen af poppen (for mig) og netop designet/udseendet på uret spiller en stor rolle for mig, da det trods alt er det jeg ser på hele tiden - fik jeg nævnt jeg elsker 70´er looket på RO, Nautilus osv.? Og så skal det måske også nævnes – nu jeg selv nævner finish på værket – at man ikke kan se det, idet denne model har fast bagkasse, hvor f.eks. den keramiske Diver har glasbagkasse. Om man er til det ene eller andet, er en smagssag, men da jeg også har ref.15400 med samme værk og glasbagkasse, kan jeg jo bare kigge der når jeg vil se værket.
Jeg vælger at betragte uret på en anden måde end som et dykkerur. Jeg vil hellere betegne det som et fritids-ur, og et ur som jeg vil kunne bruge i rigtig mange situationer. Det kan sagtens bruges til ”pæn” brug og samtidig kan det også tåle en tur i vandet. På en ferie kan det sidde på armen hele tiden, uanset om jeg er ude og spise, hopper rundt i poolen, eller dykker med havskildpadder og dermed skal det ikke efterlades på et hotelværelse – noget jeg aldrig har haft det helt godt med.
Nå – men nu måtte det være, og da jeg stødte på et fornuftigt tilbud på et helt nyt, var der ikke langt fra tanke til handling og uret blev bestilt. Det er kun anden gang i min tid som urtosse at jeg køber et helt nyt ur i den dyrere ende og hvor jeg selv har fornøjelsen af at fjerne al plastikken. Første gang var også et Audemars Piguet, nemlig mit 15400 som er det eneste ur jeg – indtil videre – har betragtet som en keeper. Det eneste jeg (måske) kan forestille mig at sende det videre for, vil være et Patek Philippe ref. 5980, men det er jeg alligevel ikke helt sikker på, da netop 15400 bare har en specielt plads i mit (ur)hjerte. Tiden vil vise om Diveren vil indtage en ligeså stærk position, men jeg har en fornemmelse af at det ikke er helt utænkeligt og måske vil de to sammen udgøre en god ”keeper” base fremadrettet, eller måske ikke – hvem ved
Nu skal jeg skåne jer for mere sludder fra min side og i stedet får i her et par billeder af uret der uundgåeligt måtte hjem til mig før eller siden. I må undskylde kvaliteten af billederne, men at bruge tiden på nogle gode havde ikke lige den højeste prioritet
Først den flotte kasse, efter at yderkassen er fjernet.
Der er plastik på og først troede jeg bare det var et bredt stykke der var viklet rundt om selve uret.
Det måtte selvfølgelig af...........
.........hvorefter det viste sig at der var MEGET mere. Bitte små stykker alle vegne og det tog faktisk et stykke tid at finde dem alle.
Det lykkedes dog at fange det hele.
Og endelig - nu kunne det komme på armen
Nu står resten af weekenden bare på afslapning på sofaen og en god lang gåtur i det friske vejr efter en hel uge underdrejet med "manflu" Og så skal jeg selvfølgelig have lavet den første ridse, så jeg også kan slappe af med uret på armen
Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her