|
Så blev det alligevel jul.... - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Så blev det alligevel jul.... (/showthread.php?tid=62742) |
Så blev det alligevel jul.... - KimT - 14-03-2015 Det måtte ske……… ![]() Jeg har siden Audemars Piguet lancerede deres Diver i 2010 været vild med det og samtidig også været klar over at jeg på et tidspunkt skulle eje et og jeg har da også taget tilløb mange gange gennem de sidste år, men det er aldrig lykkedes…..før nu. Jeg kommer løbende omkring mange forskellige ure (som nogle vil have bemærket) der fanger min interesse, men desværre ikke formår at fastholde den over længere tid. Undtagelsen indtil nu har været et AP og jeg er spændt på om denne Diver kan gøre det samme? For mig er det et perfekt ur og jeg ved godt at nogle nu vil sige, det er ikke et rigtig dykkerur og det er helt fint, da jeg er meget mere en deskdiver end en rigtig dykker – ligesom uret Jeg vælger at betragte uret på en anden måde end som et dykkerur. Jeg vil hellere betegne det som et fritids-ur, og et ur som jeg vil kunne bruge i rigtig mange situationer. Det kan sagtens bruges til ”pæn” brug og samtidig kan det også tåle en tur i vandet. På en ferie kan det sidde på armen hele tiden, uanset om jeg er ude og spise, hopper rundt i poolen, eller dykker med havskildpadder og dermed skal det ikke efterlades på et hotelværelse – noget jeg aldrig har haft det helt godt med. Nå – men nu måtte det være, og da jeg stødte på et fornuftigt tilbud på et helt nyt, var der ikke langt fra tanke til handling og uret blev bestilt. Det er kun anden gang i min tid som urtosse at jeg køber et helt nyt ur i den dyrere ende og hvor jeg selv har fornøjelsen af at fjerne al plastikken. Første gang var også et Audemars Piguet, nemlig mit 15400 som er det eneste ur jeg – indtil videre – har betragtet som en keeper. Det eneste jeg (måske) kan forestille mig at sende det videre for, vil være et Patek Philippe ref. 5980, men det er jeg alligevel ikke helt sikker på, da netop 15400 bare har en specielt plads i mit (ur)hjerte. Tiden vil vise om Diveren vil indtage en ligeså stærk position, men jeg har en fornemmelse af at det ikke er helt utænkeligt og måske vil de to sammen udgøre en god ”keeper” base fremadrettet, eller måske ikke – hvem ved Nu skal jeg skåne jer for mere sludder fra min side og i stedet får i her et par billeder af uret der uundgåeligt måtte hjem til mig før eller siden. I må undskylde kvaliteten af billederne, men at bruge tiden på nogle gode havde ikke lige den højeste prioritet Først den flotte kasse, efter at yderkassen er fjernet. ![]() Der er plastik på og først troede jeg bare det var et bredt stykke der var viklet rundt om selve uret. ![]() ![]() Det måtte selvfølgelig af........... ![]() .........hvorefter det viste sig at der var MEGET mere. Bitte små stykker alle vegne og det tog faktisk et stykke tid at finde dem alle. ![]() Det lykkedes dog at fange det hele. ![]() Og endelig - nu kunne det komme på armen ![]() ![]() ![]() Nu står resten af weekenden bare på afslapning på sofaen og en god lang gåtur i det friske vejr efter en hel uge underdrejet med "manflu" Re: Så blev det alligevel jul.... - jkjaers - 14-03-2015 Lækkert! Re: Så blev det alligevel jul.... - JesperC - 14-03-2015 Stort tillykke Mr. AP !! Where it in good health Re: Så blev det alligevel jul.... - Calle - 14-03-2015 Tillykke med et lækkert AP! Det sidder perfekt på din arm og jeg er helt sikker på at det er lige dig Re: Så blev det alligevel jul.... - Sociologen - 14-03-2015 Det er bare så fedt det ur. Tillykke Kim. Det klæder dit 15400 rigtig godt. Cool duo. Og fedt du fandt det sprit nyt til en rigtig god pris. Kan forestille mig, at der er stor glæde i hjemmet. Re: Så blev det alligevel jul.... - Slettegaard - 14-03-2015 Stort tillykke med en fed fed Diver Kim Re: Så blev det alligevel jul.... - hr.holm - 14-03-2015 tillykke med det nye ur....det er super fedt... du har gået rundt om den varme grød i et par år.. god weekend.... Re: Så blev det alligevel jul.... - John - 14-03-2015 Det ur er SÅ fedt Re: Så blev det alligevel jul.... - whoa - 14-03-2015 Tillykke Re: Så blev det alligevel jul.... - KimT - 14-03-2015 Tak for de pæne ord. Det er egentlig sjovt så stort det ser ud på billederne. Jeg prøver at tage et par andre senere, som viser størrelsen mere reelt, for jeg synes det ser mindre ud IRL end på de billeder her i tråden. |