01-03-2015, 11:32 AM
Som titlen antyder vil jeg gerne her uddybe hvorfor jeg for altid vil sværge til de gamle sports Rolex og aldrig i mit liv kunne finde på at købe et moderne keramisk Rolex.
Én ting er selvfølgelig æstetik og design som heldigvis er en stærkt subjektiv ting, så det kan jeg ikke rigtig argumentere for. Jeg er personlig mest vild med de gamle designs da jeg syntes de er langt mere harmoniske og så er jeg langt mere begejstret for hornene på de gamle modeller og især børstningen af disse som går på skrå, hvor de nye er vertikalt børstet - Men igen æstetik...
Men det der vægter tungest i min bog er nu ikke dette men det rent praktiske ved urene. De gamle ures lænker og lynetter er måske meget simple konstruktioner, men de virker i den grad og på nær de massive led i de nye lænker, mener jeg faktisk at de gamle ure er bedre end de nye og jeg skal gerne forklare hvorfor.
Jeg har indenfor kort tid observeret nogle ganske alvorlige fejl i de nye ure som aldrig ville være sket på en gammel model.
1. En knust perle (givet kan sagtens ske på et gammel ur) Her er vi ude i et KOMPLET lynette indlæg, da perlen ikke kan skiftes alene. Pris 3.000 kroner. På de gamle smider man et nyt komplet lynette indlæg i for ca en plov. Dertil kommer det faktum at man ikke selv kan lave dette skift, men er nødsaget til at skulle ind til en AD for at få foretaget operationen.
2. Og klart den mest alvorlige - LÅSEN. Jeg har indenfor de sidste 14 dage set ikke mindre end 2 af de nye låse på relativt nye ure (2009-2013) hvor selve den vippefunktion der åbner låsen kunne flippes bagud og helt ud af låsen, simpelthen fordi fjedermekanismerne i låsesystemet og montageb er blevet for slappe, med det resultat at vippefunktione har flyttet sig marginalt fra dens udgangspunkt og derfor kan vippe ud af låsen. Derudover har jeg set en glidelock hvor selve glidedelen var blevet trukket marginalt skævt, med det resultat at hele selve glide delen havde sat sig fast
For mig er det to meget vigtige dele af urets funktionalitet og de skal bare spille i min bog og selvom det nye helt klart føles bedre og mere robust, så er min erfaring efterhånden bare at nyt ikke nødvendigvis er bedre. Jeg har haft MANGE af de ældre modeller, men ALDRIG haft problemer med disse ting som jeg ikke selv har kunnet fikse. Har en lås været for løs eller ikke lukket helt stramt så har jeg som regel selv kunne løse det med en tang og lidt arbejde. En lynette er nem at skifte og det lille stykke ståltråd der giver kliklyden og låser lynetten i en retning er også til at skifte uden det store besvær... Disse ting ville jeg ikke kunne fikse selv på et af de nye ure. Og når alt kommer til alt vil jeg bare ikke acceptere at noget så vigtigt som låsen på et relativt nyt ur kan fejle så hurtigt - Jeg kunne forstå hvis det var på et mast ur fra 80'erne, men det var ikke tilvældet.
Alt ialt er min konklusion at de to mest maarkante ændringer på de nye ure også er deres største svagheder og foruden de rent designmæssige aspekter, væsentlige årsager til at jeg aldrig kommer til at eje et nyt Rolex. Man betaler en højere pris for en, i mine øjne, ringere vare...
Én ting er selvfølgelig æstetik og design som heldigvis er en stærkt subjektiv ting, så det kan jeg ikke rigtig argumentere for. Jeg er personlig mest vild med de gamle designs da jeg syntes de er langt mere harmoniske og så er jeg langt mere begejstret for hornene på de gamle modeller og især børstningen af disse som går på skrå, hvor de nye er vertikalt børstet - Men igen æstetik...
Men det der vægter tungest i min bog er nu ikke dette men det rent praktiske ved urene. De gamle ures lænker og lynetter er måske meget simple konstruktioner, men de virker i den grad og på nær de massive led i de nye lænker, mener jeg faktisk at de gamle ure er bedre end de nye og jeg skal gerne forklare hvorfor.
Jeg har indenfor kort tid observeret nogle ganske alvorlige fejl i de nye ure som aldrig ville være sket på en gammel model.
1. En knust perle (givet kan sagtens ske på et gammel ur) Her er vi ude i et KOMPLET lynette indlæg, da perlen ikke kan skiftes alene. Pris 3.000 kroner. På de gamle smider man et nyt komplet lynette indlæg i for ca en plov. Dertil kommer det faktum at man ikke selv kan lave dette skift, men er nødsaget til at skulle ind til en AD for at få foretaget operationen.
2. Og klart den mest alvorlige - LÅSEN. Jeg har indenfor de sidste 14 dage set ikke mindre end 2 af de nye låse på relativt nye ure (2009-2013) hvor selve den vippefunktion der åbner låsen kunne flippes bagud og helt ud af låsen, simpelthen fordi fjedermekanismerne i låsesystemet og montageb er blevet for slappe, med det resultat at vippefunktione har flyttet sig marginalt fra dens udgangspunkt og derfor kan vippe ud af låsen. Derudover har jeg set en glidelock hvor selve glidedelen var blevet trukket marginalt skævt, med det resultat at hele selve glide delen havde sat sig fast
For mig er det to meget vigtige dele af urets funktionalitet og de skal bare spille i min bog og selvom det nye helt klart føles bedre og mere robust, så er min erfaring efterhånden bare at nyt ikke nødvendigvis er bedre. Jeg har haft MANGE af de ældre modeller, men ALDRIG haft problemer med disse ting som jeg ikke selv har kunnet fikse. Har en lås været for løs eller ikke lukket helt stramt så har jeg som regel selv kunne løse det med en tang og lidt arbejde. En lynette er nem at skifte og det lille stykke ståltråd der giver kliklyden og låser lynetten i en retning er også til at skifte uden det store besvær... Disse ting ville jeg ikke kunne fikse selv på et af de nye ure. Og når alt kommer til alt vil jeg bare ikke acceptere at noget så vigtigt som låsen på et relativt nyt ur kan fejle så hurtigt - Jeg kunne forstå hvis det var på et mast ur fra 80'erne, men det var ikke tilvældet.
Alt ialt er min konklusion at de to mest maarkante ændringer på de nye ure også er deres største svagheder og foruden de rent designmæssige aspekter, væsentlige årsager til at jeg aldrig kommer til at eje et nyt Rolex. Man betaler en højere pris for en, i mine øjne, ringere vare...