Urforums fremtid
#1
Hej Alle

Som de fleste af jer har bemærket, så har Urforum nu været oppe at køre igen en uges tid efter næsten en måneds nede-tid, hvilket navnlig skyldtes problemer i forhold til registrering af ejerskabet til siden, efter at Phrede overtog den. Problemerne lå langt tilbage men er løst og siden er nu fremadrettet stabil og går ingen steder. 

Vi er en gruppe af brugere, der sammen med Phrede er besluttet på at sikre, at siden kører videre til glæde for alle urtosser - samtidig vil vi også gerne finde frem til tiltag, der skal øge aktivitetsniveauet herinde gennem lidt fornyelse og dermed gerne tiltrække flere brugere. Vi vil gerne være et alternativ til lidt mere fordybelse, end alle de facebook ur-relaterede grupper, der i de senere år har vundet frem.

Derudover er vi ved at finde vores fødder i forhold til, hvor mange admins og evt. moderatorer der behøves - når vi har besluttet dette, så står de pågældende frem med navn. Indtil videre er jeg dog blevet opfordret til at udfylde rollen som gruppens talsmand.

Vi har drøftet flere mulige tiltag, herunder at begrænse antallet af underfora (særligt mærkefora m.v.) og lægge trådene fra dem i det generelle forum, for at øge synligheden af den aktivitet der trods alt er.

Vi vil dog gerne høre jeres/brugernes holdning til dette og vi modtager også meget gerne jeres forslag til mulige initiativer og ideer til at gøre gruppen mere levende og attraktiv for nye brugere.

Jeres forslag eller andre tanker om gruppen må I meget gerne dele i denne tråd og så vil vi, når vi har gennemdrøftet mulighederne og er nået frem til en fælles plan, fremlægge den herinde.

Så kom frit frem - kom med alle jeres ideer og tanker, konservative såvel som "skøre" ........ måske er der én eller flere af disse som fænger.

Bedste hilsener på gruppens vegne.
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • PHO, phrede, Smilla71
Svar
#2
Jeg har tidligere i perioder været ret aktiv, men er det ikke så meget mere. Jeg har stadig min interesse og min "flok Rolexer", men jeg har nok bare ikke så meget drive mere til at poste herinde.  Det sagt, er jeg dog meget glad for, at det lykkedes med især phrede's ihærdige indsats at få det til at køre igen. Efter min opfattelse, er der ikke nogen grund til at lave ret meget om sålænge trafikken er så lav, som den er. Det meste går i hovedforum, men derfor mener jeg ikke, at vi bør slette eller sammenlægge. "Køb og salg" fungerer fint, ligeledes "off topic". Det eneste måske misforståede er "gode links", de kunne ligeså godt være i hovedforum.

På den anden side vil jeg ikke modsætte mig noget, hvis andre mener, at der skal laves om.  

Lad os håbe, at der komme lidt mere trafik og lidt flere nye, aktive brugere, så vi kan være et supplement til de alle steds nærværende amerikanske mastodonter.  Måske skal vi bare se tiden an og gå i overvejelse om mindre eller større ændringer om et ½ års tid.

/Bjørn.

PS: Jeg har rettet mit indlæg, da det måske kunne misforståes i den oprindelige formulering.  Det beklager jeg dybt.
[-]
  • pbr, PHO, phrede
Svar
#3
Stor tak til gruppen der kæmper med at holde gang i denne skønne side.

Jeg har ført nævnt om det var muligt at få kontakt til de superbrugere, der før bidrog med deres entusiasme. Ingen navne nævnt ingen glemt.
Det kunne jo være interesant at vide, om de stadig er ur entusiaster.
Mvh. PHO
[-]
  • phrede, Smilla71
Svar
#4
Det kunne være dejligt at få nogle af de gamle meget vidende entusiaster med igen - Baun, GeoDoc, Hannover, Camaro osv. bare for at nævne nogle få.

Jeg har kontakt til Baun, Hannover og Camaro på FB og mit indtryk er, at de stadig er entusiaster, men ikke længere har energien til at involvere sig og skrive længere faktuelle indlæg, der alligevel ikke kaster noget debat af sig. Især GeoDoc's indlæg var af en kvalitet og et niveau rent horologisk, at de har kostet meget energi og tid at skrive - og der er ikke noget så nedslående som at have lagt så meget sjæl i et indlæg, som så bare bliver mødt med tavshed.

GeoDoc har jeg ikke kontakt til, men han må også være en del oppe i årene og jeg syntes at jeg hørte noget om "dårligt helbred" på et tidspunkt.

Hvis vi skal have nogle af dem tilbage eller få nogen herind der har samme kaliber, så skal vi have Urforum ud af det aktivitetsmæssige dødvande som vi befinder os i lige nu .................... og det er jo netop formålet med denne tråd - at få ideer til, hvordan det evt. kunne ske.
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • bjorn_e58, PHO, Smilla71
Svar
#5
Super tråd, personlig er jeg af den overbevisning at vi skal lidt tilbage til det siden engang handlede meget om, og som de alle "moderne sider" ikke er stærke i,
her tænker jeg især på den personlige kontakt nemlig GTG.

Jeg var selv med til at sætte et lille op på Frederiksberg sidste sommer, og jeg mener ikke det kræver det store arbejde,
for det kan altid skrue sammen så det handler om alt fra en helt dag med mad til blot en kop kaffe og en "skrider når du gider  Icon_blink"

Det der glæder mig med GTGerne er at jeg altid kommer klogere hjem, både på mennesker og ure som da jeg tog hjemme fra måske ikke umiddelbart sagde mig noget,
da har også gjort at mit hoved budget på urene i dag er lagt i en stil jeg aldrig havde forstillet mig at gå med.

Jeg har tidligere sagt at Danmark ikke er så stort at geografien bliver en hindring for mig at deltage og det står jeg ved,
så jeg mener med planlægning og vilje så ville vi med en øget aktivet omkring GTGer, også få en positiv effekt på siden generelt.
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#6
Thumbs Up 
Jeg var med til det GTG møde Stensbjerg henviser til som mit først GTG møde og hvor var det skønt at møde andre med samme interesse og se hvor forskelligt vores tilgang til denne verden kan være.
Så mener også det den salgs "små" GTG møder bidrager til at siden tilbyder mere end "de andre" gør..
[-]
  • Stensbjerg
Svar
#7
(14-03-2024, 03:20 PM)Stensbjerg Skrev: Super tråd, personlig er jeg af den overbevisning at vi skal lidt tilbage til det siden engang handlede meget om, og som de alle "moderne sider" ikke er stærke i.............


Jeg er helt enig i, at vi skal tilbage til det siden handlede om for en del år tilbage - nemlig nørderi, både historisk, teknisk og horologisk !! 

Billeder af ure og deling af nye urkøb og oplevelser er fint og giver også aktivitet, men det adskiller sig ikke fra det, som FB siderne også kan.

GTG og sammenkomster m.v. er bestemt også en god ting og er med til at knytte sidens brugere tættere sammen - men det er en fejl at tro, at det er noget som er forbeholdt denne side ................ jeg er med i et par af de FB relaterede sider og dér arrangeres der altså også GTG m.v. ......... både spontane og mere planlagte. Dér er vi altså ikke specielle ! 

Men vi kunne måske skille os ud ved f.eks. at lave "tema-baserede" GTG'er - arrangementer, der har et hoved tema, hvor man kan blive beriget med viden fra nogle af de medlemmer som f.eks. nørder indenfor ure med militær baggrund, vintage Omega'er eller andre mærker, osv osv ?
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • Stensbjerg
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 4 gæst(er)