Tio Malo Skrev:Absolut hip som hap. Begge veje er OK men det er nok klogt at trække uret lidt op fra kronen, så den ikke pludseligt går i stå.
Alle andre - og mere - spekulationer omkring emnet er bevis om galoperende OCD.
Det er en gevaldig spændende tråd, som jeg (indtil nu) omhyggeligt har holdt fingrene fra.
Jeg kender begrebet:
OCR (Optical character recognition); men det gav ikke ret meget forståelse vedrørende det nævnte "OCD" - der lyder alvorligt.
Imidlertid har flere trodset risikoen for, at levere
bevis om galoperende OCD, så nu blev nysgerrigheden om, hvad de "fejler" så stor, at jeg slog det op.
Min intuitive forståelse af, at det
er alvorligt, holdt stik. OCD betyder:
Obsessive-Compulsive Disorder.
På dansk anvendtes tidligere betegnelsen "tvangsneurose", der er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Til trods for, at min intuitive opfattelse af alvoren, var korrekt - og at trusselsniveauet om overhovedet at skrive yderligere i tråden var højt
- Syntes jeg alligevel, at være på komfortabel "hjemmebane".
... i hvert fald i forhold til, at jeg siden mit første GTG i 2007; ganske alvorligt har trodset "stemmerne" - Altså de stemmer, der siger:
"Du skal sælge din bil, og købe et Rolex (og betale resten over 72 måneder med ÅOP 47%)"
Herregud - en tvangsneurose fra eller til, hvad rolle skulle det dog spille....
Således lettet om hjertet, kaster jeg mig ud i neurosen, med opfordring til læseren om, at gribe min udstrakte hånd - og følge mig ind i det psykotisk dunkle og formørkede(?).
Til dette anvendes en figur, se nedenstående:

Figuren skal anvendes i "2 lag". Nederste lag er nederste trediedel (med delene mærket 7, 8, 9,10, 11 & 12) - mens anden del er de øverste 2 trediedele.
... lad mig sige NEJ et par gange:
# Nej - figuren skal ikke tolkes som en elefant, der balancerer på et brintatom
# Nej - du skal ikke tænke dig tilbage til din barndom
# Nej - du skal ikke sige som farven blå.
Du skal betragte nederste lag, og forstå - at dette er urets manuelle optræks-del.
Herefter skal vi betragte den øve del, der er automatic'en. - Hvor vi både skal lade os medrive, forbløffes og tryllebindes af,
at det store Spærhjul(7) er i indgreb med det lille Reduktionshjul_2(6), hvis store hjul er i indgreb med det lille Reduktionshjul_1(5), hvis store hjul er i indgreb med det lille Klinkehjul med drev(4)
.... den store forklarelse på denne snørklede forklaring er altså:
"Der er fra spærhjulet i retning mod rotoren en enorm høj gearing, der forårsager, at hjulene 6, 7, 4 & 3 - hviner rundt med "sindssyg" høj hastighed under manuelt optræk".
Under automatisk optræk - er kraftretningen modsat, og gearingen tilsvarende uhyre lav. Bevægelserne er kun "små bitte nøk", i takt med rotorens (trods alt) begrænsede bevægelse.
Det må altså konstateres:
#1. Der er overordentlig stor forskel mellem automatic og manuel optrækning af uret - Hvoraf: "Absolut hip som hap" kan rulles sammen til et smalt hylster og stikkes ..... nåeh ja I ved godt hvor

#2. Ved et ældre, service negligeret ur - Kan hyppigt manuelt optræk medføre en fatal stor belastning af reduktions- og klinkehjul...
- der medfører beskadigelse af tappe og tænder; resulterende i urets henvisning til reparation.
Når præmisen: "ældre, service negligeret" er medtaget, skyldes det: Udtørret olie har ingen smørende effekt; men snarere slibende effekt pga. skorper med metal- og andet støv.
Det er altså denne præmis, der er særdeles afgørende for beskadigelse af automatic uret ved manuelt optræk.
Det korrekt servicerede ur skal kunne holde til det; hvorimod det er tvivlsomt, om det ældre, service negligerede ur kan.
På forunderlig vis, lykkes det min humanistiske urven fra heden, at anføre noget korrekt: ".... men det er nok klogt at trække uret lidt op fra kronen, så den ikke pludseligt går i stå."
bjorn_e58 Skrev:Min hustru går ikke med ur i weekenden, så hendes ur bliver trukket manuelt op hver mandag morgen, og jeg tager det helt for givet, at uret selvfølgelig kan tåle det.
Men det er selvfølgelig et Rolex <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
/Bjørn.
Jeg tager det helt for givet, at Bjørns hustrus Rolex er vel-serviceret, og derfor falder uden for mine overvejelser.
I øvrigt er mine overvejelser aldeles mærkeuafhængige, så længe vi holder os til urene, der er emnet og interessefeltet for Vintageure.dk.
Til trods for, at vi absolut "Ikke har været heldige med humanisterne", påvirker Tio's udsagn mit mentale helbred mindre, end at læse:
"Klingehjul" igen og igen.
Et klingehjul, kan jeg til nød forstå på et savværk; men absolut ikke i et armbåndesur.
Med venlig hilsen - Geodoc