Tio Malo Skrev:Nu er det ret sjældent at jeg støtter staten eller Skat i mine skriblerier <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> men ang. det, hvorvidt ure er samler- eller dagligt brugsobjekter må jeg for min egen stor fortvivlelse give systemet ret. Dvs. Ure er ikke samlerobjekter. Man bruger dem dagligt. Det gør man ikke med perforerede papirstykker som er annuleret ved stempling, altså, frimærker. De er samlerobjektever.
Men jeg glæder mig fra afstand til dine Don Quixote´iske drømme om at konfrontere systemet.
Man kan, som i hine tider i socialistiske diktaturer, finde sin vej omkring og i de små, lavpraktiske gerninger vinde over systemet
(mere må man vist ikke sige her iflg. forumsreglerne <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> )
Ganske interessante betragtninger
Jeg har selv prøvet at importere en reservedel i et havareret ur, og måtte "betale fuldt skrald".
Det nyttede ikke noget, at påpege såvel salgsannonce, som faktura. Skat konstaterede, at varen var et ur, og at det hverken kunne betragtes som samleobjekt eller en reservedel "indpakket i et defekt ur".
Hvad angår de lavpraktiske gerninger i de socialistiske diktaturer - er der grund til at genopfriske historien om en grænseovergang ind til Chekoslovakiet.
Overgangen passeredes daglig af en mand på cykel, med en kasse fastspændt bag på.
Hver dag faldt spørgsmålet, "Hvad er der i kassen?" - og svaret var hver gang, "sand", hvilket daglig kontrol og endevending bekræftede.
Da det havde stået på i et længere stykke tid, udtalte grænseposten, "Vi ved, at du smugler et eller andet - fortæl os nu, hvad det er?" - Svaret var: "Cykler".
Hvad regler angår, kan man hensigtsmæssigt huske tilbage på balladen om "Bella Donna" kvindeafdelingen på hotel Bella Sky Comwell.
Det var faldet en mand for brystet (ikke brysterne), at der ikke var adgang for mænd til den særlige afdeling med lyserøde hårtørrere, figurspejl og fodbad til medtagne stilethæls-fødder.
Dommen var klar. Retten udtalte, at der var tale om diskrimination - og der blev et helvedes postyr om diskrimination af hhv. det ene og det andet køn - og det er for dåååårligt!
Det var i hvert fald ikke domstolens skyld. Den forholder sig til lovens bogstav, og ifølge den åbenbart dårligt skrevne lov, der ikke præciserede sin hensigt/formål - var der tale om diskrimination.
Dette leder frem til, at såfremt man er blevet udsat for en uretfærdighed, og indbringer den for en domstol - så skal man ikke forvente retfærdighed...
... man kan forvente en afgørelse af tvisten, efter de gældende regler, der lægges til grund for domstolsafgørelsen.
Jura er lavet af mennesker. Mennesker fejler. jura er ikke ufejlbarlig. - Tværtimod er enhver tvist indbragt for en domstol behæftet med en vis procesrisiko...
... altså at vor retfærdighedsfølelse ikke nødvendigvis er synkron med lovens bogstav.
I forbindelse med retfærdighedsfølelse, oplever vi ofte - at når pressen har afdækket noget fup, svineri, underløbning, amoralsk...
... så er reaktionen ofte, "Det må vi have nogle regler for!". Det vil jeg advare imod.
- Jo flere regler, jo flere dårligt udformede love. Jo flere love, jo flere sprækker bliver der mellem lovene.
Dette giver uanede muligheder for "de virkeligt slemme", revisorer og jurister.
- De formår at pointere, at det står der aldeles ikke i loven, eller at to love modsiger hinanden, hvorfor de i virkeligheden ikke skal betale skat/erstatning osv.
Lad mig slutte af med en beretning om en bekendt, der ligesom jeg driver en enkeltmandsvirksomhed.
Han afsluttede årsregnskabet d. 30/12 og følte sig virkelig god, da han var i god tid, og "så var det fra hånden".
han indberettede sin moms, og anviste beløbet til betaling på rette tidspunkt.
1 måned efter betaling modtog han sine penge retur, ledsaget af en skønsmæssigt ansat momsfordring, samt en dummebøde for manglende moms indberetning.
Når den selvstændige modtager en sådan "skønsmæssig momsansættelse", regner skat i de bredest mulige linier og opkræver i hvert fald ikke for lidt, oftest et helt års moms i stedet for et kvartal.
Hensigten er naturligvis, at intimidere den selvstændige maksimalt, og få ham til at ryste op med sagens rette sammenhæng.
Min bekendte fik udredet trådene. Indberettede nøjagtigt de samme tal; men nu ikke før kvartalets skæringsdato. Dummebøden måtte han betale.
Skattevæsenet havde naturligvis ret. Momsen var ikke indberettet korrekt (datomæssigt) - Fjolset kunne jo bare have indberettet 2 dage senere.
Det ville være dejligt, såfremt folk ikke skriger på flere love og regler; men i stedet på færre og enklere.
Jeg følger osse med interesse: "De Don Quixote´iske drømme om at konfrontere systemet"
Med venlig hilsen - Geodoc