08-12-2013, 08:11 PM
Stefan Garvig Skrev:Mekaniske ure er nok "lidt" mere ustabile mht. præcision end quartz-ure, men det er dog min erfaring, at mekaniske ure med tiden falder til ro (typisk efter et år eller to) på en præcision, som uret ikke afviger nævneværdigt fra (ved ensartet brug af uret).Det er korrekt, at quartz-ure mister præcision over (laaang) tid. Det skyldes ældning af quartz oscillatoren, altså at quartz krystallet med tiden bliver "træt".
Jeg har ingen erfaringer med, om quartz-ure ændrer præcision over tid, men jeg kunne da godt forestille mig, at de i løbet af et par år ændrer præcision.
Har nogen erfaringer med quartz-ures præcisionsændring over tid?
Venligst
Stefan Garvig
Fænomenet var ikke særligt udforsket med de første quartz-ure.
Da man erfarede, at en quartz-oscillator ikke er den "autoritative og regelrette" svingningskreds, man oprindeligt antog - er aging (ældning) i mellemtiden blevet undersøgt i 1.000 vis af studier.
Aging er særligt energisk blevet undersøgt hos IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers), der er langt den væsentligste kilde til information om emnet.
Aging kan samlet føres tilbage til stress, der kan have mange kilder i form af montering, materialehåndtering under slibning/skæring og forurening.
Fra: Oscilent Corporation - Technical References: "Introduction to Quartz Frequency Standards - Aging", citeres:
The primary causes of crystal oscillator aging are stress relief in the mounting structure of the crystal unit,
mass transfer to or from the resonator's surfaces due to adsorption or desorption of contamination,
changes in the oscillator circuitry, and, possibly, changes in the quartz material
Aging antager sædvanligvis et eksponentielt forløb, der er størst i krystallets første driftsår.
I apparater, frekvenstællere, frekvensstandarder, GPS og navnlig militær GPS - hvor kravene til præcision er ekstraordinært store, foretages ofte en pre-aging.
Det sker ved at drive ressonatoren (quartz krystallet) ved en langt højere temperatur end den normale driftstemperatur.
Fra: Connor Winfields: Aging Performance in Crystals, citeres:
Military specifications [MIL-PRF-3098] have used 85°C for 30 days and 105°C for 168 hours as an equivalent of one year at 25°C.
Andre industistandarder anvender 1.000 timers burn-in ved 85°C.
Aging er en proces, der bliver erkendelig hos et quartz-ur over et åremål større end 10 år.
En langt væsentligere fejlkilde for quartz-urets korttids (dage/uger) gangnøjagtighed er: temperaturen.
Langt de fleste (moderne) quartz-ure har en svingningskreds defineret som: VCXO (Voltage Controlled X-tal(=Crystal) Oscillator),
altså en spændings styret krystal oscillator.
Spændingsstyret fordi det er en elektronisk grunddisciplin, at fremstille en konstant spændingskilde, hvormed man kan drive oscillatoren.
Sådanne ure er temperatur afhængige; men båret på håndleddet det meste af tiden, er fejlkilden minimeret og ubetydelig for disse ure, og navnlig deres ejere.
Vender man sig mod mere sublime quartz-urs konstruktioner, vil man ofte finde tiltag, der kan mindske temperaturafhængigheden.
Et sådant ur kunne være Rolex OysterQuartz, hvis svingningskreds er af formen: TCVCXO (Temperature Compensated Voltage Controlled X-tal(=Crystal) Oscillator)
Temperatur kompensationen er styret af et termometer, der sidder inden i værket, og styrer spændingen på svingningskredsen, og dermed mindsker temperatur drift.
Hermed opnås (sædvanligvis) en gangnøjagtighed på 25-30 sek/år.
Der kan nok være grund til at betragte det smukke ur:



Alle billeder er fra: Magnum: QUARTZ - Advarsel: Kig ikke, hvis du har dårlige nerver!
Et andet high-end Quartz-ur, der har grebet temperaturkompensationen anderledes an - er:

omega Marine Chronometer


Det anderledes består i, at uret ikke er aktivt; men passivt termokompenseret. (Egentligt termostabiliseret)
Det sker ved at drive oscillatoren i Mega hertz området, og anvende et (kostbart) termostabiliseret krystal, der er skåret med en særlig vinkling, det såkaldte AT-cut:

Det ses, at de resulterende temperaturkurver har et (delvis) fladt stykke på midten (ved håndledstemperatur), altså et område, hvor temperatursvingninger er uden indflydelse.
På den måde opnås præcision bedre end +/- 12 sek/år. Mit eget eksemplar ligger på -9 til -11 sek/år.
Et mekanisk ur opnår aldrig en nøjagtighed tilnærmelsesvis de anførte.
De har en helt anderledes ubønhørlig gangpræcision, der udfoldes hvert minut, time, døgn eller år
I forhold til dette, kan det mekaniske ur "finde på at skynde sig" ved stor fjederspænding og tage det "mere afslappet" ved lav fjederspænding.
Eller det mekaniske ur kan blive lidt sinket ved mange G-påvirkninger eller rystelser.
IMHO er det denne "slinger", der er den fascinerende "sjæl" ved et mekanisk ur, at det med lidt fiks-fakseri kan bringes til at gå +/- 0 sek/døgn.
Ligeledes er det min holdning, at high-end quartz urene er fascinerende ved deres ubønhørlige nøjagtighed.
Det kan der være 1.000 meninger om. Jeg har blot anført mine
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)






