07-09-2013, 06:58 PM
Ahhhh – Endelig en 911’er
Ahr-ja, sådan bop-bop; men i adskillige år, har det godt nok været planen.
Frem mod tidspunktet, hvor jeg kunne trække et beløb ud fra en pensionsopsparing, har jeg kredset om en 911’er; men har renonceret.
Den legendarisk Porsche har altid fascineret mig; men i eftertænksomhedens lys, har jeg indset, at den pleje og tekniske indsigt et sådant klenodie kræver…
… nok ikke lige er mig, og at det ville blive mere forpligtende end ambitionerne rækker til.
I stedet blev det til en lille kæk frækkert, hvis personlighed BMW har fornyet – en Mini Cooper Cabriolet.
Efter tidligere - meget tidligere, (for mere end 35 år siden), at have kørt Mini, var det både med forventning og skepsis,
at jeg satte mig ind i ”Grønærten”, som bilen er blevet døbt.
Skepsis forsvandt og forventninger blev indfriet i overmål.
Jeg er ganske imponeret over, i hvor høj grad det er lykkedes for BMW, at introducere en ”retro” i moderne stil, teknik og ydeevne.
Samtidig har man bibeholdt så mange design- og stilelementer, at ingen er i tvivl om, at den er en ”Mini”.
Hjemtagningen af den lille bil, var ikke uproblematisk.
Her står ”Grønærten”, og kan ikke andet - på motorvejen syd for Vejle d. 6/9-13 kl. 17.
Det skulle vise sig, at blive en ”pause” på ca. en halv time.
Vindafviseren bag forsæderne skaber så meget læ, at man ikke får fremadstrøget frisure ved kørsel i åben vogn.
Nettet over bagsæderne forhindrer både bagsædernes anvendelse, og at de bliver fyldt med halm, støv, Mc. Donalds affald, og hvad der ellers flyver gennem luften på vore veje.
Her ses førerpladsen, med det nænsomt bevarede store centrale speedometer.
Gennem rattet ses omdrejningstælleren, hvis visning er lidt uvant.
De (diesel)biler jeg har kørt gennem de sidste 20 år, har jo for længst leveret ydelsen ved de ca. 3000 omdrejninger, hvor Mini’en først bliver veloplagt.
Her er mini’en med ”hat” på.
”Hatten af og på” er en trykknap operation, der tager ca. 15 sekunder.
Efter mange års forskellige bil anskaffelser, hvor kriterierne har været:
# hvor langt kører den på literen?
# hvor stort er bagagerummet?
# hvor billig er den i forsikring?
# er det nu ikke voldsomt mange penge????? osv. osv.
…. Har det været vældig forfriskende, at vælge efter: Det skal være så sjovt som muligt, og fornuften kan i stikke, nåeh ja i ved godt hvor.
Slutteligt er vel at konstatere, at gamle mænd bliver gnavne; men kørsel i ”Grønært” har det nu med at ”hive mundvigene lidt opad”.
Min søn kommenterede, ”Den er super. Godt at du ikke købte en motorcykel, som alle de andre gamle fjolser”.
Med venlig hilsen - Geodoc
Ahr-ja, sådan bop-bop; men i adskillige år, har det godt nok været planen.
Frem mod tidspunktet, hvor jeg kunne trække et beløb ud fra en pensionsopsparing, har jeg kredset om en 911’er; men har renonceret.
Den legendarisk Porsche har altid fascineret mig; men i eftertænksomhedens lys, har jeg indset, at den pleje og tekniske indsigt et sådant klenodie kræver…
… nok ikke lige er mig, og at det ville blive mere forpligtende end ambitionerne rækker til.
I stedet blev det til en lille kæk frækkert, hvis personlighed BMW har fornyet – en Mini Cooper Cabriolet.
Efter tidligere - meget tidligere, (for mere end 35 år siden), at have kørt Mini, var det både med forventning og skepsis,
at jeg satte mig ind i ”Grønærten”, som bilen er blevet døbt.
Skepsis forsvandt og forventninger blev indfriet i overmål.
Jeg er ganske imponeret over, i hvor høj grad det er lykkedes for BMW, at introducere en ”retro” i moderne stil, teknik og ydeevne.
Samtidig har man bibeholdt så mange design- og stilelementer, at ingen er i tvivl om, at den er en ”Mini”.
Hjemtagningen af den lille bil, var ikke uproblematisk.
Her står ”Grønærten”, og kan ikke andet - på motorvejen syd for Vejle d. 6/9-13 kl. 17.
Det skulle vise sig, at blive en ”pause” på ca. en halv time.
Vindafviseren bag forsæderne skaber så meget læ, at man ikke får fremadstrøget frisure ved kørsel i åben vogn.
Nettet over bagsæderne forhindrer både bagsædernes anvendelse, og at de bliver fyldt med halm, støv, Mc. Donalds affald, og hvad der ellers flyver gennem luften på vore veje.
Her ses førerpladsen, med det nænsomt bevarede store centrale speedometer.
Gennem rattet ses omdrejningstælleren, hvis visning er lidt uvant.
De (diesel)biler jeg har kørt gennem de sidste 20 år, har jo for længst leveret ydelsen ved de ca. 3000 omdrejninger, hvor Mini’en først bliver veloplagt.
Her er mini’en med ”hat” på.
”Hatten af og på” er en trykknap operation, der tager ca. 15 sekunder.
Efter mange års forskellige bil anskaffelser, hvor kriterierne har været:
# hvor langt kører den på literen?
# hvor stort er bagagerummet?
# hvor billig er den i forsikring?
# er det nu ikke voldsomt mange penge????? osv. osv.
…. Har det været vældig forfriskende, at vælge efter: Det skal være så sjovt som muligt, og fornuften kan i stikke, nåeh ja i ved godt hvor.
Slutteligt er vel at konstatere, at gamle mænd bliver gnavne; men kørsel i ”Grønært” har det nu med at ”hive mundvigene lidt opad”.
Min søn kommenterede, ”Den er super. Godt at du ikke købte en motorcykel, som alle de andre gamle fjolser”.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Så sandt som det er sagt, Torben ! Og jeg tør at grine ad sagen i offentligheden udelukkende pga. at jeg fornyligen selv har rundet de 60 og har afvist (her, faktiskt) en interessant tilbud om en smuk moddet caféracer pga. at jeg vil netop ikke være en af de "dødsensfarlige hønisser over 60 med deres idiotiske motorcykler" <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
)
