Lille viser stiller sig forkert
#21
Til trods for, at trådstarter for mere end 1 side Skrev:tak for alle svar
nu kan der vel ikke koges mere på den pind ..
... må vi jo konstatere, når først vi kommer i gang med at "koge", så er der næsten tale om vedvarende energi Icon_e_wink

@Baun - Vi er jo ganske og aldeles enige. Der skal ikke med den aura af kvalitet, som de store urfirmaer, omgiver sig med....
- overhovedet kunne findes anledning til at folk lufter utilfredshed med skæve visere, forkert nulstilling og andre sjuskefejl.
hvilket forhåbentligt skulle fremgå af
Geodoc Skrev:Som urinteresseret, med afsæt i Omega - ærgrer det mig da, at måtte erkende, at der (for ofte) er svipsere Icon_e_sad
... og at hændelsesforløbet ved en sådan sjuskefejl bør være:
Kunden opdager (f.eks.) forkert nulstilling af en kronografviser, og henvender sig hos sælger og siger:
"Jeg har konstateret nulstillingsfejl på kronografen. Det vil jeg gerne have rettet så hurtigt som muligt", og sælger siger:
"Ja det er min sandten korrekt. Det burde slet ikke kunne forekomme. Det vil tage os en time, da vi skal åbne uret, rette fejlen og efterfølgende trykprøve det - Vi undskylder meget".
Når kunden returnerer for afhentning, skal der være merchandise, kataloger, Omega pudseklud, Omega LifeTime "og alt det der" parat - sammen med en høflig beklagelse af det passerede.

Min bemærkning om "opblomstring" af negative oplevelser på internettet, skulle absolut ikke ses som at "nulle" noget ned som en vandrehistorie...
... endsige gøre mig til talsmand for nogen som helst Omega ansvarsfraskrivelse.
Beskrivelsen skulle heller ikke ses som en blasert bemærkning, her fra det ekstravagente og velbeslåede Alderslyst i Silkeborg - slet ikke.

Ligesom vi værdsætter kvalitet vedrørende vore ure, bør vi også værdsætte (høj) kvalitet på vore informationer. Her er internettet både en guld- og faldgrube.

Jeg har gennemtrawlet nettet for informationer om den (fordømte) kaliber 33xx, og kan med stor vægt anføre:
60% af de negative indlæg om værket har formen. "ja! - Jeg har også hørt, at Omega har problemer med den kaliber". - Ja og jeg har hørt om en stum frø, der kvækkede.
En nummerisk summation af de ovennævnte indlæg ville således ikke afdække en:
□ snus
□ skid (afkryds selv)
... om problemets omfang eller oprindelse.

Jeg opfordrede blot til generel fornuftsbetonet skeptisk til- og omgang med nettets informationer.
For eksempel har der på dette forum været drøftet allergi og ure. I debattens forløb faldt en bemærkning om, ... at der er nogle, der er allergiske overfor Titanium.
.... og min sandten om ikke internettet kunne levere "solid dokumentation" om Titanium allergi.

Jeg satte mig for, at undersøge disse mange henvisningers interne relation, og det viste sig, at det var ren kredsslutning (tautologi, Hvis A, så enten A eller A)
Et såkaldt institut i USA, har tiltrukket en række "tilfælde", der skriver indbyrdes på nettet og alle citerer hinanden, og citaterne kan (når man giver sig god tid), spores tilbage til een påstand fra eet sted.
Allergi overfor Titanium findes ikke. Det er en fysiologisk, biokemisk, metalurgisk, dermatologisk og logisk umulighed. Alligevel kan fænomenet findes på nettet.
Men det er selvfølgelig også interessant, at "fejle" noget eksotisk og sjældent, hvis man har det behov, og scamme omgivelserne med vås.

Baun Skrev:Men det er ikke min kop kaffe. De skal lave det ordentligt og de skal levere service bagefter.
... og det er så sandelig heller ikke min kop kaffe.
Alligevel forbeholder jeg mig ret til kritisk tilgang til hvad nettet beretter á la "von hören sagen".

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#22
Citat:Man kan næsten høre det udtalt på Nord-sjællandsk på en pæn Cafe. Og sikker også andre steder hvor fine folk mødes og blasert taler om at et ur under 50 K er i den billige ende
OK, entligen kan jeg se, hvor skoen trykker... Icon_mrgreen <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Nej, but seriously: I Nord Sjælland er gennemsnitlig indkomst per capita omkring 600 - 700K om året. Det er vel OK ? Hvordan man så rank-lister der de forskellige prisgategorier er vist en naturligt følge af det fornævnte.
Flere deltagere af den her ret så grotesk dyrt hobby betragter urene under 50K som billige. Og, who gives a f... ? Er man selv til de billige, er det bare GO. Ligeledes med de dyre.
Man skal ikke blive påvirket af hvad andre siger eller tænker. Og ej hellere misunde dem som har større midler at tage i brug.
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#23
At jeg fattede pennen skyldes udelukkende 2 ting.

Jeg følte behov for at tilkendegive at jeg vedstod det jeg havde skrevet.

Og at drejningen af debatten over i hvad der kan opstå af vandrehistorier på nettet ikke skulle lægge røgslør over det absolut vigtigste - og som jeg læser at vi er enige om.

Dyre ure skal leveres i perfekt kvalitet så der slet ikke er næring til historier - og når uheldet som ikke må ske at en viser ikke er sat perfekt på et nyt ur, så undskylder producenten og yder udstrakt service.

Snakken om det blaserte mv. Skyldes mere en udtalt undren (hos mig) over hvad de fine urmærker slipper afsted med at levere mht. Service standard, sjuskefejl og arogant kundebehandling osv.

Vh baun
Svar
#24
Baun Skrev:At jeg fattede pennen skyldes udelukkende 2 ting.

Jeg følte behov for at tilkendegive at jeg vedstod det jeg havde skrevet

Og at drejningen af debatten over i hvad der kan opstå af vandrehistorier på nettet ikke skulle lægge røgslør over det absolut vigtigste - og som jeg læser at vi er enige om.

Dyre ure skal leverer i perfekt kvalitet så der slet ikke er næring til historier - og når uheldet som ikke må ske at en viser ikke er sat perfekt på et nyt ur, så undskylder producenten og yder udstrakt service.

Snakken om det blaserte mv. Skyldes mere en udtalt undren (hos mig) over hvad de fine urmærker slipper afsted med at levere mht. Service standard, sjuskefejl og arogant kundebehandling osv.

Vh baun
Godt at høre, at "fodslaw'et" ikke er totalt ude af "sync" Icon_e_biggrin - Mit anbringende var blot ærgrelse over de mange poster af formen, "Det har jeg osse hørt".
Hvis man kundgør for hele verdens befolkning, at jeg har konstateret en fejl på mit nye Omega ur - Så er der 7 milliarder der kan skrive på nettet: "Det har jeg osse hørt"...
... og sandhedsværdien er uanfægtet; men informationen er tom.

Fejl på de dyre ure bør bør ikke forekomme; og det skal man naturligvis ikke acceptere, ligesom hoven, fedtet og ringe kundebetjening ved en reklamationsforretning ikke bør finde sted.
Det er imidlertid min erfaring, at der er for mange "medløbere" på et negativt indlæg - Det er også rarere at deltage i "det er altså for galt".

Jeg deler Bauns's undren over en tilsyneladende(?) proportionalitet med urets pris og ringe betjening.
Hvad det angår, er Bjarnes beretning om Patek Philipe sønderslebet til lirekassemand jo en ren gyser.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#25
Tak for alle svar jeg skal nok nærlæse dem igen.....

Jeg har jo mailet forhandler angående viser og har fortalt ham at uret vinder han svarer citat :

Det er klart, hvis den kommer over til Omega så tjekker de det hele, også gangen. Men jeg skal nok nævne det.
> Oplever du den taber eller vinder?

Citat slut

Han skriver hvis den kommer over til Omega... og min henv til forhandler startede 3 august 2013 jeg vil lige høre forum om så lange ventetider er normale ...eller man måske forventer uret lige skal gåes til eller som en skriver i et svar at det henhører under bagatelgænsen ...
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)