brand of the week Anonimo
#21
Ja kan godt se at du har været lidt dybere inde i skabet end jeg. Men jeg syntes den samling var værd at vise frem, og kan se at vi er helt enige Icon_cool
Mywatch.dk
Bjarne Vork
Svar
#22
ka´ det passe at listeprisen på en Millemetri er 21k?

Mikael
Svar
#23
Kender ikke listepriserne, men med de priser jeg kender lyder det rigtigt nok.
Mywatch.dk
Bjarne Vork
Svar
#24
Så på Halses hjemmeside at prisniveauet ligger på mellem lige ca. 20 til +30k, lidt mere for en GMT-er, men det er godt nok fine ure i et pris-niveau godt under Rolex og Panerai men på fod med Omega, og meget interessante ure i en superb kvalitet..

Undrer mig lidt over den manglende interesse her i DK, måske fordi de forrige importører ikke rigtig var oppe på beatet?...

Mikael
Svar
#25
[attachment=0]<!-- ia0 -->Anonimo Millimetri.jpg<!-- ia0 -->[/attachment]Er lige kommet hjem fra ferie i Italien, hvor vi havde en dag i Venedig.
Mens familien kiggede turistattraktioner gik jeg fra urmager til urmager i arkaderne omkring Marcuspladsen.
Primært ledte jeg efter nogle nye remme til mit Panerai, men til min store skuffelse fandt jeg ikke en eneste Panerai dealer, det var det sædvanlige Rolex, Cartier, Frank Muller osv. (Jeg håber ikke jeg træder nogen over tæerne, men jeg bryder mig meget lidt om de Schweiziske ”bling bling” ure med alt deres guld og ædelstene. )

Jeg ved at Venedig måske er en anelse for turistet, men jeg håbede egentlig at urmagerne var mere velbevandret i Panerai – når nu det er et Italiansk mærke – men når jeg spurgte efter Panerai måtte jeg flere gange gentage og ofte kendte de slet ikke mærket (skal dog bemærkes at nogle af dem måske mere var kvindelige pynteekspedienter, men alligevel).

Da jeg noget skuffet var nået hele vejen rundt endte jeg helt oppe foran marcuskirken ved ”Bevilacqua Gioielli”, heller ikke nogen Panerai, men til gengæld så jeg for første gang et ægte Anonimo. Jeg kendte selvfølgelig til mærket og har studeret det på nettet, men jeg har aldrig stået med et. Så jeg gik ind.

Der blev jeg mødt af en urmager med et kæmpe Anonimo Firenze Dualtime II på armen, der gav mig hele historien om Anonimo.

I korte træk handlede det om forargelsen over at Panerai brandet var blevet solgt til ”Those rich people” der lukkede produktion i Italien og flyttede det hele til deres fabrikker i Schweiz. Det havde ansporet Federico Massacesi til at samle en del af den ekspertise der fandtes i Firenze, hvoraf mange var fra det tidligere Panerai og lave et nyt urmærke der skulle handle om traditionelt italiansk ”Craftmanship” og ikke om branding, derfor blev navnet Anonimo – italiensk for Anonym.
I det hele taget var der rimelig stor modvilje mod Panerai – der efter hans opfattelse overhoved ikke kan betragtes som italiensk og selvom Paneristier måske vil hævde noget andet, betragtes Anonimo af mange som det oprindelige Panerai.

Indtil for nyligt stod der ikke Anonimo på selve skiven, der blot var prydet af det trapezformet A-logo, men det er de gået bort fra, nu står der Anonimo i trapezen og der er også kommet nogle Anonimo-ambassadører såsom Tom Cruise (Der åbenbart reklamerer for uret), Ivan Basso, Luca Toni, Oliver Kahn og Anthony Kiedis (Red hot Chili Peppers) m.fl. Måske de har taget ved lære af Stallone-effekten og hele Slytech historien.

Never the less, efter et par dages betænkningstid og efter at have læst Mark Borella anmeldelse på vintageure.dk endte jeg med at købe et Anonimo Millimetri. Jeg har kun haft det lidt over en uge, men det virker cool, en slags moderne Luminor, der dog virker en anelse mindre – især da den ikke har den store swanneck. Alt i alt virker der rimelig lovende. Jeg syntes i hvert fald det pynter i min lille samling af dykkerure.
Svar
#26
Very intresting to read . Thank you very much indeed . Willy
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)