Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Tak for det rigtig gode indlæg, Torben  Jeg kan til fulde tilslutte mig dine ord, og jeg håber da også, at jeg i et tidligere indlæg i tråden, gjorde opmærksom på, at quartz da bestemt kan være et nærmere kig værd
En lille kommentar herfra, selv om vi ikke er i Japansk Forum  , skulle gå på det smukt afbildede Seiko 9T82 Kinetic værk, som du skriver, ikke indeholder et batteri. Du kan til dels have ret, men selv om jeg jo er en ret stor Seiko tilhænger, så er du nok "offer" for en lidt stor Seiko-forherligelse ...  Tillad mig at forklare kort:
Seiko har i mange år ligget i direkte konkurrence med Citizens meget effektive og meget driftsikre Eco-Drive teknologi. Som pendant til Citizens avancerede genopladelige solcelle-batteri teknologi, Eco-Drive, står Seikos Kinetic teknologi. For at gøre en lang historie kort, så har Seiko haft alskens problemer med Kinetic teknologien, og de kæmper stadig med den. I stedet for at tage det hele af bordet, og dermed tabe ansigt "big time" ifht Citizen, så har de gentagne gange forsøgt sig med diverse lappe-løsninger og ny-udgivelser af teknologien. Her kan Kinetic Direct Drive og Kinetic E.S.U. nævnes som eksempler.
Tilbage til 9T82: Ja, jo, og så alligevel ikke helt ... Jeg ville jo hævde, at uret indeholdt et batteri. Dog ikke et batteri, som man i ordets oprindelige forstand forstår det, men et batteri, som man i dagens moderne samfund dog stadig kan kalde et batteri: I de tidlige Kinetic ure (AGS: Automatic Generating System, intro 1988) blev energien opbevaret elektro-statisk i en kondensator, hvorimod energien idag bliver opbevaret kemisk, som vi f.eks. kender det fra et lithium ion batteri. Seiko kalder det så selv for Kinetic E.S.U. (Kinetic Electricity Storage Unit), men teknologien bag kan vel nærmest betegnes som værende et moderne genopladeligt batteri.
Selv om Seiko har sørget for, at den nye Kinetic teknologi er bagud-kompatibel, og altså kan erstatte de mange ødelagte kondensatorer (som lækkede efter nogle år) i de gamle ure, så har de stadig et problem: Selv lithium ion batterier aflader med tiden  På modellen, som f.eks. det 9T82 drevne kronografværk, som når kronografen er i brug kræver en del "juice", sker dette typisk efter 4 år, og så er gode råd dyre, da hele herligheden er "indkapslet" så smukt som den er, og ydermere i papirerne er betegnet som værende et værk, som udelukkende må serviceres i Japan  Tro mig, en kompetent urmager, som f.eks. d´Herrer Halse i Horsens, kunne sagtens erstatte batteriet med et nyt fra Seiko (LiOn vel at mærke), som så kunne drive uret yderligere i en del år. Min pointe er blot, at selv om jeg holder meget af Seiko, og deres mange teknologier, så er de lykkedes bedre med nogle teknologier end med andre, og at hævde, at 9T82 ikke er drevet af et batteri, det vil jeg betegne som værende diskuterbart (tenderende usandt med moderne briller  ), selv om Seiko har forsøgt at få os til at tænke det anderledes
For så lige at slå det fast, så holder jeg stadig meget af Seiko, på trods af Kinetic teknologi-fadæsen. Mange andre producenter har jo også mindre gode "opfindelser" bag sig, uden vi af dén grund vender dem ryggen
De venligste hilsner, John
•
Svar: 349
Tråde: 60
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 4
Tilmeldt: Jul 2013
Hold da op I ved meget om ure
Tak for meget uddybende og fine svar til en nybegynder i urverdenen
Linkene til brugte ure er sat under foretrukne, tak for det
Hvad med køb af eks. Omegaure i udlandet over nettet, er det billigere og har I erfaring med det?
p.s. Jeg har et TW Steel CEO ur (flot finish og ligner ikke alle andre ure) samt et 20 år gammelt ADEC dykkerur. Dem beholder jeg selv når jeg får et Omega ur.
Med venlig hilsen
Borgbjerg
•
Svar: 8,471
Tråde: 469
Modtaget Likes: 60 i 31 svar
Givet Likes: 18
Tilmeldt: Dec 2011
Jeg samler på Omega ure.
Jeg har mere end 80 interesante Vintage Omegaer. Haraf er 95% mekaniske.
Der findes interesante ure, som ikke er mekaniske, men der er mange, mange flere mekaniske ure, som er spændende.
Så mit råd til dig er: Gå efter et mekanisk ur.
Det fremgår ikke helt om det nødvendigvis skal være et moderne / nyere ur eller om det godt må være et fint gammelt Vintage ur.
Det bør du måske overveje. man får rigtig meget for pengene hvis man "går Vintage".
vh Baun
•
Svar: 11,784
Tråde: 233
Modtaget Likes: 12 i 12 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2011
Jeg fastholder et HE kvarts ur meget gerne må komme min vej under 2011 (nå ja eller 12) og Torben Geodoc og JoePete er fine ambassadører som hjælper forståelsen af, hvorfor der er kvarts som er interessant og som en lidt halvstor samling bør ha med. At Willy så finder en oysterquarts hos Bo Kongen er bare hans held - det skulle jo ha været mig (uden jeg dog kender prisen, men mon ikke de to har fundet den rigtige)
vh
•
Svar: 349
Tråde: 60
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 4
Tilmeldt: Jul 2013
Umiddelbart går jeg efter et nyere ur, som kan bruges hver dag, går nøjagtigt og som ikke kræver dyre serviceeftersyn. Pris maks. omkring 20.000 kr.
Dem jeg ser på nu er:
Omega Seamaster Diver 2220.80.00
Omega Seamaster Planet Ocean 2201.50.00
Omega Speedmaster Pro 3210.50.00
Kan jeg spare 5.000 til 10.000 på at købe et brugt er det fint, men jeg hader ridsede ure så det skal være i tip top stand.
Med venlig hilsen
Borgbjerg
•
Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Det var jo også muligt at "krydse" de modeller, som du har kig på, så du får både chrono og diver i ét ?
Omega laver en del ETA 7750 baserede Seamaster Chrono´er, som er finisheret af Omega, så de er både bedre og flottere end standard ETA 7750. De ure er til at få serviceret for rimelige penge, de er robuste, ret præcise og værket har gennem mange år vist sit værd i ur-verdenen.
Jeg har haft nedenstående. Uret kan fås med både sort og blå skive, og brugtpriserne starter fra 11K og opefter. Med lidt held i sprøjten, kan du lande en ny Seamaster Chrono for godt 16K, og for de penge, synes jeg, at modellen er svær at slå i "value for money" kategorien, når både værk, finish og brand indtænkes som parametre.
De venligste hilsner, John
•
Svar: 2,424
Tråde: 158
Modtaget Likes: 161 i 80 svar
Givet Likes: 28
Tilmeldt: Sep 2007
Godt at trådstarter holder fast i de mekaniske. De opfylder klart de opstillede kriterier bedst. (Om end interessante: High End Quartz er en jungle)
... og tak til Hannover for imødekommende modtagelese af min "evindelige quartz knævren"
Joepete nævner, at kombinere diver/chrono - og angiver en habil løsning. - Dersom det ikke nødvendigvis behøver at være i "diver boldgaden", er nedenstående:

.... også en mulighed. (ofte benævnt som en af de smukkeste Speedmasters): Broad Arrow med det smukke frederic Piquet kolonnehjuls-værk kaliber 3303, vandtæt til 100 m.
Uret ligger lidt borte fra det "rå diver udtryk"; men kunne måske være interessant i kraft af et mindre "påtrængende" udseende og lidt mere "all round" fremtoning.
På billedet har fotografen gjort sig stor umage med at "fange" de blå changerende farver i de blånede visere og index. Uret fremstår oftest således:

.... blot for at påpege, at uret ikke som hovedindtryk har blå visere og index. Man opfatter dem oftest som sorte eller mørke.
Uret kan anskaffes i nylignende tilstand indenfor (det maksimale) budget.
Med venlig hilsen - Geodoc
•
Svar: 349
Tråde: 60
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 4
Tilmeldt: Jul 2013
Joepete, jo det kunne absolut også være en mulighed. Jeg hælder mere og mere til de blå modeller da de for mig er lig Omega.
Hvad er ETA 7750?
Er det viste ur det, der hos Omega har nummer 2225.80.00 ?
Med venlig hilsen
Borgbjerg
•
Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Hver sin smag, om det så er med blå eller sort skive, så har begge Omegas cal. 1164 (på basis af ETA 7750) tikkende inden i. Mads Gjødesen har lavet en rigtig fin gennemgang af Chrono´er i forskellige prisklasser, hvor mange ting er godt forklaret, og her har han også skrevet om 2225.80:
[url]"http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309" o nclick="window.open(this.href);return false;">http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309[/url]
Mads har også lavet en rigtig god og anvendelig oversigt over, hvor de forskellige værker stammer fra. Her er linket til siden, hvor du kan finde Omega værkerne:
[url]"http://www.vintageure.dk/desktopdefault.aspx?tabindex=91&tabid=279" o nclick="window.open(this.href);return false;">http://www.vintageure.dk/desktopdefault ... &tabid=279[/url]
Rigtig god jagt
De venligste hilsner, John
•
Svar: 31
Tråde: 5
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2010
Geodoc Skrev:Det er overordentligt let at sætte lighedstegn mellem quarts og uinteressant, og ligeledes mellem quartz og ringe finish.
Lighedstegnene er faktisk så besnærende lette at sætte, at placeringen ofte sker fejlagtigt.
Den første forsyndelse der sker, når ordet "quartz" er udtalt, er: "Quartz er et billigt masseproduceret kiosk produkt, til et par 100 kr."
Når man har gjort sig selv den tjeneste, at udelukke de ovennævnte, har man også udelukket mindst 99% af quartz urene.
Herefter kan man i ro og mag gå igang med at vurdere de resterende (forsvindende) få.
Når man sammenligner de mekaniske ures evne til at gå korrekt, i forhold til quartz - er det godt at skille begreberne præcision og nøjagtighed.
Præcision er urets evne til at gå ensartet, f.eks. at tabe 1 sekund pr. døgn.
Nøjagtighed er urets evne til at vise korrekt tid over en længere brugsperiode (hvor det udmærket kan have både tabt og vundet).
Et quartz urs præcision er større end et mekanisk urs. Quartz uret vil (ubønhørligt) addere samme fejl til dag for dag.
Et mekanisk urs præcision er ringere og har tendens til at variere, således at vinding opvejes af tab.
Over en længere driftsperiode forbedrer dette det mekaniske urs nøjagtighed; men ikke til samme niveau som et velreguleret quartz ur.
Denne evne til "slinger", fremfor quartz urets ubønhørlige og retlinede præcision - beskrives ofte som "det mekaniske urs sjæl".
Hvormeget man lægger i denne eufemisme, må man gøre op med sig selv.
Har man skilt de 99% af quartzurene fra, kan man begynde at vurdere om der er nogle, der har et smukt finisheret værk, eller om de på anden vis kan være interessante.
Man skal også omlægge sin norm for skønhed. Sammenligner man quartz og mekanisk direkte med grundfæstede horologiske kriterier, går man "galt i byen".
Det ville svare til at sammenligne benzinmotorer med dieselmotorer, og om dieselmoteren udbryde: "Gud hvor er den da grim. Den har jo hverken strømfordeler eller karburator".
Lad os betragte et rigtig nydeligt quartz værk:

Seiko 9F quartz urværk
Rolex er også sluppet rigtig "appetitligt" om ved et quartzværk:

Rolex kaliber 5035 - analogt temperaturkompenseret ±20 sek/år.
Ω har også gjort sig umage med værket i Speedmaster X-33

Ω kaliber 1666 (Speedmaster Professional X-33) ukompenseret ±0,1 sek/døgn.
Man bemærker den gedigne værkplade med geneveslibning og det veludlagte print med guldpletterede lederbaner og velplacerede kontrol- & målepunkter.
Selv bedømt efter klassiske horologiske retningslinier, kan et Seiko quartzværk også være med:

Seiko kaliber 9T82A (kinetic = producerer selv strømmen, og har intet batteri)
En "quartz klassiker" er Beta21, der f.eks. sidder i Ω ElektroQuartz:

Ω kaliber 1300 (Beta21)

Ω Elektroquartz kaliber 1300 (Beta21).
I nederste venstre hjørne ses den af Ω udviklede vibrations-mikromotor, der deler hvert sekund op i 256 trin (sekundviseren har glidende bevægelse)
Med Beta21 er vi på vej bort fra de direkte æstetiske quartzværker.
Værket bærer præg af at være den schweiziske (CEH) urindustri's første quartz frembringelse.
Personligt stødes mit øje særligt af båndkabel forbindelsen mellem print og motor.
Enhver der har beskæftiget sig med printudlæg ved, at sådanne "lus" eller "sløjfer" er noget "griss".
Et quartzværk kan være interessant i kraft af andet end udseendet.
En Ω kaliber 1516 er ikke umiddelbart en skønhedsåbenbaring, og mangler faktisk de "klassiske dyder" i form af omfattende finish.

Kaliber 1516 i Omega Constellation Marine Chronometer. Gangspecifikation: ±12 sek/år.

Nærbillede af ankermotor i Ω kaliber 1516.
Iøjnefaldende er de store permanentmagneter, der er fremstillet med sintrede sjældne jordarter.
På udviklingstidspunktet (beg. 1970) en helt usædvanlig og eksotisk detalje.
Værket er også specielt og interessant ved sit AT-skårne krystal, høje frekvens, høje nøjagtighed og høje antal lejesten.
Den største årsag til quartz ures gangafvigelse er temperaturen. De bedste quartz ure er termokompenserede.
Rolex valgte en analog termokompensation. Der findes imidlertid mere sofistikerede kompensationsmetoder, f.eks. dual oscillator.
Her er kompensationssignalet digitalt, og dermed en integreret del af værket. Eksempler på dual oscillator ses nedenfor:

Seiko Twin-Quartz cal.9943A. (de 2 ens cylindre i den grønne plade er de 2 oscillatorer)

Ω kaliber 1441 (Dual oscillator) Digitalt temperaturkompenseret ±10 sek/år.
Med denne lille gennemgang, skal jeg ikke forsøge at trække trådstarter bort fra de mekaniske ure, der også får min anbefaling.
Mit anbringende har blot været at bløde lidt op på fejltagelsen, at sammenligne quartz og mekaniske ure direkte.
Begynder man at interessere sig for quartz (f.eks. på grund af præcisionen), må man også imødese, at det bliver ur-interessen ikke billigere af.
Med venlig hilsen - Geodoc
Hej Geodoc.
Meget interesant læsning, men når det handler om præcision så savmer jeg jo (sælfølgelig når det er mig) Citicen og deres crystron 4 mega som jo var toppen af præcision da det kom frem og stadig er med der.
Mvh
viper
•
|