Det er overordentligt let at sætte lighedstegn mellem quarts og uinteressant, og ligeledes mellem quartz og ringe finish.
Lighedstegnene er faktisk så besnærende lette at sætte, at placeringen ofte sker fejlagtigt.
Den første forsyndelse der sker, når ordet "quartz" er udtalt, er: "Quartz er et billigt masseproduceret kiosk produkt, til et par 100 kr."
Når man har gjort sig selv den tjeneste, at udelukke de ovennævnte, har man også udelukket mindst 99% af quartz urene.
Herefter kan man i ro og mag gå igang med at vurdere de resterende (forsvindende) få.
Når man sammenligner de mekaniske ures evne til at gå korrekt, i forhold til quartz - er det godt at skille begreberne præcision og nøjagtighed.
Præcision er urets evne til at gå ensartet, f.eks. at tabe 1 sekund pr. døgn.
Nøjagtighed er urets evne til at vise korrekt tid over en længere brugsperiode (hvor det udmærket kan have både tabt og vundet).
Et quartz urs præcision er større end et mekanisk urs. Quartz uret vil (ubønhørligt) addere samme fejl til dag for dag.
Et mekanisk urs præcision er ringere og har tendens til at variere, således at vinding opvejes af tab.
Over en længere driftsperiode forbedrer dette det mekaniske urs nøjagtighed; men ikke til samme niveau som et velreguleret quartz ur.
Denne evne til "slinger", fremfor quartz urets ubønhørlige og retlinede præcision - beskrives ofte som "det mekaniske urs sjæl".
Hvormeget man lægger i denne eufemisme, må man gøre op med sig selv.
Har man skilt de 99% af quartzurene fra, kan man begynde at vurdere om der er nogle, der har et smukt finisheret værk, eller om de på anden vis kan være interessante.
Man skal også omlægge sin norm for skønhed. Sammenligner man quartz og mekanisk direkte med grundfæstede horologiske kriterier, går man "galt i byen".
Det ville svare til at sammenligne benzinmotorer med dieselmotorer, og om dieselmoteren udbryde: "Gud hvor er den da grim. Den har jo hverken strømfordeler eller karburator".
Lad os betragte et rigtig nydeligt quartz værk:
Seiko 9F quartz urværk
Rolex er også sluppet rigtig "appetitligt" om ved et quartzværk:
Rolex kaliber 5035 - analogt temperaturkompenseret ±20 sek/år.
Ω har også gjort sig umage med værket i Speedmaster X-33
Ω kaliber 1666 (Speedmaster Professional X-33) ukompenseret ±0,1 sek/døgn.
Man bemærker den gedigne værkplade med geneveslibning og det veludlagte print med guldpletterede lederbaner og velplacerede kontrol- & målepunkter.
Selv bedømt efter klassiske horologiske retningslinier, kan et Seiko quartzværk også være med:
Seiko kaliber 9T82A (kinetic = producerer selv strømmen, og har intet batteri)
En "quartz klassiker" er Beta21, der f.eks. sidder i Ω ElektroQuartz:
Ω kaliber 1300 (Beta21)
Ω Elektroquartz kaliber 1300 (Beta21).
I nederste venstre hjørne ses den af Ω udviklede vibrations-mikromotor, der deler hvert sekund op i 256 trin (sekundviseren har glidende bevægelse)
Med Beta21 er vi på vej bort fra de direkte æstetiske quartzværker.
Værket bærer præg af at være den schweiziske (CEH) urindustri's første quartz frembringelse.
Personligt stødes mit øje særligt af båndkabel forbindelsen mellem print og motor.
Enhver der har beskæftiget sig med printudlæg ved, at sådanne "lus" eller "sløjfer" er noget "griss".
Et quartzværk kan være interessant i kraft af andet end udseendet.
En Ω kaliber 1516 er ikke umiddelbart en skønhedsåbenbaring, og mangler faktisk de "klassiske dyder" i form af omfattende finish.
Kaliber 1516 i Omega Constellation Marine Chronometer. Gangspecifikation: ±12 sek/år.
Nærbillede af ankermotor i Ω kaliber 1516.
Iøjnefaldende er de store permanentmagneter, der er fremstillet med sintrede sjældne jordarter.
På udviklingstidspunktet (beg. 1970) en helt usædvanlig og eksotisk detalje.
Værket er også specielt og interessant ved sit AT-skårne krystal, høje frekvens, høje nøjagtighed og høje antal lejesten.
Den største årsag til quartz ures gangafvigelse er temperaturen. De bedste quartz ure er termokompenserede.
Rolex valgte en analog termokompensation. Der findes imidlertid mere sofistikerede kompensationsmetoder, f.eks. dual oscillator.
Her er kompensationssignalet digitalt, og dermed en integreret del af værket. Eksempler på dual oscillator ses nedenfor:
Seiko Twin-Quartz cal.9943A. (de 2 ens cylindre i den grønne plade er de 2 oscillatorer)
Ω kaliber 1441 (Dual oscillator) Digitalt temperaturkompenseret ±10 sek/år.
Med denne lille gennemgang, skal jeg
ikke forsøge at trække trådstarter bort fra de mekaniske ure, der også får min anbefaling.
Mit anbringende har blot været at bløde lidt op på fejltagelsen, at sammenligne quartz og mekaniske ure direkte.
Begynder man at interessere sig for quartz (f.eks. på grund af præcisionen), må man også imødese, at det bliver ur-interessen ikke billigere af.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
