alsendk Skrev:uddrag af hvad Peder Skrev:..... Jeg mener klart, at John Harrisons opfindelse af et brugtbart marine-kronometer er det største bidrag.
Jeg giver dig ret.
Set i det lys, kommer opfindelsen af et quarz ur sikkert længere nede i rækken af vigtige landvindinger...
- men alligevel har opfindelsen af et præcist gående urværk formodentlig haft en betydning for luftfarten...videnskaben..og hvad mere?
vh
Allan
Det er velkendt, at jeg har dyrket/dyrker en interesse for quartz ure (dansk: kvarts ur).
... Før eventuelle fordomsfulde forummedlemmer udbryder, "Hold nu kæft med det quartz ævl - og lad os diskutere rigtige ure...
mekaniske", vil jeg forlods anføre:
Personligt mener jeg, at et spændende, imponerende, interessant ur - netop er: Et mekanisk ur.
- Det giver vist sig selv, når man sammenligner det mekaniske urs mange hundrede års historie og udvikling med quartz urets, der stammer fra 1927, og først sad på håndleddet fra 1969.
I mit stille sind, sammenligner jeg dog ofte interessen for mekaniske ure med lokomotiv entusiaster, hvor "et rigtigt lokomotiv" er et damplokomotiv.
Her kan man se alt, hvad der foregår - og princippet i ydelsen ligger klart beskuelig.
Anderledes forholder det sig med diesellokomotivet og for den sags skyld også el-lokomotivet. Her er de bevægelige dele "anonymiseret" og pakket ind i et karrosseri formgivet lidt á la en skotøjsæske.
Til trods for den umiddelbare frydefulde oplevelse af et damplokomotiv, er der også noget fascinerende over det moderne lokomotivs formidable ydelse.
Tilgangen til oplevelsen af et damplokomotiv er helt anderledes end tilgangen til diesellokomotivet.
Laver man direkte sammenligning mellem damp/diesel og mekanisk/quartz kommer man skævt ind på begge dele, og risikerer at "snyde" sige selv, ved at foretage et ensidigt interessevalg.
Griber man tilbage til Allan's udfordring, citat: -
men alligevel har opfindelsen af et præcist gående urværk formodentlig haft en betydning for luftfarten...videnskaben..og hvad mere?
... men forbliver i sporet om positionsbestemmelse - kan man konstatere, at det er mange år siden kronometer og sekstant udspillede sin rolle.
Siden anden verdenskrig har positionsbestemmelse været radiobåret, f.eks. DECCA og LORAN (Long Range Navigation system).
Systemet virkede ved modtagelse af fasesynkroniserede radiosignaler fra flere sendere, og gæt engang hvad der synkroniserede signalerne: Quartsuret.
Der findes utroligt mange afarter af radiobaserede positionssystemer, bl.a. et med navnet Omega.
Systemet arbejdede på VLF (Very Low Frequency) omkr. 10 KHz og dækkede hele jorden med kun 8 master.
Omega var udviklet af det amerikanske forsvar, og kunne; grundet den lave frekvens - modtages fra neddykkede u-både.
Med den lave frekvens var opløsningen ringe, og brugere kunne forvente en positionsbestemmelse med ± 1-5 sømil.
Systemet lukkedes i 1997.
Det danske DECCA system lukkedes 31. december 1999.
LORAN har overlevet lidte endnu i en udgave, der hedder LORAN-C, der samtidig udsender tids, identifikations og korrektionssignaler til DGPS.
Med DGPS (Differential Global Positioning System) er vi fremme ved nutiden. DGPS bruges særligt til professionelt brug indenfor landmåling, hvor middelfejlen er i millimeter størrelse.
Med en almindelig (husholdnings) GPS er man ikke (som ved DGPS) afhængig af en samtidig opdrejet telefonlinie til nedtagning af korrektionssignaler.
Samtidig med at vi er fremme ved GPS, er vi også fremme ved computeren, der har muliggjort, at vi kan mødes på nettet og lynhurtigt udveksle og dele informationer.
Forudsætningen for computeren er, ja gæt engang: Quartz oscillatoren, der ganske enkelt kaldes system klokken.
Som det ses, styrer den lille flittige systemklokke hele orkesteret. Udviklingen har bragt systemklokkens frekvens fra Kilo - over Mega og op i Giga Hertz området.
Jo højere frekvens, desto mere kan computeren behandle.
Den første mikroprocessor (Intel 4004) fra 1971 arbejdede på beskedne 108 KHz.
Quartz urets funktion med at oplyse nøjagtig tid, er i virkeligheden overordentlig banal i det enorme opgave spekter, som den lille taktgiver løser i nutidens teknologi.
Næste gang man "pisser" på et quartz ur, kunne man måske gøre det med en smule mindre arrogance, og lidt mere ydmygt...
- i erkendelse af, at det er quartz teknologien, der muliggør den store mængde og tilgængelighed af viden om de herlige mekaniske ure.
Med venlig hilsen - Geodoc