Største "ur-teknologiske" landevinding ?

[alsendk]

Jeg giver dig ret.
Set i det lys, kommer opfindelsen af et quarz ur sikkert længere nede i rækken af vigtige landvindinger...men alligevel har opfindelsen af et præcist gående urværk formodentlig haft en betydning for luftfarten...videnskaben..og hvad mere?
vh
Allan

[hannover_dk]

Peder Skrev:Hej - jeg synes vi bør kigge længere tilbage i tiden...
Kristoffer har lidt historisk perskeptiv med i sit indlæg, uden dog at vælge en/flere fra de mange årstal der er nævnt.

Jeg mener klart, at John Harrisons opfindelse af et brugtbart marine-kronometer er det største bidrag.

Min argumentation herfor skal ses i lyset af de enorme konskevenser det fik for skibstrafik, søfart og samhandel over hele kloden, at man pludselig var i stand til, temmelig præcist at fastsætte sin position (længegrad)

Og så var Harrison ikke engang urmager, kan var tømrer !

Helt klart af kæmpebetydning - måske ikke bare så ur specifikt i form af så helt nye løsninger hele vejen, men ganske bestemt jo en hovedårsag til at man til søs kunne bestemme breddegrader, og derved positionen ganske præcist.
Man betvivlede jo den gang, at det ville være muligt at konstruere et ur der kunne klare sig på et gyngende skib og under de mange store temperatur svingninger der ville være ved rejser fra f.eks. England til Indien; - og som var præcist nok. Kravet var et fejlvisning på max 3 sekunder på 24 timer. Dette betyder, at et ur højst måtte vise omkring to minutter fejl efter en sørejse på omkring seks uger. Det lykkedes det John Harrison at bygge omkring omkring 1735 så vidt jeg kan finde? - Godt gået.
vh

[bjorn_e58]

Geodoc Skrev:"reversed information grab"

Herligt udtryk, Geodoc!

Jeg tror jeg vil nævne noget andet, som vel egentlig ikke er teknologisk, men alligevel har noget med tidsmåling at gøre. Det at vi inddeler et døgn i 24 timer, som videre deles i 60 minutter og 60 sekunder, det er mig bekendt en af de meget få helt universelle standarder. Blandt mennesker, kulturer og folkeslag, som overhovedet måler tiden, er der mig bekendt ingen, der ikke bruger de 24 timer á 60 minutter á 60 sekunder. Ingen.

I virkeligheden er det jo ikke praktisk og besværligt at regne med. Da franskmændende sørgede for at metersystemet for alle andre mål end tid blev gjort internationalt, slog det jo alligevel ikke helt igennem. Tænk, hvis der var nogle steder, hvor et døgn blev delt i andet end 24 timer (well - personligt ville jeg gerne have 25 timer i døgnet), eller hvor en time blev delt i andet end 60 dele. Så skulle man have forskellige tandhjul i urene, afhængig af, hvor de skulle sælges! Så den helt universelle standard med 24*60*60 - det må være vigtigt!

/Bjørn.

[Geodoc]

alsendk Skrev:

uddrag af hvad Peder Skrev:..... Jeg mener klart, at John Harrisons opfindelse af et brugtbart marine-kronometer er det største bidrag.

Jeg giver dig ret.
Set i det lys, kommer opfindelsen af et quarz ur sikkert længere nede i rækken af vigtige landvindinger...
- men alligevel har opfindelsen af et præcist gående urværk formodentlig haft en betydning for luftfarten...videnskaben..og hvad mere?
vh
Allan

Det er velkendt, at jeg har dyrket/dyrker en interesse for quartz ure (dansk: kvarts ur).
... Før eventuelle fordomsfulde forummedlemmer udbryder, "Hold nu kæft med det quartz ævl - og lad os diskutere rigtige ure... mekaniske", vil jeg forlods anføre:
Personligt mener jeg, at et spændende, imponerende, interessant ur - netop er: Et mekanisk ur.
- Det giver vist sig selv, når man sammenligner det mekaniske urs mange hundrede års historie og udvikling med quartz urets, der stammer fra 1927, og først sad på håndleddet fra 1969.

I mit stille sind, sammenligner jeg dog ofte interessen for mekaniske ure med lokomotiv entusiaster, hvor "et rigtigt lokomotiv" er et damplokomotiv.
Her kan man se alt, hvad der foregår - og princippet i ydelsen ligger klart beskuelig.
Anderledes forholder det sig med diesellokomotivet og for den sags skyld også el-lokomotivet. Her er de bevægelige dele "anonymiseret" og pakket ind i et karrosseri formgivet lidt á la en skotøjsæske.
Til trods for den umiddelbare frydefulde oplevelse af et damplokomotiv, er der også noget fascinerende over det moderne lokomotivs formidable ydelse.

Tilgangen til oplevelsen af et damplokomotiv er helt anderledes end tilgangen til diesellokomotivet.
Laver man direkte sammenligning mellem damp/diesel og mekanisk/quartz kommer man skævt ind på begge dele, og risikerer at "snyde" sige selv, ved at foretage et ensidigt interessevalg.

Griber man tilbage til Allan's udfordring, citat: - men alligevel har opfindelsen af et præcist gående urværk formodentlig haft en betydning for luftfarten...videnskaben..og hvad mere?
... men forbliver i sporet om positionsbestemmelse - kan man konstatere, at det er mange år siden kronometer og sekstant udspillede sin rolle.

Siden anden verdenskrig har positionsbestemmelse været radiobåret, f.eks. DECCA og LORAN (Long Range Navigation system).
Systemet virkede ved modtagelse af fasesynkroniserede radiosignaler fra flere sendere, og gæt engang hvad der synkroniserede signalerne: Quartsuret.

Der findes utroligt mange afarter af radiobaserede positionssystemer, bl.a. et med navnet Omega.
Systemet arbejdede på VLF (Very Low Frequency) omkr. 10 KHz og dækkede hele jorden med kun 8 master.
Omega var udviklet af det amerikanske forsvar, og kunne; grundet den lave frekvens - modtages fra neddykkede u-både.
Med den lave frekvens var opløsningen ringe, og brugere kunne forvente en positionsbestemmelse med ± 1-5 sømil.
Systemet lukkedes i 1997.

Det danske DECCA system lukkedes 31. december 1999.

LORAN har overlevet lidte endnu i en udgave, der hedder LORAN-C, der samtidig udsender tids, identifikations og korrektionssignaler til DGPS.
Med DGPS (Differential Global Positioning System) er vi fremme ved nutiden. DGPS bruges særligt til professionelt brug indenfor landmåling, hvor middelfejlen er i millimeter størrelse.
Med en almindelig (husholdnings) GPS er man ikke (som ved DGPS) afhængig af en samtidig opdrejet telefonlinie til nedtagning af korrektionssignaler.

Samtidig med at vi er fremme ved GPS, er vi også fremme ved computeren, der har muliggjort, at vi kan mødes på nettet og lynhurtigt udveksle og dele informationer.
Forudsætningen for computeren er, ja gæt engang: Quartz oscillatoren, der ganske enkelt kaldes system klokken.



Som det ses, styrer den lille flittige systemklokke hele orkesteret. Udviklingen har bragt systemklokkens frekvens fra Kilo - over Mega og op i Giga Hertz området.
Jo højere frekvens, desto mere kan computeren behandle.
Den første mikroprocessor (Intel 4004) fra 1971 arbejdede på beskedne 108 KHz.

Quartz urets funktion med at oplyse nøjagtig tid, er i virkeligheden overordentlig banal i det enorme opgave spekter, som den lille taktgiver løser i nutidens teknologi.
Næste gang man "pisser" på et quartz ur, kunne man måske gøre det med en smule mindre arrogance, og lidt mere ydmygt...
- i erkendelse af, at det er quartz teknologien, der muliggør den store mængde og tilgængelighed af viden om de herlige mekaniske ure.

Med venlig hilsen - Geodoc

[Peder_phpbb3_import15712]

Geodoc Skrev:...Næste gang man "pisser" på et quartz ur, kunne man måske gøre det med en smule mindre arrogance, og lidt mere ydmygt...
- i erkendelse af, at det er quartz teknologien, der muliggør den store mængde og tilgængelighed af viden om de herlige mekaniske ure.

Fin pointe Geodoc !

Iøvrigt :At tale om quartz ure kontra mekaniske ure er jo også lidt misvisende. Der er jo også "mekanik" - i form af tandhjul etc. i et quartz ur.

[alsendk]

Måske er vi de sidste dinosaur typer på steppen...analog eller kvarts ure.
Mange unge ejer ikke et armbånds ur. De har en cell phone, som viser klokken, og som tager billeder, og som også kan virke som en bærbar pc.

Som Geodoc udtrykker det, så går udviklingen hurtigt.


TX54 is a disposable timepiece concept that is worn on the user’s fingernail. While its translucency makes it blend seamlessly with the hand, a selection of text color options and a glow feature that activates on command make it easy to read. At the edge of the nail can be found a thumb control allowing you to switch between modes on the watch.