Vintage Tell Fleurier diver fra 70'erne - nye billeder
#11
Jamen så har far smed nok lidt ret i at det var ganske så vandtæt - for et helt almindeligt ur fra sin tid med 200 meter

Peter skal givet kunne finde et godt glas/acryl til det - uden du er ruineret af det punkt

Nato eller fed brun eller sort læder? - det skal ses sammen med uret tror jeg
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#12
400 m. lød også overdrevet - urets konstruktion ser slet ikke ud til at kunne holdet til den slags tryk.

Jeg tror også at der skal prøves flere remme på det ur. Jeg har også overvejet en klassisk fixo-flex rem i stål, det ville passe til urets årgang - men for det første er sådan en rem ikke rar for de små hår på armen og for det andet er den måske lidt kedelig.

Jeg er efterhånden overbevist om at min far enten husker forkert mht. prisen eller også har sælgeren været lige vel "kreativ" i sin beskrivelse af uret da han solgte det. Ikke at det egentlig gør mig noget, det der betyder noget for mig er at det er min fars ur - og jeg ser ingen grund til at fortælle min far at han måske er blevet "snydt". I hans verden er det et meget fint ur han købte i sin tid og som han nu har givet videre til mig - og det kan jeg ikke se nogen grund til at ændre på, når uret alligevel aldrig skal sælges.

Jeg har lige fundet det her; [url]"http://www.watchismo.com/gal7.htm">http://www.watchismo.com/gal7.htm[/url] - en meget "speciel" Fleurier bullhead fra 70'erne. Den er ret sjov. Den er med det "asiatiske" logo (:P) men der står ikke Tell på den. Det forekommer mig at Tell har været Fleuriers "fine" serie, men måske tager jeg fejl.

Det her er det absolut sjoveste ved at samle på vintage ure; detektivarbejdet Icon_e_smile


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#13
Nu har uret været forbi Peter Halse til en polering af glasset, det er blevet rigtig flot. I samråd med min far har jeg bestemt mig ikke at polere på kassen - det betyder en del for ham at den patina han har givet uret ikke bliver fjernet - og det har jeg i høj grad tænkt mig at respektere, dog var poleringen af glasset nødvendig for at uret var funktionelt som brugsur; i solskin var der ganske enkelt for mange skygger fra ridserne til at man hurtigt kunne se hvad klokken var.

Vi prøvede nogle forskellige læderremme på uret, men der var ikke rigitg noget som jeg lige syntes passede. Jeg tror at det ender med en nato-rem.

En åbning af uret afslørede et ETA-værk - hvilken kaliber det er kan jeg ikke dog ikke lige se.

Jeg poster billeder så snart jeg har fået rem på uret.


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#14
Lige et hurtigt snap-shot af uret med rem på:


İmage


Remmen er en natorem (Maratac Zulu strap) i grågrøn nylon, men ikke af den type som går bag om uret. Maratac fremstiller en speciel type, specifikt med vintage ure i tankerne, som passer til montering på remstifter. Se her; [url]"http://www.westcoastime.com/newmarzulban.html">http://www.westcoastime.com/newmarzulban.html[/url]

Peters polering af glasset har virkelig pyntet - kun de allerdybeste ridser og hakker kan lige anes.

Det virker som om uret holder tiden pænt - nu er det spændende hvordan gangreserven er.


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar
#15
Det står rigtigt flot nu Jacob, også et riugtigt godt remvalg syntes jeg!

Fedt med et ur med familiehistorie, sådan et her jeg desværre ikke!
Svar
#16
Takker Icon_e_smile

Jeg synes faktisk også at det er blevet rigtig fint - og det tikker bare derudaf.

Jeg har efterhånden en del familie-ure, men på nær det her, er de alle sammen lommeure. Min far har også en fin lille Giroxa fra 50'erne liggende - men den påstår han at jeg kommer til at vente på til han ikke er her mere. Lad os nu se Icon_e_smile


Mvh.

Jakob
As time goes by...
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)