Urdebatten / Urforum
Vintage Tell Fleurier diver fra 70'erne - nye billeder - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Vintage Tell Fleurier diver fra 70'erne - nye billeder (/showthread.php?tid=69368)

Sider: 1 2


Vintage Tell Fleurier diver fra 70'erne - nye billeder - Elbæk - 12-07-2008

Beklager det uskarpe mobil-billede, der kommer bedre billeder i morgen aften, når jeg kommer hjem til mit digi-cam.


İmage


Jeg har fået dette ur af min far. Det er købt engang i 70'erne, min far mener at kunne huske at han gav 1.000 kr. for det dengang, han købte det hos grossisten, som var en af hans bekendte, til indkøbsprisen.

På skiven står Tell Fleurier samt Super-Automatic og Incabloc. Nedest på skiven står Swiss Made.

Uret er i rigtig god stand (trods ridser i glasset og på kassen), skiven er uden patina og det selvlysende stof i viserne lyser meget klart. Kronen er af den type som først skal skrues løs før uret kan stilles. Kassen ser ud til at være i hel-stål.

En søgning på Tell Fleurier giver kun meget sparsomme oplysninger om mærket. Er der nogen som kan kaste lidt lys over sagen?

Jeg kan tydeligt huske uret fra min barndom; min far har aldrig rigtig gået med ur - udover når han skulle på messe eller kursus med sit arbejde. Min mor plejede at gå med uret en dag i forvejen for at trække det op. Hun har aldrig brudt sig om det ur Icon_e_smile

Personligt har jeg aldrig været til 70'er design - men uret vinder en del når det kommer på armen. Jeg overvejer lidt at få det sat i stand og gå med det om sommeren.


Mvh.

Jakob


- Elbæk - 13-07-2008

Her er i hvert fald lidt håndgribelig info; [url]"http://www.ranfft.de/cgi-bin/bidfun-db.cgi?10&ranfft&0&2usau&1174492837">http://www.ranfft.de/cgi-bin/bidfun-db. ... 1174492837[/url]

Både Tell og Fleurier har en voldsom mængde hits på google - så det tager sin tid at grave sig frem til noget brugbart.

Der kommer billeder om et par timer.


Mvh.

Jakob


- Elbæk - 13-07-2008

Så er der bedre billeder:


İmage

İmage


Som det fremgår trænger uret meget til en polering og et nyt glas - men ellers er standen fin. Bagsiden bærer dog meget præg af at uret har været båret med en gennemgående stofrem - det er lidt spændende om den kan gøres pæn.

Ifølge min far var uret det mest holdbare dykkerur man kunne få da han købte uret i 1970/-71. Det skulle være tryktestet ned til 400 m. Det var i hvert fald hvad sælgeren fortalte ham. Min far har aldrig været interesseret i ure og manglede en erstatning for sit Certina DS som han havde fået stjålet - det er muligt at sælgeren har "pyntet" lidt på urets fakta.

Uret måler 39 mm i diamater u. krone (43 mm på den lange led) og er 12 mm tykt m. glas.


Mvh.

Jakob


- Elbæk - 14-07-2008

Ingen der kender til mærket?

Er det, som jeg lidt mistænker, ikke helt det fine/dyre ur som min far fik at vide det var da han købte det?


Mvh.

Jakob


- Speedy - 14-07-2008

Elbæk Skrev:Ingen der kender til mærket?

Er det, som jeg lidt mistænker, ikke helt det fine/dyre ur som min far fik at vide det var da han købte det?


Mvh.

Jakob

Der er blevet snakket om Tell herinde før, var det dig selv der bragte emnet op?
Jeg må sige at jeg ikke mistænker det for at være et ur der har kostet 1000.- dengang i indkøb. For mit utrænede øje ser det ikke særligt dyrt ud, men jeg kan snildt tage fejl. Det har jeg gjort så tit <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> !


- RunesS_phpbb3_import15750 - 14-07-2008

Jeg har selv et flaurier(dog ikke tell) liggende et sted.. Pænt finisheret ETA værk, pænt udført, lidt speciel 70 kasse...

Har også set nogle lommeursværk ebauche's fra det tidlige 1900 tal, lavet af fleurier. Ikke specielt pæne, en smule grove.

Det er det eneste jeg ved om fleurier.

Synes dog at det der logo minder om noget kinesisk, måske lavet til det asiatiske marked. Lidt søgt, og nok bare et vild spor. Icon_rolleyes Icon_e_wink


- Elbæk - 14-07-2008

Jeg mener ikke at jeg har spurgt til Tell før - jeg prøver lige søgefunktionen igen, jeg synes dog ikke at den rigtig gav noget første gang.

Jeg synes nemlig heller ikke at uret ser særlig dyrt ud - men heller ikke decideret billigt. Værket har hverken "hack" eller quick-set af dato, men jeg ved ikke om man kan forvente det af et ur af den årgang.

Fleurier er, så vidt jeg har forstået, en kommune i Neuchâtel kantonen i Schweiz, med flere urfabrikanter - både tidligere og nuværende.


Mvh.

Jakob


- RunesS_phpbb3_import15750 - 14-07-2008

Elbæk Skrev:Jeg synes nemlig heller ikke at uret ser særlig dyrt ud - men heller ikke decideret billigt. Værket har hverken "hack" eller quick-set af dato, men jeg ved ikke om man kan forvente det af et ur af den årgang.

Det lyder som klassisk "almindeligt" ur fra 70'erne...


- hannover_dk - 14-07-2008

Den der med at løbe væk i Runes underskriftvar vist til et tysk kineser ur så du ikke skal tro det er dit ur den er møntet på. Icon_e_smile

Jeg tror også det er et ganske standard præget ur fra 19060 sent/1970 tidligt ville jeg gætte.
Om det har været specielt vandtæt bør vel fremgå af bagpladen i så fald - er det 200 meter eller over - så har det været usædvanligt som du hørte fra din far (tror jeg det var)

Jeg ville da polere det selv, også plexiglasset - og jeg synes sekundviseren er sjov og lidt usædvanlig med tritium - noget man ikke ser så tit på de almindelige ure
Der kan være masser af gode timer i det, og familie historien gør det jo noget værd for dig
vh


- Elbæk - 15-07-2008

Ved nærmere inspektion (og det er godt nok utydeligt pga. sliddet fra remmen) står der følgende på bagkassen; Waterproof, 653725, Incabloc og 20 ATM - det må vel betyde at uret er tryktestet til 20 atmosfæres tryk - ifølge MegaConverter 2 svarer det til 200 m.

Jeg regner med at få Peter til at foretage poleringen - sådan noget har jeg slet ikke nerver til. Ridserne i glasset er meget dybe (min far er smed/montør) så jeg regner med at det skal skiftes helt ud, hvis et nogenlunde tilsvarende kan fremskaffes.

Mit store problem er at jeg slet ikke kan bestemme mig for hvilken rem der ville passe til uret - lige nu overvejer jeg en grå nato-rem.


Mvh.

Jakob