Omega Seamaster De Ville fra 1965 - istandsætning
#21
Jeg kan ikke forstille mig andet, end at familien vil være glade for, at der er en, der sætter pris på uret, sætter det i stand og går med det.

Alderen taget i betragtning og den kendsgerning at du stadig er studerende, så kan du jo investere i et relativt billigt (ungdommeligt) ur a la Fortis (3-5 kkr), Seiko SKX... (1 kkr) eller lignende til dagligt brug.

Perlen (for det er en dejlig vintage Omega!) kan du så hive frem, når til jul, nytår, årsfesten og andre lejligheder, hvor du har fint tøj på. Så bliver det hurtigt motioneret en gang om måneden - og du kan lege med det og nyde det i fulde drag.

# GT
Svar
#22
Tjaa. Om jeg skal finde mig et billigt ur, ved jeg ikke helt. Synes de her overvejelser har ført mig hen mod noget a la Omega Planet Ocean, så jeg altså får et ekstra 0 på beløbet, af hvad jeg umiddelbart havde troet.

Men det er stadig ikke helt faldet på plads. Jeg frygter lidt for at uret virker for stort. Tror at et ur i Submariner størrelsen ville passe bedre til mit håndled, men tror ikke jeg gider havde Rolex, og de er desuden også blevet lidt for dyre de sidste 5 år, til at jeg har lyst til at købe et.

Jeg kan garanteret godt få lov til at få uret, men er mere mine egne tanker om hvor ofte jeg vil bruge det, jeg ikke helt kan finde ud af. Det afhænger selvfølgelig af, hvilke andre ure jeg også har/kommer til at have.

Men vil det være nok blot at motionere uret en gang om måneden? Jeg tænker blot på, hvis jeg ikke bruger det så ofte, så går det jo nok at det kun får en enkelt justering sammen med rensning og smøringen, da det alligevel går dødt og skal stilles inden brug til fx festlige lejligheder.

Mvh. Martin
Svar
#23
Hej Martin

Det er rigeligt kun at bruge et ur engang i måneden, det tager det absolut ingen skade af, mange af mine ure ligger i årevis uden at blive brugt da jeg jo har en del ure er det svært at bruge dem alle på engang.

MVH Peter
Svar
#24
Hej Peter

Jeg tænkte ikke så meget på om uret "tager skade", men mere om det mister sin præcision, hvis man ikke bruger det.

Mvh. Martin
Svar
#25
Hej Martin

Præcisionen kan godt variere en lille smule men ikke noget af betydning.

MVH Peter
Svar
#26
Så skal der vækkes lidt liv i denne gamle tråd.

Har lidt de sidste par dage gået med mit Casio ur, hvor epoxy-limen i denne omgang stadig holder fint. Men ved at gå forbi hylden hvor dette De Ville lå og smilte til mig blev jeg fristet til at nu skulle jeg da have det på, og det er ellers en helt almindelig hverdag, så var ikke for at dresse up.


Jeg satser på at sætte det i stand efter jul. Jeg tror, at det der ville pynte mest er at få shinet viserne op. De er jo meget tynde sådan nogle visere. Kan de virkelig godt pudses flot op uden at knække? Jeg vil allerhelst beholde uret så originalt som muligt, så hvis jeg kan få de oprindelige visere pæne hos ex Mølbak, så vil jeg langt hellere det fremfor at få nye på.
Men hvad koster nogle nye visere, hvis det endelig skulle være?

Jeg er desuden også lidt ærgelig over at uret ikke har originalt Omega guld-spænde. Måske det er for kedeligt at købe dette efterfølgende, men er det noget der kan købes, og i så fald, hvor meget koster det normalt?

Selvom jeg vil holde uret så originalt som muligt, så ender jeg måske med at skifte glasset. De små ridser der er generer ikke det store generelt set, men når jeg sidder og studerer uret eller når det ligger i nærheden af en lyskilde, så opdager jeg dem.

Mvh. Martin
Svar
#27
Hej

Glasset kan poleres op da det er et plexiglas der sidder på uret, og et original spænde kan købes for cirka 250 kroner dog godt nok i gulddouble.

MVH Peter
Svar
#28
Hej Peter.

Maskinpolerer man bare glasset?
Der er en enkelt ridse, som jeg ikke synes jeg kan blive fri for ved håndpolering, og som jeg ikke kan gennemskue om kan poleres væk. Glasset skal jo heller ikke poleres så tyndt at det går i stykker ved et let tryk Icon_smil Men det har jeg ikke rigtig forstand på.

Gulddouble vil bare sige et lidt tykkere lag guld belagt oven på en anden overflade eller hvad? 250 kr. lyder okay. Det vil jeg overveje.
Er det noget urmagere som Bo Mølbak og Krognos normalt ligger inde med?


Kan du sige noget specifikt om viserne? Er de meget sarte mht. hvor meget der kan poleres? Fx. sekundviseren har lidt ir eller lignende, som jeg ikke tror går væk ved let berøring.
Hvad koster et sæt nye originale visere sådan groft skudt?

Mvh. Martin
Svar
#29
Hej Martin

Ja man maskinpolerer glasset og det kan poleres mange gange inden det bliver for tyndt, man kan eventuelt efterpolere med polywatch for at få den sidste glans, spændet kan bestilles ved de autoriserede Omega forhandlere, et sæt visere koster cirka 500 kroner plus minus.

MVH Peter
Svar
#30
Jeg har eksamensperiode pt. og overspringshandlinger... det er jeg sq god til Icon_e_biggrin
Jeg kom selvfølgelig lige til at forsøge at tage nogle billeder tæt under en lampe. (OBS de fylder 1.4 mb ca)

[url]"http://www.student.dtu.dk/~s052285/Omega_Seamaster_De_Ville_1965/23_14dec.JPG">http://www.student.dtu.dk/~s052285/Omeg ... _14dec.JPG[/url]
[url]"http://www.student.dtu.dk/~s052285/Omega_Seamaster_De_Ville_1965/24_14dec.JPG">http://www.student.dtu.dk/~s052285/Omeg ... _14dec.JPG[/url]

På ovenstående billeder kan se korrosionen eller hvad det nu er, der især er kommet på sekundviseren. De andre visere er ikke ramt på samme måde, men de har også lidt farvevariationer, der ville være rarest at undvære, samt al det snavs i rillerne.

På billederne kan desuden ses den (i hvert fald tidligere) mest irriterende ridse, som i starten var ret dyb og kunne mærkes med neglen. Den sidder over Omega teksten. Desuden kan svagt anes den spøjse bubble, der er i glasset helt ude ved kanten omkring 21. minut. Jeg tvivler på den kan poleres væk, men ville godt kunne leve med den.

Mvh. Martin
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)