Hvorfor egentligt Omega?
#11
FANTASTISK indlæg Geodoc! ...1000 tak!

Jeg er bestemt ikke "gift" med Omega, og har nydt mange ure indenfor forskellige mærker. Men når alt kommer til alt, hvis der var ét urmærke jeg måtte ta' med mig på en øde ø, så blev det Omega - selvfølgelig bla. på baggrund af de allerede nævnte argumenter.

Jeg vil dog gerne tilføje, at det som "gør det for mig", er udover historien og kvaliteten, deres ofte nutidige, anderledes og især "ungdommelige design".
Af samme årsag er den orange PO mit absolutte favorit-ur - det repræsenterer alt det "rigtige" for mig.

...nå ja - og så fordi James Bond har et Icon_e_wink
Svar
#12
Nu hed tråden jo:

"Hvorfor Omega?" ....

Ikke: "Hvorfor kun Omega?"... så alle (også ikke Hard Core Omega fanatics) er vel velkomne til at svare på det.

vh baun
Svar
#13
Baun Skrev:Nu hed tråden jo:

"Hvorfor Omega?" ....

Ikke: "Hvorfor kun Omega?"... så alle (også ikke Hard Core Omega fanatics) er vel velkomne til at svare på det.

Jeg fik et lidt andet indtryk da jeg læste Geodoc's første indlæg, måske fordi han (så vidt jeg ved) kun samler på Omega, men du har selvfølgelig ret. Alle kan byde ind...
Svar
#14
Rigtig godt skrevet Geodoc, som altid Icon_e_wink
Svar
#15
hvorfor blev det lige Omega - for mig startede det ganske enkelt med med at jeg faldt for et af de billigste reklame triks i verden
"product placment" -

Da jeg i 1995 så James bond i goldeneye (første gang iøvrigt at Bond bærer en seamaster 300) med den katerististe blå skive med bølger - det var kærlighed ved første bilk - og lige siden tænkte jeg mit første rigtige ur skal være et sådant.

der skulle dog gå 7 år før jeg fik det på armen - og ovenikøbet som en gave fra min kone som hun købte for sin første løn efter hun blev færdig med sin uddannelse -
købet foregik ved at hun tog mig med i en vintage ur butik og jeg fik frit valg af alle de ure der var -

valget var dog ikke særligt svært blå seamaster 300 - fra 1998 og for at gøre det så autentisk så muligt i quartz udgaven nøjagtig Bond

İmage

I mange år var det min eneste ur og får godt et år siden tænkte jeg i forbindelse med at jeg fyldte 40 ville finde et ur fra mit fødeår 1968
jagten gik nu ind for at finde en Seamaster fra 1968

fik kigget på en masse forskellige og stødte på (for mig nye ord) Caliber - automatic - c.o.s.c - osv. og hvad var forskellen på de forskellige kaliber var de med eller uden dato - for at få styr på alle disse var jeg selvsagt nød til at søge en masse infomation og lige så stille blev interessen vagt
og mit næste køb blev gjort dog ikke et fra 1968 - men en del ældere

Omega Seamaster Cal 470
İmage

siden er der kommet lidt flere til også i Seamaster serien

Seamaster automatic Aka " jedi "
İmage

Seamaster 60M
İmage

Billederne beskriver vel også meget godt at Omega tilbyder alt inde for sammen linie - alle de viste ure er Seamaster modeller - Diver - Dress- og tool Watch inden for sammen linie - det er der vist ikke andre mærker der kan matche Icon_e_biggrin

og ellers er det vel kun at gentage hvad Baun og Geodoc allerede har skrevet.
Så i min samling af urer kommer der ikke andet end OMEGA - prøver i fremtiden at begrænse mig til seamaster modeller

P.S så er vi da 3 Icon_e_biggrin

Derfor !

Mif
Svar
#16
Mif Skrev:hvorfor blev det lige Omega - for mig startede det ganske enkelt med med at jeg faldt for et af de billigste reklame triks i verden
"product placment" -
//// Forkortet af Geodoc ////////
siden er der kommet lidt flere til også i Seamaster serien
........ Seamaster 60M
İmage

Billederne beskriver vel også meget godt at Omega tilbyder alt inde for sammen linie - alle de viste ure er Seamaster modeller - Diver - Dress- og tool Watch inden for sammen linie - det er der vist ikke andre mærker der kan matche Icon_e_biggrin

og ellers er det vel kun at gentage hvad Baun og Geodoc allerede har skrevet.
Så i min samling af urer kommer der ikke andet end OMEGA - prøver i fremtiden at begrænse mig til seamaster modeller

P.S så er vi da 3 Icon_e_biggrin

Derfor !

Mif
Fremragende eksempler, hvor jeg særligt har hæftet mig ved den ovenstående Seamaster 60m. - Den er (sgu) da en "darling".

En samling af dykker ure kunne såmænd også samles indenfor Omega. En vifte af Seamaster 60 - 120 - 200, babyploprof og "big blue" ville være rigtig flot.
Og samtidigt have vidt forskellige designmæssige og teknologiske udtryk.

Det kan både opfattes som en styrke og en svaghed, at Omega kan tilbyde så meget.
En styrke, at en rigt varieret samling kan opbygges af ure, der alle bærer Ω på skiven.
Det giver et udtryk for hvordan Ω har budt på forskellige løsninger.
En svaghed, hvis man har interessen - indenfor et segment, at "plukke" det ypperste fra flere forskellige mærker.
I det tilfælde kan en "ren" Ω samling jo ikke fortælle hvordan andre mærker har løst opgaven.

Det er for meget, at sige, at det er faldet mig for brystet, at blive benævnt "hard core Ω samler".
- Lad mig lige bløde det lidt op: Jeg har en målsætning med min samling. Målsætningen bliver ikke fraveget før den er opfyldt.

Mens det står på, har jeg naturligvis øjnene åbne for andre gode, smukke og spændende ure.
F.eks. synes jeg, at Sinn EZMB2 er det frækkeste dykkerur af alle.
Stålets oprindelse, dets hærdning og vandtæt til.... den dybde du bringer det til.
Den silikonefyldte urkasse der gør, at viserne ser ud som om de er malet på indersiden. - Det er (sgu) da frækt.
... eller et af de smukkeste ure jeg nogensinde er blevet stanget i hånden af en anden ursamler: Et Rolex Explorer GMT, hvid skive.
Det undrede mig såre, at han kunne berette, at det ikke er et synderligt højt estimeret (Rolex) ur.
En undren der naturligvis bunder i, at jeg ikke aner noget om urets indplacering i en Rolex sammenhæng.
Det var blot et ur, der talte et klart formsprog og som jeg fandt overordentligt smukt.

Og sådan er det også med Zenith og IWC - Men indtil videre bliver det ikke brugt een øre af mit urbudget udenfor Ω målsætningen, før den er opfyldt.

Og så kan det såmænd godt være Icon_e_wink , at jeg i det lange løb bliver hængende i Ω, for jeg kan ikke blive uenig med Baun: Mærket repræsenterer en enorm bredde og tyngde.

En rigtig go' søndag ønskes til alle
Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#17
Tja, jeg er nok næppe fuldt udviklet ur entusiast endnu, idet jeg ser mig famlende omkring med nysgerrighed, begejstring og intuition som de primære retningsgivere. (Dog mener jeg det er sunde grundelementer til min ”dannelsesrejse”.)

Udgangspunktet er, at jeg er igennem de sidste 3-4 år blevet informeret/opdraget/uddannet af jer, her i Omega-forum. Det er uden tvivl den ubetingede og ægte begejstring som I deler med forum der har ansporet mig.
Hvorfor famler jeg rundt? På den ene side ved jeg (efterhånden) præcist hvad jeg gerne vil have… men tid er jo penge… så jeg samler lige lidt mere tid Icon_rolleyes .
Når jeg nu alligevel bare skal have tiden til at gå, kan jeg ikke lade være med at kigge på mange af de andre spændende vintage mærker, som Longines, Eterna, Tissot osv. Oftest også økonomisk overkommeligt, - i hvert fald der, hvor jeg kigger.

Jeg er sikker på at mange af de fremragende argumenter som Geodoc (og andre) fremfører, er både rimelige og sande. Men jeg er også sikker på at de tilsvarende, tilpassede argumenter kunne være sande for en række andre ur-mærker. Helt grundlæggende er jeg af den overbevisning at INGEN bruger mange penge på et ur, med mindre de tror på at det er helt specielt på én eller anden måde. Og INGEN brands ville overleve hverken 30 eller 100 år, hvis det ikke er baseret på noget som har værdi for kunderne (os!).
Selv SWATCH-urene står for noget interessant og en spændende historie, - de mangler dog deres fortalere i dette forum, fornemmer jeg Icon_e_confusedHvem ved, - måske får de også et forum her på siten en dag Icon_question

Formålet med at ”famle” er at et ur jeg har liggende, er en udfordring! Selvfølgelig bliver hvert enkelt ur en quest efter viden, historie og information og dermed både en undskyldning og en motivation for at grave og dyrke nysgerrigheden. Men frem for alt bliver jeg udfordret på om uret ”rammer” mig så jeg virkelig har lyst til at tage det på armen og nyde det hele dagen. Det er spændende hver morgen!

Hvorfor skriver jeg så om ”famleri” når spørgsmålet var: Hvorfor Omega? Svaret for mig er: Tilgængelighed. Og det er her nogle(?) af de andre brands kommer til kort.

Hvad mener jeg så med tilgængelighed? Tilgængelighed er adgang til urene, til information om urene, omsættelighed, reservedele, at vennerne gider høre på min evindelige snak for selv de har hørt om Omega og selvfølgelig at de findes i alle klasser, dyr som billig, ny som gammel. (Jeg deler Bauns gode argumenter på området!)
For mig er værdien mangedoblet, hvis selve uret kan omsluttes af viden, historie, og professionel entusiasme.
Ja, jeg ved godt at både Longines, Eterna og Tissot (m.fl.) også findes på nettet, - men der er bare så meget mere om Omega!

Derfor Omega:
I bund og grund mener jeg blot at Omega som produkt og brand giver mig et perfekt blend af tilgængelighed og værdi. En interesse som er let at gå til og som har både dybde og bredde til mange års fordybelse, uanset temperament, ur-modenhed og entusiasme.
Og endelig: Helt grundlæggende ”rammer” Omega mig, det helt rigtige sted.

Så selvfølgelig skal dette forum bestå!
Det er jo netop her vi har chancen for at bekræfte hinanden i at det netop er vores værdier og vores argumenter der er sande og tungest vejende i forhold til alle de andre opblæste brands der kun er baseret på product-placement, reklame-stunts og naive forbrugere der ikke har gennemskuet hvad livet handler om… !


Venlig hilsen og godt nytår til jer alle.
Jubster.

PS: Den sidste del er selvfølgelig ironisk og dækker over at jeg grundlæggende har meget stor respekt for både ur-brands, ur-entusiaster og andet godtfolk. (No flaming neded! Icon_rolleyes )
Så hvis det er ok, vil jeg gerne have lov at kigge med i de andre fora også i fremtiden Icon_e_wink

PPS: Tak, Geodoc for sine altid velskrevne artikler. Altid inspirerende!
Svar
#18
den 60M er en darling Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin

tilkommet mig i 40 års fødslesdags gave fra min kone tilveje bragt ved hjælp fra gode venner - så det har også en god historie - som jeg tænker på hvergang jeg tager det på Icon_e_biggrin

kan nu også godt se det flotte i andre mærker så som Heuer Bundeswehr f.eks - syns jeg er en fantastisk klokke - men i min lille kasse med ure kommer der kun omega - og som sagt i fremtiden kun Seamaster -
Omega har nok at tilbyde til mig så jeg bliver der hvor mit hjerte er Icon_e_biggrin

Mif
Svar
#19
Efter min debut herinde blev jeg ret hurtigt "varm" på automatiske ure. Jeg havde et Tissot Le Locle i forvejen og et Seiko Premier Automatic på vej, samt rigtigt mange quartz ure og et par kinetiske. Men jeg følte alligevel at jeg havde lyst til et rigtigt godt ur.

Jeg blev meget fristet af snakken herinde, og alle mente at en Seamaster ville være et godt valg. Jeg tog et smut til Horsens for at hilse på Peter Halse, som alle havde gode erfaringer med. Jeg fik en god snak med Peter, og købte 2 ure hos ham. Et Certina og et Omega,

İmage

Jeg glemmer aldrig fornemmelsen af at stå med et spritnyt Omega Seamaster i hånden. Jeg følte mig stolt af at eje så fint et ur...... Måske derfor Omega har en særlig plads i mit "Ur Hjerte".....

Omega'en var og er, et utroligt flot ur. Lysten til at få flere automatiske ure var der stadig. Breitling, Longines, Oris og mange andre blev indkøbt. Samtidig blev der solgt godt ud af de batteri drevne ure..... Men Omega, sammen med Breitling, er absolut mit foretrukne mærke.

Jeg har haft flere Omega'er undervejs,

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Alle sammen flotte ure, som blev solgt af forskellige årsager.

Og for et par uger siden fik jeg endelig købt et Planet Ocean 45,5mm, som er det ur jeg bruger mest lige nu.

İmage

Her er "hele" Omega samlingen,

İmage

På sigt vil jeg også gerne eje et Speedmaster 3570....

Nå, det blev lidt langt indlæg med alle de billeder.... Icon_redface
Svar
#20
Geodoc Skrev:Det er for meget, at sige, at det er faldet mig for brystet, at blive benævnt "hard core Ω samler".
- Lad mig lige bløde det lidt op: Jeg har en målsætning med min samling. Målsætningen bliver ikke fraveget før den er opfyldt.

... eller et af de smukkeste ure jeg nogensinde er blevet stanget i hånden af en anden ursamler: Et Rolex Explorer GMT, hvid skive.

Allerførst - det er bestemt ikke negativt ladet, når jeg skriver "hardcore Omega samler". Tværtimod, for faktisk synes jeg det er beundringsværdigt at man kan sætte sig et mål og derefter følge det 100% uden at afvige, selv når man ser er ur der er "det smukkeste nogensinde". Havde det været mig, ville jeg straks ha' købt uret. Jeg har ikke den disciplin det ganske givet kræver at holde sig udelukkende til ét mærke. Dertil bliver jeg fristet alt for meget.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)