Jeg kan jo så i forlængelse af Mads kommentar længere oppe, kaste lidt lys på hvordan processen foregår hos OMEGA på production line af hhv ca. 8500 og 9300.
Da disse to familier af værker skulle produceres, tænkte man fra starten af mekanik og maskiner ind i processen. Naturligvis er det maskiner som fræser værkdelene og div. broer osv. Men når værker skal samles, foregår det på en slags samlebåndsproces, men forskellige arbejdsstaioner, der hvert sted påsætte en ny del på værket (monterer fjederhusene på platinen, påsætter gearet, ankeret, balnacen osv - you get the point). Modsat Mads kommentar, så har Omega faktisk opfundet maskiner som håndterer mange af disse processer, men ikke uden en menneskelig hånd involveret.
det foregår således at hvis I tænker på hvert stadie som havende tre små stadier (eksempelvis skal der ved påsætning af bro, skrues tre skruer i)... her varetager den mennskelige hånd den første 1/3 af processen og lader maskinerne gøre de maskinenmaskinerne 2/3 af processen. En fordel ved dette er at den menneskelige hånd starter hver proces, men en langt mere præcis og nøjagtig maskine færdiggør processen. Hvis man skal lave flere 100.000-vis af værker om året og alle med samme præcision, er man nødt til at have maskiner til at arbejde med de små tolerancer der her er tale om i værkproduktion. Og ja... disse maskiner er sindsygt dyre!!!
I forhold til de menneskelige arbejdsgange i casing (samling) af et ur, er det stadig mennesker der sætter skiver og visere på værkerne, samler kasserne, påmonterer trykknapper og kroner og samler urerne. Men... det er sjælden fagudlærte urmagere (og dette gælder hos mange af de store producenter). Så man skal altså ikke tro at der sidde flere hundrede urmagere på fabrikker og gør dette arbejde. mange af disse er fabriksudlærte medarbejdere, der gennemgår specielle 8-10-12 ugers kurser for at kunne fastsætte broer, påmontere visere, samle kasser osv... så der går måske lidt charme af hele den glorifiserede urverden, når det ikke engang er urmagere der gør dette stykke arbejde. Men... dette er jo (set med schweiziske øjne) "bare" en industri på samme måde som mange andre industrier rundt om i verden, og her taler vi altså blå kedeldragter i maskinhaller med store fræsere osv.
Når det så er sagt, så er de små tikkere jo forbandede lækre alligevel