Uden at skele til "value for money"

[baun]

Først vil jeg sige at stort set alle ure jeg har i samlinger er købt med hjertet. Jeg har fra tid til anden købt ure fordi prisen var "rigtig"', men det har så ofte været med videresalg for øjet - og som regel en stak ure hvor der måske kun var et imellem som skulle i samlingen.

Der er dog flere ure i samlingen, som er købt uden skelen til value for money. Især ure med box og papir, originale remme og spænder har jeg ofte givet en pris for som det ville være vanskeligt at videresælge til - altså for meget, men det har så været noget jeg ville eje.

Det første ur jeg købte af den slagt er mit Omega Memomatic som blev købt af Bo Mølbak til det han forlangte og uden diskusion. Jeg vidste at det ur måtte jeg have. Og sjovt nok sidder det på armen idag.




Også Seamaster Chronometer som jeg har 2 af og det seneste indkøb af et Seamaster chronograf med cal 321 er købt uden den store skelen til prisen.

Vh baun