20-09-2013, 09:48 AM
Økonomi er en vigtig faktor i ens valg, eftersom et ur skal kunne sælges uden (store) tab. Dernæst er der en grænse mellem passion og besættelse, hvilket de fleste brugere sandsynligvis har in mente. Tanken om mange ure lyder fin i teorien, men i praksis er den næppe holdbar. Herudover eksisterer der også andre ting end ure, hvorfor ens disponible midler af naturlige årsager bliver brugt på andre ting.
Dog kan danskernes konservative fremgangsmåde formentligt også tilregnes det forhold, at kendskabet om de mere ukendte producenter ikke bliver udbredt i tilstrækkeligt omfang.
De færreste folk kender til eksistensen af div. high-end producenter, f.eks. Breguet, Blancpain, JLC eller VC (opregningen er ikke udtømmende). Såfremt producenterne investerede flere penge i markedsføringen af deres ure, da ville salget stige med tiden, fordi kendskabet om dem er blevet spredt. Aktiv og tilstrækkelig markedsføring er et 'must'.
Et eksempel herpå er Sylvester Stallones promovering af Panerai og deres ure. Panerai har meget at takke Sly for IMHO, dels fordi Sly har båret deres ure i utallige film siden 90'erne, dels fordi Sly aktivt uddelte dem til sine kollegaer inden for branchen.
Heroverfor haves eksempelvis den diskrete fremvisning af Reverso ure i div. Batman-film, hvor de færreste formentligt kunne foretage en identifikation. Det er måske årsagen til at JLC er gået mere offensivt til værks i nyere film, f.eks. Iron Man 2 og Fast & Furious-serien.
Endelig er der måske et også et sociologisk aspekt i danskernes fremgangsmåde? Folk ønsker til en vis grad anerkendelse (læs: positive kommentarer og lign.) for deres valg, hvorfor de vælger den sikre løsning fremfor at udforske nye territorier. Desuden undgår de evt. 'frysning ud af gruppen', da et high-end ur kan vække misbilligelse blandt ens 'medmennesker'.
NB! Jeg har blot læst Mads' indlæg og beklager, hvis det anførte ovenfor gentager noget som allerede er blevet sagt.
Dog kan danskernes konservative fremgangsmåde formentligt også tilregnes det forhold, at kendskabet om de mere ukendte producenter ikke bliver udbredt i tilstrækkeligt omfang.
De færreste folk kender til eksistensen af div. high-end producenter, f.eks. Breguet, Blancpain, JLC eller VC (opregningen er ikke udtømmende). Såfremt producenterne investerede flere penge i markedsføringen af deres ure, da ville salget stige med tiden, fordi kendskabet om dem er blevet spredt. Aktiv og tilstrækkelig markedsføring er et 'must'.
Et eksempel herpå er Sylvester Stallones promovering af Panerai og deres ure. Panerai har meget at takke Sly for IMHO, dels fordi Sly har båret deres ure i utallige film siden 90'erne, dels fordi Sly aktivt uddelte dem til sine kollegaer inden for branchen.
Heroverfor haves eksempelvis den diskrete fremvisning af Reverso ure i div. Batman-film, hvor de færreste formentligt kunne foretage en identifikation. Det er måske årsagen til at JLC er gået mere offensivt til værks i nyere film, f.eks. Iron Man 2 og Fast & Furious-serien.
Endelig er der måske et også et sociologisk aspekt i danskernes fremgangsmåde? Folk ønsker til en vis grad anerkendelse (læs: positive kommentarer og lign.) for deres valg, hvorfor de vælger den sikre løsning fremfor at udforske nye territorier. Desuden undgår de evt. 'frysning ud af gruppen', da et high-end ur kan vække misbilligelse blandt ens 'medmennesker'.
NB! Jeg har blot læst Mads' indlæg og beklager, hvis det anførte ovenfor gentager noget som allerede er blevet sagt.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)