|
Er vi for konservative i vores urvalg? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Er vi for konservative i vores urvalg? (/showthread.php?tid=59945) |
Er vi for konservative i vores urvalg? - TimeToWatch.dk - 19-09-2013 Med lidt erfaring i hvad der sælges og ikke sælges på brugtmarkedet i DK, må jeg efterhånden konstatere, at vi danskere er noget af det mest stok konservative og kedelige køber segmant på urmarkedet. Det er stort set umuligt at sælge andet end de ca. 10 forskellige mærker vi anser som de mest populære. Alt andet end Rolex, Omega, TH, Breitling, IWC, Panerai og til dels 4-5 andre kendte mærker, er stort set umuligt at sælge i DK. Alt hvad jeg har, der er mere eksotisk, ryger udenlands. Der er masser af ure jeg godt selv gad prøve at eje, men idet jeg ved der ikke vil være tale om keepers, tør jeg simpelthen ikke investere i dem af frygt for at blive gift med dem, eller tabe big-time $ på dem. Nu er mit spørgsmål så, om vi bare generelt har en super konservativ tilgang til mærker, og stort set alle har samme smag, eller om denne "smag" er delvist påtaget, fordi vi ikke tør købe med hjertet, men nærmere i forhold til de økonomiske aspekter, som gensalgsværdien og eftertragtetheden på brugtmarkedet?! Jeg får tilbudt MANGE ure i bytte som jeg kategorisk afviser pga. jeg ikke kan videresælge dem, og i 97 % af tilfældene ønsker folk at bytte deres knap så eftertragtede mærker/modeller ind for noget letomsætteligt. Så spørgsmålet er om vi vitterligt har en meget konservativ smag og kun kan lide stål sports ure fra kendte mærker, eller om vi tager det sikre valg for at undgå et kæmpe tab i et gensalg?! Eller måske en kombination?! /Mads Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - nicolaib - 19-09-2013 Tror på kombinationen af de to.. Og så skal man nok ikke kimse af "blærefaktoren". Når visse folk køber et Rolex eller Omega så tror jeg mange vælger det fordi mange kan genkende det og på den måde køber uret for at indikere status... Det er nok ikke så meget folk herinde fra men en hurtig tur i det Københavnske cafe miljø viser at Rolex og efterhånden Panerai er klart foretrukket... Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - Miwes - 19-09-2013 Jeg giver dig så evig ret Mads Selv er jeg ejer af et Paul Picot som jo ikke er set meget her i landet og mine andre ure er nok også lidt til en side som ikke så ofte bliver valgt. Hvis man køber ure med hjertet og ikke tænker på at det skal videre, så ville der bliver valgt andre mærker er jeg sikker på, men ofte er der allerede klistret en videre salg etikette på indkøbet...måske ubevidst Så kunne det være spændende at høre om andre lande og hvad der købes der...forholder de sig til andre mærker som er "hotte" og lette at sælge videre, eller er der mere tale om at man beholder sine ure. Der er helt klart mange ure på min ønskeseddel der ikke er så kendte herhjemme,,,et af mine drømme ure er fra Arnold og søn, der laver et super flot MoonWatch. Ur skiven er helt i særklasse og det er prisen så også Vh. Michael Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - Claus Tukjær - 19-09-2013 Jeg har ikke svært ved at sælge de lidt skæve mærker. Måske det har noget med sælgerens indstilling at gøre? De 5 mest solgte mærker hos CT-Watches er: Omega Breitling Seiko Oris Fortis men de udgør ikke engang en fjerdedel af mine solgte ure. Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - jkjaers - 19-09-2013 Du har ret Mads, men jeg tror ikke det er en tendens der vil blive lavet om på umiddelbart. Jeg er som almindelig lønslave nødt til at kigge lidt til afskrivningsfaktoren for at denne hobby ikke skal stikke af prismæssigt. Jeg lader mig primært inspirere til urkøb herinde, på urforum, eller til diverse GTGer. Da de folk der færdes her tilsyneladende har samme forsigtige tilgang bliver min inspirationskilde også "sikre" valg. En spiral er skabt. Om den er ond skal jeg lade andre om at vurdere. Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - stenstrupigen - 19-09-2013 Hej Mads Jeg tror at fordi Danmark er så umådeligt lille, kan kun de 10 - 15 største mærke slå igennem. I det store udland er der segment for alverdens mærker. Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - KimT - 19-09-2013 Jeg vil nøjes med at tale for mig selv og ja, jeg er generelt for konservativ/forsigtig. Eller det vil sige - det føler jeg at jeg har været gennem tiden. Gennem min udvikling som urtosse har jeg været gennem flere forskellige faser og en del af disse har været præget af forsigtighed og overvejelser om gensalgsværdi. Er jeg nået sidste fase og har jeg "fundet mig selv" ifht. til min smag i ure ved man aldrig, men det er uden tvivl de lidt mindre sikre mærker/ure der tiltaler mig for tiden. Påvirkningen fra andre urtosser via sociale medier/fora m.m. har klart spillet en stor rolle i mine valg gennem tiden og jeg bliver helt sikkert påvirket af andre og får på den måde øjnene op for ure jeg ikke tidligere har interesseret mig for og er ikke bleg for at indrømme det. Tidligere har gensalgsværdi spillet en større rolle end på nuværende tidspunkt og jeg får derfor prøvet noget lidt andet end de gængse mærker for tiden. Om vi er for konservative generelt tror jeg er sandt, men taget i betragtning hvor lille et land DK er, så tror jeg faktisk at vi har et ret "sundt" samlermiljø ifbm. ure og en stigende interesse tror jeg fremadrettet vil bidrage til at vi ser flere spændende ure i DK. For mit vedkomne har jeg for tiden svært ved at få øjnene fra GO. Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - jk - 19-09-2013 Der er IMHO ingen tvivl om, at "vi" er for konservative i vores urvalg. Det skyldes uden tvivl en blanding af økonomiske overvejelser, og at man er sikker på ros og klap på skulderen, hvis man køber de almindeligt "anerkendte" mærker og typer. Det er forfriskende, når der vises usædvanlige ure på dette og andre fora. Vi kan håbe, at der kommer flere, så ursiderne kan inspirere i stedet for at cementere eksisterende holdninger. JK Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - Amehlbye - 19-09-2013 Jeg synes faktisk det er en belastning for brugte ure, er altid de mest gængse mærker. Feks er jeg lidt lun på Vecheron Overseas - men at finde en brugt i DK er næsten umuligt. Når det er sagt, så er der alligvel en del forskellige mærker også bruge - men når man kommer op i pris, så er danskere meget konservative - lidt somme deres valg af biler ;) Sent from my iPad using Tapatalk HD Re: Er vi for konservative i vores urvalg? - T.Hansen - 19-09-2013 Er vi for konservative - ja af flere årsager vil jeg mene;) Der er skam rigtig mange forskellige ure som i den grad tiltaler mig rigtig meget, men vi må ikke glemme at vores valg er afspejlet af det vi ser og rører ved her i DK. Såfremt økonomien ikke er et emne, ja så er situationen en helt anden, og valget formentlig ligeså;) Dog uden at have kendskab til flertallets økonomi, så må det nødvendigvis følges ad, og vores valg bliver jo resultatet af pengetankens størrelse. En sidste ting er jo også alle greymarket dealerne herhjemme, de er jo også lidt trendsættere for vores valg. Her opstår der jo også hurtig en situation, hvor argumentet for en lav indkøbspris/byttepris eller manglende interesse, er grundet muligheden for videresalg eller lang liggetid. Jeg tror såmænd fint at adfærden kunne ændres, men det kræver at flertallet sparker i samme retning. Minds are like parachutes they only function when they are open - James Dewar. Hilsen Tom. |