Brugspor og dig

[pbr]

Jeg synes selv, at jeg har et differentieret syn på brugsspor - det handler om, hvad det er for et ur og hvad det er beregnet til !

Et dress-ur f.eks. mener jeg skal have så få brugsspor som muligt ........... forstået på den måde, at man bør tage sine forholdsregler imod at det får større ridser og hakker. Men almindelige hairlines på spænde eller lænke, mener jeg er naturlige brugsspor, som bør accepteres. Hvis ikke man kan det, så mener jeg at man begrænser sig så meget i sin brug, at glæden ved at eje et sådant ur formindskes. Men jeg indrømmer, at hvis jeg ejede et mint dress-ur i guld, så ville jeg nok også være en lille smule mere øm over det, end mine andre ure

Et tool-ur, som f.eks. et dykkerur eller et sportsur derimod kan jeg godt acceptere får brugsspor, der er lidt alvorligere end hairlines etc. - min filosofi er, at der ikke er noget ved, at eje et ur, hvor man ikke kan forlige sig med at bruge det til det, uret er konstrueret til. Bl.a. i konsekvens bl.a. heraf valgte jeg at skille mig af med min AP ROO Diver, mens jeg ikke havde noget problem med at tage mit Deepsea med til Afghanistan. OK, indrømmet - den økonomiske værdi af AP´en spillede også en rolle her.

Jeg har stor respekt for dem, der sætter en ære i, at alle deres ure, uanset type, bevares så "jomfruelige" som muligt - det er ikke for at fordømme eller nedgøre deres holdninger, at jeg skriver dette. Vi er jo heldigvis alle forskellige på det punkt og vi har hver især forskellige måder at finde glæde ved at eje og bære ure. Men jeg har blot personligt ikke lyst til at eje et ur, hvis jeg ikke tør bruge det .......... og bruge det til det, som det er beregnet til !!

Det betyder naturligvis ikke, at jeg bevidst er et "svin" med mine ure ......... jeg er hverken skødesløs eller ligeglad. Men jeg finder min glæde i at BRUGE urene, ikke kun ved at eje dem, men forsøger at undgå at misbruge dem !!

Giver det mening........... ??