Urforum - Sponsor, lukning eller salg
#9
@Bjørn - tak for svar ........ jeg havde på fornemmelsen, at det var noget i denne retning, vi var oppe imod  Icon_smil

Som jeg ser det, også i lyset af vores tidligere drøftelser i gruppen, så er der vel kun 2 realistiske muligheder (evt. dog en kombination).

1) At fortsætte forum uforandret, blot med crowdfunding og måske langsomt sanere siden ved fjernelse og/eller oprettelse af nye underfora eller lignende, hvilket vel bør være muligt i de nuværende rammer.

2) At "starte forfra" som du beskriver - hvilket dog udløser en anden overvejelse, gående ud på om et dedikeret ikke-kommercielt urforum startet fra bunden overhovedet er levedygtigt i nutiden, med konkurrence fra alle mulige kommercielle fora, samt det væld af urdedikerede (men ofte lidt overfladiske) facebook sider, der er skudt op.

Ved ikke, om det kunne være en mulighed at kombinere 1 og 2, således at man startede forfra, men også således at der indeholdt i den nye side (eller hvad det måtte blive) er et link til den gamle side, så man kan springe fra det nye til det gamle, såfremt man vil dykke ned i gamle tråde osv. som reference ? Altså at bevare den gamle side udelukkende som en vidensdatabase, så at sige.

Det store problem er jo nok, at alle løsninger udover løsning 1 i sin reneste form, kræver større investeringer, såvel af økonomisk som af arbejdsmæssig art ............ sidstnævnte er måske nok den største udfordring, idet vi alle har day-jobs og familier vi ikke ønsker at gå på kompromis med.

Ovenstående er blot mine tanker - ret beset vil den mest fornuftige løsning måske være at vælge nr. 1 og se tiden an. Altså at bevare forum uforandret, men således at Phrede løses fra sin økonomiske forpligtelse og siden i stedet for financieres af en gruppe af donorer. Alt dette dog under forudsætning af, at Bjørn kan overtales til at fortsætte som administrator - hvis dette ikke er tilfældet, så er siden imho dødsdømt og så er der ingen grund til at trække pinen ud !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar


Beskeder i denne tråd
Urforum - Sponsor, lukning eller salg - af phrede - 11-10-2024, 03:50 PM
Urforum - Sponsor, lukning eller salg - af phrede - 14-10-2024, 01:04 AM
RE: Urforum - Sponsor, lukning eller salg - af pbr - I går, 10:48 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 5 gæst(er)