Ur-værker og deres kvaliteter, hvad ved jeg om det
#1
Nu har jeg gennem mange år prøvet et utal af mærker og haft mange ure på armen og altid har der på en eller anden måde været en vægtning af uret ydre og indre.

Jeg har nørded igennem et hav af bøger og magasiner hvor der har været beskrivelser af ure og hvad der sad og bankede i maven på uret.

Har også kigget på rigtig mange quartz ure gennem tiden og her har det også til tider været vigtigt at tjekke nærmere ud omkring hvad for en "motor" der trak uret.

I rigtig mange af mine ure har der siddet et ETA-værk og så havde jeg en ide om at det nok ikke var så ringe endda, men den helt store forståelse af de mange værker og deres kvalitet, har jeg haft svært ved at gennemskue, så ofte er der blevet søgt på youtube omkring mere viden eller i bøgerne.

Det store spørgsmål er så hvad jeg har fået ud af det ?

Er jeg blevet gladere for et ur, når der lå et finere værk i uret eller hvad har det egentlig betydet noget som helst.

Jeg tror det vigtigste for mig der er poppet op i mine tanker var, hvor kan jeg efterfølgende få mit ur serviceret og skal det sendes til fabrikken osv., men jeg har endnu til gode at få sendt et ur til service, da jeg stort set ikke har haft mine ure særlig længe af gangen.

Det har betydet noget for mig hvordan uret har "opført" sig når det kom til nøjagtighed men også hvordan følelsen omkring at trække uret op eller stille tiden. Hvis der har været skruekrone på uret, har det haft en stor betydning hvor let gevindet var at fange og i det hele taget den feel der var når uret skulle betjenes.

De billige ure og deres ofte ringe kvalitet i et værk, har hurtigt fået mig på andre tanker og selv om uret kunne se ganske nydeligt ud, så kunne en dårlig motor få mig på andre tanker og det er blevet mere og mere et punkt for mig jeg går op i.

Nogle af de sidste sådan pænere ure jeg har købt, har ud over kassen også et i mine øjne smukt værk, hvor jeg godt er klar over det måske er noget modificeret ETA der ligger i maven, men til trods er jeg blevet mega glad for uret og det betyder noget for mig.

Hvordan har i andre ur-nørder jeres tanker omkring de mange forskellige værker og deres kvaliteter.







Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • MichaelA
Svar


Beskeder i denne tråd
Ur-værker og deres kvaliteter, hvad ved jeg om det - af Miwes - 23-01-2022, 06:41 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)