Service hos Tudor - kan det være rigtigt?
#4
Spændende!

Som urejer, der sender noget til service vil jeg da gerne have info om hvad der er skiftet, hvorfor mv. Omvendt vil jeg også gerne have uret tilbage i min levetid. Jeg har da haft oplevelser med JLC, hvor service/reparation tog knap 6 måneder.

Som urproducent vil jeg dels tjene penge og dels give bedre service til kunderne. Derfor er jeg nødt til at tænke på nye måder at arbejde på, så flaskehalse fjernes og effektivitet øges. En af de traditionelle flaskehalse i urbranchen er/var antallet af uddannede urmagere, der var til rådighed for fx. at lave service-arbejde. Det har længe været en af udfordringerne i branchen, der har resulteret i lange turn-around tider.

Og så ender vi i hvad din link beskriver....nytænkning i form af anvendelse af teknikere i stedet for uddannede urmagere, udskiftning af hele elementer i stedet for enkeltdele osv osv. - og for urejeren nye tanker som fx. ‘Er det mit oprindelige ur jeg får tilbage eller er det reelt et andet ur fordi (element x) er udskiftet som helhed”? Og betyder det egentlig noget for din oplevelse af uret.

Og kommer vi som slutbrugere til at mærke resultaterne af dette? Bliver fabriks-service nu reelt hurtigere og måske endda biligere? Det kunne da et eller andet sted være en god ting - så kan jeg godt leve med ikke at få mit oprindelige værk retur inde i uret - så længe udskiftningen er dokumenteret i de officielle papirer.

Hvad siger I?

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk

[-]
  • Jens, Larsb
Svar


Beskeder i denne tråd
Service hos Tudor - kan det være rigtigt? - af cfnissen - 31-05-2019, 04:56 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)