21-12-2016, 12:32 AM
Efter mange omveje har jeg i dag anskaffet mig et Certina med Precidrive! Nærmere bestemt C024.410.11.041.20.
I den forbindelsle: Tak for linket, som en eller anden gav mig i en Breitling-tråd for en måneds tid siden, hvor jeg fik at vide, at det ikke bare er Breitling og Grand Seiko, som har temperatur-kompenserede quarts-ure.
Egentlig er det ikke slet ikke et HAQ-ur, jeg har ledt efter. Men jeg har i lang tid været på jagt efter et dress-ur, og i den jagt har jeg været meget langt omkring.
Bortset fra de sædvanlige karakteristika for et dress-ur, så har jeg også haft en ide om, at det ikke skulle være for dyrt. Det er ikke så tit, at man er i sort jakkesæt eller smoking. Derfor ingen grund til at spilde for mange penge på sagen. Og det taler for quarts.
Dernæst skulle det helst også være tyndt. Det taler også for et quarts-ur.
Endelig måtte det gerne være et Longines! Et eller andet sted dybt i min hjerne ligger en forestilling om, at Longines er et særligt fint mærke. En forestilling, som blev indpodet engang i en fjern fortid i en galakse langt, langt væk, hvor Longines endnu ikke var masseret ind i det markedsførings-optimerede Swatch Group-hierarki.
Anyway, min tur på markedet:
Først var det den helt lette løsning: Et Tissot le Locle. Det så smukt ud på min PC, og det var billigt, selv om det var et automatic . Det kom fra en udmærket internetbutik, og der var egentlig ikke noget i vejen med det. Men efter en måneds tid måtte det videresælges. Den hvide ternede skive så bare FOR billig ud i den virkelige verden.
Derefter fulgte en lang forelskelse i et Grand Seiko med quarts-værk. Helt anden prisklase - op mod 20.000 kr. Og det var mit første kendskab til høj-præcis quarts. For min indre ur-snob var høj-præcisionen en fin undskyldning for at købe et quarts-ur. Grand Seiko har også ry for at at være finisheret i en grad, som er på højde med hvad som helst, Schweitzerne kan smide efter dig. Derfor kunne de 16-20.000 kr. også være en billig måde at komme til et rigtig high-end ur. Problemet var bare, at Grand Seiko er svagt markedsført i Europa, så det skal købes på nettet. Og belært af erfaringerne med Tissot’en turde jeg altså ikke spendere så mange penge uden at se uret IRL.
Så var der nogen her på sitet, som fortalte mig, at Citizen, Tissot og Certina også har superpræcise quarts-ure. Og til langt mindre penge. Man kan jo diskutere, om det i sig selv har nogen særlig betydning, at et ur går med en præcision på +/- 10 sek. pr. år. Specielt, hvis man ellers er til mekaniske ure. Men i min bog gør det altså uret interessant. Den høje præcision er ikke noget, man kan se med øjnene, men det ER da interessant. Og det er jo ellers netop problemet med quarts-ure: At værket u-interessant.
Efter noget surferi forelskede jeg mig så i et Certina Precidrive. Med lænke - som jeg ikke har i samlingen. Og med blå skive - som også mangler i samlingen. Og der er altså noget med et dress-watch med blå skive. Pr. definintion er et dress-watch kedeligt at se på. Men den blå skive gør det så alligevel iøjnefaldende. Bare på den der helt rigtige underspillede måde.
Men så fik jeg nederen igen! Helt overraskende for mig viste det sig, at min lokale ur-pusher havde lige netop det blå Certina DS2 Precidrive i vinduet! Og skuffelsen var, at det over hele hovedet ikke så godt ud. Det var som om skiven var for stor i forhold til, hvad der skete på den.
Well, den næste forelskelse var et Longines. Vel nok det billigste Longines, som kan købes. På nettet til bare 4.500 kr. Ufatteligt smukt på billeder. Og som sagt: Jeg er fra barnsben hjernevasket til at elske Longines. Så var der bare lige problemet med at se det IRL. Her på sitet fik jeg en oplysning om, at Longines i forhold til Tissot og Certina nok har finere finishering på kasse og skive end de lavere rangerende familiemedlemmer fra Tissot og Certina. Og måske også finere rem. I dag fik jeg så checket nogle andre Longines ved selvsyn. På de mekaniske kunne jeg godt se en flot finish på værket, og måske også skiven. Men det var bare slet ikke nok til at lokke dankortet frem.
I lettere nedtrykt sindsstemning gik jeg så forbi den anden ur-pusher i indkøbscentret. Ham med den blå Certina i vinduet. Jeg skulle alligevel købe noget andet. Og på denne halv-kedelige tirsdag var der ikke så overfyldt i butikken, som der ellers har været her op til jul, så jeg tillod mig at ulejlige en særligt sød ung pige med at vise mig Certinaen.
Og her skete julemiraklet: Det blå Certina så bare helt anderledes ud på håndleddet! Jeg kan ikke forklare det, men det var helt fantastisk i forhold til, hvordan det så ud i vinduet.
En anden ting (som måske er normalt med blå skiver?): Når man vender uret lidt i lyset, så skifter farven fra skinnende blå til næsten helt sort.
Og nu ER det jo snart jul. Og julen er en af de få anledninger til at tage jakkesættet på. Hm… gad vide, om jeg stadig kan passe jakkesættet deroppe i klædeskabet?
Og da det her nu ER en julehistorie, så fortæller jeg lige, at den søde unge pige hos ur-pusheren allerede har en kæreste. Og han er urmager, så alle i unge testosteron-befængte ynglinge kan spare jer for at spørge mig om hendes telefonnummer eller andre kontaktdetaljer. I har alligevel ikke en chance ;-)
I den forbindelsle: Tak for linket, som en eller anden gav mig i en Breitling-tråd for en måneds tid siden, hvor jeg fik at vide, at det ikke bare er Breitling og Grand Seiko, som har temperatur-kompenserede quarts-ure.
Egentlig er det ikke slet ikke et HAQ-ur, jeg har ledt efter. Men jeg har i lang tid været på jagt efter et dress-ur, og i den jagt har jeg været meget langt omkring.
Bortset fra de sædvanlige karakteristika for et dress-ur, så har jeg også haft en ide om, at det ikke skulle være for dyrt. Det er ikke så tit, at man er i sort jakkesæt eller smoking. Derfor ingen grund til at spilde for mange penge på sagen. Og det taler for quarts.
Dernæst skulle det helst også være tyndt. Det taler også for et quarts-ur.
Endelig måtte det gerne være et Longines! Et eller andet sted dybt i min hjerne ligger en forestilling om, at Longines er et særligt fint mærke. En forestilling, som blev indpodet engang i en fjern fortid i en galakse langt, langt væk, hvor Longines endnu ikke var masseret ind i det markedsførings-optimerede Swatch Group-hierarki.
Anyway, min tur på markedet:
Først var det den helt lette løsning: Et Tissot le Locle. Det så smukt ud på min PC, og det var billigt, selv om det var et automatic . Det kom fra en udmærket internetbutik, og der var egentlig ikke noget i vejen med det. Men efter en måneds tid måtte det videresælges. Den hvide ternede skive så bare FOR billig ud i den virkelige verden.
Derefter fulgte en lang forelskelse i et Grand Seiko med quarts-værk. Helt anden prisklase - op mod 20.000 kr. Og det var mit første kendskab til høj-præcis quarts. For min indre ur-snob var høj-præcisionen en fin undskyldning for at købe et quarts-ur. Grand Seiko har også ry for at at være finisheret i en grad, som er på højde med hvad som helst, Schweitzerne kan smide efter dig. Derfor kunne de 16-20.000 kr. også være en billig måde at komme til et rigtig high-end ur. Problemet var bare, at Grand Seiko er svagt markedsført i Europa, så det skal købes på nettet. Og belært af erfaringerne med Tissot’en turde jeg altså ikke spendere så mange penge uden at se uret IRL.
Så var der nogen her på sitet, som fortalte mig, at Citizen, Tissot og Certina også har superpræcise quarts-ure. Og til langt mindre penge. Man kan jo diskutere, om det i sig selv har nogen særlig betydning, at et ur går med en præcision på +/- 10 sek. pr. år. Specielt, hvis man ellers er til mekaniske ure. Men i min bog gør det altså uret interessant. Den høje præcision er ikke noget, man kan se med øjnene, men det ER da interessant. Og det er jo ellers netop problemet med quarts-ure: At værket u-interessant.
Efter noget surferi forelskede jeg mig så i et Certina Precidrive. Med lænke - som jeg ikke har i samlingen. Og med blå skive - som også mangler i samlingen. Og der er altså noget med et dress-watch med blå skive. Pr. definintion er et dress-watch kedeligt at se på. Men den blå skive gør det så alligevel iøjnefaldende. Bare på den der helt rigtige underspillede måde.
Men så fik jeg nederen igen! Helt overraskende for mig viste det sig, at min lokale ur-pusher havde lige netop det blå Certina DS2 Precidrive i vinduet! Og skuffelsen var, at det over hele hovedet ikke så godt ud. Det var som om skiven var for stor i forhold til, hvad der skete på den.
Well, den næste forelskelse var et Longines. Vel nok det billigste Longines, som kan købes. På nettet til bare 4.500 kr. Ufatteligt smukt på billeder. Og som sagt: Jeg er fra barnsben hjernevasket til at elske Longines. Så var der bare lige problemet med at se det IRL. Her på sitet fik jeg en oplysning om, at Longines i forhold til Tissot og Certina nok har finere finishering på kasse og skive end de lavere rangerende familiemedlemmer fra Tissot og Certina. Og måske også finere rem. I dag fik jeg så checket nogle andre Longines ved selvsyn. På de mekaniske kunne jeg godt se en flot finish på værket, og måske også skiven. Men det var bare slet ikke nok til at lokke dankortet frem.
I lettere nedtrykt sindsstemning gik jeg så forbi den anden ur-pusher i indkøbscentret. Ham med den blå Certina i vinduet. Jeg skulle alligevel købe noget andet. Og på denne halv-kedelige tirsdag var der ikke så overfyldt i butikken, som der ellers har været her op til jul, så jeg tillod mig at ulejlige en særligt sød ung pige med at vise mig Certinaen.
Og her skete julemiraklet: Det blå Certina så bare helt anderledes ud på håndleddet! Jeg kan ikke forklare det, men det var helt fantastisk i forhold til, hvordan det så ud i vinduet.
En anden ting (som måske er normalt med blå skiver?): Når man vender uret lidt i lyset, så skifter farven fra skinnende blå til næsten helt sort.
Og nu ER det jo snart jul. Og julen er en af de få anledninger til at tage jakkesættet på. Hm… gad vide, om jeg stadig kan passe jakkesættet deroppe i klædeskabet?
Og da det her nu ER en julehistorie, så fortæller jeg lige, at den søde unge pige hos ur-pusheren allerede har en kæreste. Og han er urmager, så alle i unge testosteron-befængte ynglinge kan spare jer for at spørge mig om hendes telefonnummer eller andre kontaktdetaljer. I har alligevel ikke en chance ;-)
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)