Urdebatten / Urforum
Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher (/showthread.php?tid=81625)

Sider: 1 2


Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Gert - 21-12-2016

Efter mange omveje har jeg i dag anskaffet mig et Certina med Precidrive! Nærmere bestemt C024.410.11.041.20.

I den forbindelsle: Tak for linket, som en eller anden gav mig i en Breitling-tråd for en måneds tid siden, hvor jeg fik at vide, at det ikke bare er Breitling og Grand Seiko, som har temperatur-kompenserede quarts-ure.

Egentlig er det ikke slet ikke et HAQ-ur, jeg har ledt efter. Men jeg har i lang tid været på jagt efter et dress-ur, og i den jagt har jeg været meget langt omkring.

Bortset fra de sædvanlige karakteristika for et dress-ur, så har jeg også haft en ide om, at det ikke skulle være for dyrt. Det er ikke så tit, at man er i sort jakkesæt eller smoking. Derfor ingen grund til at spilde for mange penge på sagen. Og det taler for quarts.

Dernæst skulle det helst også være tyndt. Det taler også for et quarts-ur.

Endelig måtte det gerne være et Longines! Et eller andet sted dybt i min hjerne ligger en forestilling om, at Longines er et særligt fint mærke. En forestilling, som blev indpodet engang i en fjern fortid i en galakse langt, langt væk, hvor Longines endnu ikke var masseret ind i det markedsførings-optimerede Swatch Group-hierarki.

Anyway, min tur på markedet:

Først var det den helt lette løsning: Et Tissot le Locle. Det så smukt ud på min PC, og det var billigt, selv om det var et automatic . Det kom fra en udmærket internetbutik, og der var egentlig ikke noget i vejen med det. Men efter en måneds tid måtte det videresælges. Den hvide ternede skive så bare FOR billig ud i den virkelige verden.

Derefter fulgte en lang forelskelse i et Grand Seiko med quarts-værk. Helt anden prisklase  -  op mod 20.000 kr. Og det var mit første kendskab til høj-præcis quarts. For min indre ur-snob var høj-præcisionen en fin undskyldning for at købe et quarts-ur. Grand Seiko har også ry for at at være finisheret i en grad, som er på højde med hvad som helst, Schweitzerne kan smide efter dig. Derfor kunne de 16-20.000 kr. også være en billig måde at komme til et rigtig high-end ur. Problemet var bare, at Grand Seiko er svagt markedsført i Europa, så det skal købes på nettet. Og belært af erfaringerne med Tissot’en turde jeg altså ikke spendere så mange penge uden at se uret IRL.

Så var der nogen her på sitet, som fortalte mig, at Citizen, Tissot og Certina også har superpræcise quarts-ure. Og til langt mindre penge. Man kan jo diskutere, om det i sig selv har nogen særlig betydning, at et ur går med en præcision på +/- 10 sek. pr. år. Specielt, hvis man ellers er til mekaniske ure. Men i min bog gør det altså uret interessant. Den høje præcision er ikke noget, man kan se med øjnene, men det ER da interessant. Og det er jo ellers netop problemet med quarts-ure: At værket u-interessant. 

Efter noget surferi forelskede jeg mig så i et Certina Precidrive. Med lænke  -  som jeg ikke har i samlingen. Og med blå skive  -  som også mangler i samlingen. Og der er altså noget med et dress-watch med blå skive. Pr. definintion er et dress-watch kedeligt at se på. Men den blå skive gør det så alligevel iøjnefaldende. Bare på den der helt rigtige underspillede måde.

Men så fik jeg nederen igen! Helt overraskende for mig viste det sig, at min lokale ur-pusher havde lige netop det blå Certina DS2 Precidrive i vinduet! Og skuffelsen var, at det over hele hovedet ikke så godt ud. Det var som om skiven var for stor i forhold til, hvad der skete på den.
  
Well, den næste forelskelse var et Longines. Vel nok det billigste Longines, som kan købes. På nettet til bare 4.500 kr. Ufatteligt smukt på billeder. Og som sagt: Jeg er fra barnsben hjernevasket til at elske Longines. Så var der bare lige problemet med at se det IRL. Her på sitet fik jeg en oplysning om, at Longines i forhold til Tissot og Certina nok har finere finishering på kasse og skive end de lavere rangerende familiemedlemmer fra Tissot og Certina. Og måske også finere rem. I dag fik jeg så checket nogle andre Longines ved selvsyn. På de mekaniske kunne jeg godt se en flot finish på værket, og måske også skiven. Men det var bare slet ikke nok til at lokke dankortet frem.

I lettere nedtrykt sindsstemning gik jeg så forbi den anden ur-pusher i indkøbscentret. Ham med den blå Certina i vinduet. Jeg skulle alligevel købe noget andet. Og på denne halv-kedelige tirsdag var der ikke så overfyldt i butikken, som der ellers har været her op til jul, så jeg tillod mig at ulejlige en særligt sød ung pige med at vise mig Certinaen.

Og her skete julemiraklet: Det blå Certina så bare helt anderledes ud på håndleddet! Jeg kan ikke forklare det, men det var helt fantastisk i forhold til, hvordan det så ud i vinduet.  

En anden ting (som måske er normalt med blå skiver?): Når man vender uret lidt i lyset, så skifter farven fra skinnende blå til næsten helt sort.

Og nu ER det jo snart jul. Og julen er en af de få anledninger til at tage jakkesættet på. Hm… gad vide, om jeg stadig kan passe jakkesættet deroppe i klædeskabet?

Og da det her nu ER en julehistorie, så fortæller jeg lige, at den søde unge pige hos ur-pusheren allerede har en kæreste. Og han er urmager, så alle i unge testosteron-befængte ynglinge kan spare jer for at spørge mig om hendes telefonnummer eller andre kontaktdetaljer. I har alligevel ikke en chance ;-)


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - whoa - 21-12-2016

Hej Gert! Sådan er det jo tit! Ting ser anderledes ud på billederne osv! Men tak for hyggelig læsning og dejligt alt ikke behøver være high-end/dyrt! Men men men.. Du mangler altså noget! Jeg er et meget visuelt menneske! Så mangler billeder!!
Vil tro den skive er sunburst ud fra hvad du beskriver, at den ændrer farver ud fra lyset og vinklen du ser det i! Har det selv med en grå skive! Altid lækkert med spil i skiven! Men kan du så få billeder op ;-)

/insert clever or funny note here\


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Gert - 21-12-2016

Jeg er selv ret visuel, men jeg kan altså ikke finde ud af at uploade billeder på dette site. Jeg prøvede engang med tapatalk, men det fungerede heller ikke for mig.

Certinaen er ikke med sunburst-skive. Men fed alligevel ;-)


Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - tg - 21-12-2016

Det glæder mig at du fandt kærligheden til sidst ;-)

Tillykke med uret :-)


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Miwes - 21-12-2016

Tillykke med det smukke ur og kiggede lige på en lille video af uret...smukt!






RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Avantismo - 21-12-2016

Tilykke med det nye ur. 

Certina er superfedt og man får meget for pengene.

Fin historie


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Claus Tukjær - 21-12-2016

Grand Seiko kan altså godt købes i Danmark. Men Poul Halse i Horsens er eneste forhandler. I øvrigt Danmarks ældste Seiko forhandler.


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Gert - 22-12-2016

(21-12-2016, 07:05 PM)Claus Tukjær Skrev: Grand Seiko kan altså godt købes i Danmark. Men Poul Halse i Horsens er eneste forhandler. I øvrigt Danmarks ældste Seiko forhandler.

Yep, jeg var faktisk forbi Halses hjemmeside. Som jeg husker det, så havde han ikke Grand Seiko quarts-urene dengang, men da jeg nu checker, kan jeg se, at han faktisk også har dem med quarts. 

Det næste problem er så, hvornår man kommer til Horsens. Der er lige lovlig langt fra København, hvis man kun skal kigge. Men til næste sommer bliver der vist en anledning.

En helt anden ting: Jeg er kommet i tvivl om Grand Seiko med quarts. Jeg var vældig imponeret af deres specifikationer, da jeg læste om dem. Ikke bare temperatur-kompenseringen, men også at krystallen og chippen er hermetisk lukket, så der ikke trænger fugt ind. Men nu har jeg så fundet ud af, at ETA's temperatur-kontrollerede HAQ er lavet på helt samme måde.

Jeg ved godt, at der er andre ting, der skaber kvalitet, end det som kan beskrives i de altid kortfattede specifikationerne. Og det som vi læser på nettet, er altid filtreret af fabrikanternes markedsførings-afdelinger. Men jeg er altså ikke overbevist om, at Seikos HAQ-værker er bedre end ETA's.

Så er der selvfølgelig finish på kassen og kvalitet af remmen. Jeg har som sagt ikke oplevet Grand Seiko ved selvsyn, men helt generelt så mangler jeg stadig at opleve nogen markant forskel på high- og mid-end ure (dvs, Longines og opefter) og ure i 5.000-10.000-kroner klassen. Belær mig gerne om noget andet.... jeg prøver ikke at kloge mig. Men skal der bruges lup for at se det?


Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - KimT - 22-12-2016

Rigtigt flot ur, men jeg er altså også en "sucker" for blå skiver. Hvis du gerne vil have billeder op, men finder det for besværligt, sender du dem bare til mig på kimtadsen@gmail.com og så smider jeg dem lige op :-)

God jul....


RE: Et jule-eventyr om Certina, High Accuracy Quarts og en feminin ur-pusher - Gert - 22-12-2016

Tak for tilbuddet. Jeg tager et par billeder i morgen, når det bliver dagslys :-)

En ting, jeg ikke tænkte på, før jeg fik uret hjem i privaten, er at sådan en skive jo bliver mere og mere mørk efterhånden som lyset bliver svagere om aftenen inden døre. I rigtig svagt lys er den helt sort. Helt perfekt til et dress-watch. 

Bagsiden har også været en god overraskelse. Da det nu er et elektrisk ur, så er der selvfølgelig ikke noget krystal bagpå. Til gengæld har de så en stor og dyb prægning af Certina-skildpadden.