15-05-2016, 02:07 PM
(15-05-2016, 01:45 PM)TopClocks Skrev: Jeg kan godt følge din tankegang, pbr.
Jeg er ligeledes ærgerlig over den udvikling, såfremt det begrænsede antal deltagere ikke skyldes saglige forhold, f.eks. plads. Det kunne være rart med et årligt træf, hvor man får samlet et stort antal entusiaster under et tag. Dog har jeg fulgt lidt med på noderne i den danske andedam, og antallet af deltagere lader til at være faldende generelt. Tilsvarende gør sig gældende for aktiviteten på en række internetbasserede fora.
Det kunne efter min opfattelse være vildt hyggeligt, hvis Thomas eller en anden gad at genskabe den hyggelige atmosfære som var tilstede ved arrangementerne i København tilbage i år 2013-2014.
(15-05-2016, 01:43 PM)Lars Skrev: Hej Peter.
Jeg kan da så på værksteds-gruppens vegne sige at alle er velkommen, men de skal være forberedt på at diskutere tandprofiler og andre spændende ting i urene, eller hvorfor tingene virker som de nu gør. Det være sig Graham-gangen eller Grashoppergangen, ja, vi kan da også tage co-axial gangen med. Emnerne er stort set uudtømmelige, men hvor mange vil lige være med til den slags diskussioner. Når de fleste bare går op i at ure under 45 mm er dame ure.
Før i tiden var niveauet nok noget højere, her tænker jeg helt tilbage da Jan Kirk havde forummet.
Uanset så er du da velkommen til at komme ned og vi kan få en snak om ure, og ja her tænker jeg på det inden i urene, ikke "indpakningen" eller størrelsen.
Mvh
Lars
PS. Invitationen gælder alle der vil snakke om mekanikken....![]()
![]()
Jeg talte med vilje i generelle termer, idet jeg ikke havde til hensigt at "skyde" på nogen specifikt og idet jeg også er klar over, at dem der evt. ville kunne skydes på, formentlig ikke har haft til hensigt, at skabe "lukkede fester".
Det gælder også "værksteds-gruppen", Lars - selve emnet for denne gruppe skaber jo en naturlig selektion blandt potentielle deltagere. Jeg husker dog ikke, at jeg før havde nu hørt om "værksteds-gruppen" (medmindre du taler om dine lejlighedsvise "urmager-gør-det-selv" arrangementer i det sydjydske) og det kan så måske sætte tanker igang om "lukkethed" allerede dér
Men ja, "TopClocks" (jeg kender jo ikke engang dit rigtige navn, hvilket igen måske kan være endnu et lille bidrag til den "lukkethed", jeg taler om), jeg er helt enig med dig ........ Urforum (eller det, der er tilbage af det) har bevæget sig MEGET langt væk fra det hyggelige fællesskab, der kendetegnede dette forum, under Jan Kirks "lederskab".
Ikke, at alting var perfekt dengang - der var såmænd andre problemer. Men stemningen var langt mere hyggelig og "inkluderende", for nu at bruge et modeord, der er oppe i tiden.
I de arrangementer, der blev forsøgt stablet på benene dengang, var det en dyd, at man forsøgte at skaffe rammer til så mange deltagere som muligt - og gerne så mange nytilkomne "urtosser" som muligt. Dette gjorde, at man som ny havde en mulighed for at komme bedre ind i fællesskabet og få sat navne og ansigter på de andre "urtosser".
Jeg ser alt for tit, at der enten omtales arrangementer herinde, som er begrænset til 8-10 deltagere (eller deromkring) og hvor 90% af pladserne ofte er fordelt på forhånd - eller også omtales der arrangementer herinde efter de er afholdt og hvor de få udvalgte deltagere så, under iagttagelse af den brede skare herinde, kan forsikre hinanden om, hvor hyggeligt og sjovt man har haft det ............ ofte med anekdoter om udsøgt (og dyr) mad, gode vine, cognac, whisky og fede cigarer, hvor det kan virke som om, dette og ikke ure, har været det egentlige formål med arrangementet - hvis det er tilfældet, så kan man måske stille spørgsmålstegn ved, hvor relevant arrangementet har været for dette forum i det hele taget !!
Ja, undskyld ............ jeg ved ikke, om jeg forløber mig lidt hér - det er måske ikke helt retfærdigt og jeg forventer ikke, at alle er enige med mig. Men jeg synes at urforum indenfor de sidste år har været inde i en trist udvikling !
/Peter
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)