Invicta 8929 som første ur?

[Gert]

Efter at have deltaget i flere tråde om den slags ure, er jeg kommet til den erkendelse, at de vist ikke altid er "junk". Altså i betydningen "dårlig produktionskvalitet". Jeg troede faktisk, at de var af elendig kvalitet, men de forskellige indlæg fra de kloge folk her på sitet har overbevist mig om, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. 

Ja, de er masseproducerede, men det er Tissot og Certina og Longines jo også. Selv Rolex er vel masseproduceret? (Av-av, nu får jeg nok med krabasken). Men masseproduktion betyder ikke nødvendigvis dårlig kvalitet. Sådan er det jo med moderne produktions-teknik. En masseproduceret VW i 2016 har en meget højere kvalitet end en Rolls Royce havde for bare 30 år siden. For nu at sætte sagen på spidsen...

Mit problem med det Invicta, som tråden her drejer sig om, er ikke kvaliteten. Mit problem er, at uret helt ned i de aller-aller-mindste detaljer er en direkte kopi af Rolex. Og derfor bliver det for mig et spørgsmål om stil og moral. For hvilket signal, man sender til omverdenen, hvis man bærer et ur, som i alle detaljer ligner et Rolex  -  uden at være et Rolex? 

Meningen med at bære et ur  -  i hvert fald et mekanisk ur  -  er jo ikke at se, hvad klokken er. Man sender et signal til omverdenen. Og man sender også et et signal til sig selv. Hvad det signal egentlig er, kan blive en længere diskussion. Men signalet skulle nødig være "jeg smykker mig med noget, der faktisk ikke er det, som det ligner". 

Det bliver ikke bedre af, at man evt. ikke VED, at man går rundt med en kopi. Så signalerer man jo bare uvidenhed. Men dem, der for alvor skulle skamme sig, er selvfølgelig ikke dem, der er uvidende og er blevet fristet at det smukke design. Det kan vi alle komme til i en eller anden sammenhæng, hvor vi ikke er særlig kyndige. Næh, dem der for alvor bør fordømmes, er dem, der markedsfører sådan et ur uden at fortælle de mere eller mindre uvidende købere, at det er kopieret efter Rolex.

Og næsten lige så foragtelige er de "anmeldere", der ikke fortæller om urets allervigtigste karakteristikum. De bedste anmeldere kalder det et "Rolex look-a-like", og så er elefanten i rummet da i det mindste antydet. Men der er også anmeldere, som slet ikke fortæller, at uret er en efterligning af Rolex. 

Når selv en novice som mig kan genkende Rolexen i dette Invicta, så skulle en person, der føler sig kvalificeret til at anmelde ure, da også kunne det! Og hvis de ikke fortæller det i anmeldelsen, så er de enten voldsomt ukvalificerede, eller korrupte. Det sidste er nok det mest sandsynlige.

Nogen her i tråden kom til at kalde mine synspunkter "horologisk arrogance". Jeg ELSKER udtrykket "horologisk arrogance". Som Monty Python udtrykte det: "There's wood in it". Så jeg vil huske det og skamløst genbruge det i fremtiden. Men alting er jo relativt. Jeg har været helt åben om, at mit eget horologiske udviklingsstadium kun er på Tissot/Certina-niveau. Så i forhold til sitet her, er det altså helt ude i hampen at kalde mig horologisk arrogant.

Hvis en meget ung mand (nogen her på sitet har ment at vide, at tråd-starter er 16 år) køber sådan et ur, så kan det da godt være, at han bliver glad for uret. Og måske vil glæden vare i flere år. Men hvad sker der så den dag, hvor han møder et mere voksent og horologisk bevidst menneske. som fortæller ham sandheden om det, han har på armen? Det kunne let føre til et horologisk traume.