07-12-2011, 08:35 PM
Ja, hvad er det med Panerai
De ældre (og nogle nuværende) modeller har et helt simpelt værk baseret på ETA 6497, som ikke er en horologisk åbenbaring.
Til gengæld er det en stabil arbejdshest, som er forholdsvis billig at servicere, hvilket begge dele er fordele IMHO.
De har dog i den senere tid præsenteret en del inhouse værker, som er et større skridt op ad den horologiske stige.
Dermed følger så også en noget højere pris, samt større service omkostninger. Hvilket jo unægtelig gør det noget dyrere at være Pam ejer
Designet er en anden sag.......
En stor klump metal, som er så speciel, at de fleste enten hader eller elsker det.
Kvaliteten på kassen kan man også stille spørgsmåltegn ved (især de ældre) Jeg har sammen med et par andre "tosser" siddet og kigget på horn, hvor
skruerne sad så yderligt at man skulle tro det var løgn. (og uret var ikke poleret)
Men alligevel, så er mit Panerai bare det ur der gør mig mest glad.
Og det ur jeg savnede mest, da jeg ikke havde et.
En ridset for stor klump titanium, med et simpelt værk i til en for høj pris (mener nogle)
Hvad er det så
Det er bare den x-faktor, som jeg har så svært ved at forklare
Det giver bare en fornemelse på armen, som de færreste ur gør (for mig)

De ældre (og nogle nuværende) modeller har et helt simpelt værk baseret på ETA 6497, som ikke er en horologisk åbenbaring.
Til gengæld er det en stabil arbejdshest, som er forholdsvis billig at servicere, hvilket begge dele er fordele IMHO.
De har dog i den senere tid præsenteret en del inhouse værker, som er et større skridt op ad den horologiske stige.
Dermed følger så også en noget højere pris, samt større service omkostninger. Hvilket jo unægtelig gør det noget dyrere at være Pam ejer
Designet er en anden sag.......
En stor klump metal, som er så speciel, at de fleste enten hader eller elsker det.
Kvaliteten på kassen kan man også stille spørgsmåltegn ved (især de ældre) Jeg har sammen med et par andre "tosser" siddet og kigget på horn, hvor
skruerne sad så yderligt at man skulle tro det var løgn. (og uret var ikke poleret)
Men alligevel, så er mit Panerai bare det ur der gør mig mest glad.
Og det ur jeg savnede mest, da jeg ikke havde et.
En ridset for stor klump titanium, med et simpelt værk i til en for høj pris (mener nogle)
Hvad er det så
Det er bare den x-faktor, som jeg har så svært ved at forklare
Det giver bare en fornemelse på armen, som de færreste ur gør (for mig)

Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)