Passer soluret???

[bjorn_e58]

Sand soltid, som det hedder, dvs at klokker er 12 middag, når solen står højest, varierer efter både længde- og breddegrader, og efter årstiden. Det sidste er hvad ure med "equation of time" kan vise. Før i tiden brugtes i høj grad sand soltid til at justere ure, og det betød at man ikke var enige om klokken i Esbjerg og København. Det var med jernbanens fremkomst, at det blev nødvendig at kunne enes i hele landet, og man valgte så en bestemt lokations sande soltid på et bestemt tidpunkt af året som normalt tid i Danmark. Helt tilsvarende hensyn gjorde, at man også måtte normalisere tiden mellem forskellige lande.

Siderisk tid tager udelukkende hensyn til jordens rotation om sin egen akse, og ikke til dens rotation om solen. Det betyder - groft set - at siderisk tid på et halv år bliver 12 timer forskudt i forhold til lokal tid (sand soltid), og for hvert år kommer siderisk tid (ca) et døgn foran normaltid.

Jeg kan ikke huske den oprindelig definition for sekunder; men den må på et tidspunkt have været baseret på jordens omdrejning om sin akse. Da man begyndt at lave kalendere indså man hurtigt, at et år ikke er et helt antal dage, men derimod ca 365.25 dage, hvilket man nemt kunne kompensere ved at lade hvert 4 år være skudår. Det tal er dog heller ikke helt korrekt (et tropisk middelår er 365.24222 dage), og i 1582 under pave Gregorius XIII indså man at kalenderen var kommet omkring 10 dage bagud, således at forårs jævndøgn faldt på 10. marts. Man rettede derfor kalenderen ved efterårs jævndøgn således at dagen efter torsdag den 4. oktober blev fredag den 15. oktober. Samtidig rettede man skudår, således at år delelige med 100 (eksemplevis 1800, 1900, 2000) kun skulle være skudår, hvis de endvidere kunne deles med 400). Det fjernede 3 skudår på 400 år, så man ender med 365,2425 dage per år i gennemsnit. Dette tal er stadig ikke helt korrekt, og man anvender derfor i dag også skudsekunder, så man ind i mellem (med få års mellemrum) har et ekstra sekund i døgnets sidste time UTC på en valgt dato. Overgangen til gregoriansk kalender var iøvrigt forskellig i forskellige lande. Katolske lande skiftede som netop nævnt, andre lande i Europa senere. I Danmark gjorde man det i år 1700, hvor dagen efter 18. februar blev 1. marts. I Sverige var de helt mærkelige, fordi de valgte at lade skiftet forgå glidende med en dag hvert fjerde år. De var derfor anderledes end alle andre lande en overgang. Man glemte dog sin egen regel og korrigerede glemsomheden baglæns ved at lade februar 1712 have 30 dage og så først i 1753 at gøre som i andre lande med at tage 10 dage ud af kalenderen. I Tyskland skiftede katolikkerne i 1582 medens protestanterne først gjorde det i 1700 samtidig med danmark.

I dag stilles tiden efter atomure (og det er bl.a. på grund af dem, at vi har GPS).

Som et kuriosum kan vel nævnes at man i Spanien i øjeblikket overvejer, om man skal skifte fra mellemeuropæisk tid til UTC, hvor de geografisk helt tydeligt hører hjemme. Det var Franco, som var ret glad for Hitler og Mousulini, der bestemte at klokken i Spanien skulle være som i Italien og Tyskland. Selv det vestlige Frankrig ligger langt vest for dets sande soltid, så solen står højst på himlen langt efter kl. 12.

/Bjørn.