Fremtiden efter ejerskiftet & update... Dine forventninger ?
#27
bjorn_e58 Skrev:. Og så skal der altså også være plads til at man med glæde kan vise sin nye Sub eller Speedmaster frem uden at få at vide, hvor gabende kedeligt det er. Vi gamle kan jo bare lade være med at sige til lykke.

/Bjørn

Det er klart at nye deltagere ofte har et andet behov end gamle deltagere. Jeg tror at netop priser, value for money og hvad er det man betaler for står skrevet som store ?? For mange der er på vej ind i urverdenen.

Også at vise det nye ur og få positive og selvfølgelig ærlige lykkeønskninger tror jeg er både godt, venligt, høfligt og bidrager til at der bliver endnu flere passionerede entusiaster, der så senere kan diskutere hvorfor en kolonnehjulskronograf regnes som en finere konstruktion end en knaststyret.

Man må møde folk hvor de er og ikke lyde som om vi har haft denne snak tusinde gange og at den er overflødig og at man da bare kan søge lidt så finder man alt hvad der er værd at vide om en Speedmaster. Det er fint at lave link til viden dog. Orker man ikke det kan man jo undlade at svare.

Og så igen igen. Ønsker man mere dybdegående debatter er det jo bare at starte dem. Det er der mange der gør og det er herligt, men at nedvurdere de mere "lette" indlæg er urimeligt og unødvendigt. Det er jo her alle kan være med. Uanset hvor meget eller lidt man kender til ure kan ens mening om designet på Panerai være præcist så betydningsfuldt som expertens.

Det handler om respekt for alle der deltager på en ordentlig og respektfuld måde. Skulle der så være en enkelt som man ikke synes viser respekt eller som man selv har svært ved at respektere må man jo prøve at ignorere det. Og skal jeg udøve selvkritik bliver det nok lige her jeg har mangler.

Lad mig give et eksempel. Jeg synes ikke det er ok at nogen kalder det andre skriver "en gang lort" eller "bullshit". Jeg mener det bør korrigeres af moderator for hvis ikke moderator gør det føler jeg at det opfattes som respektabel sprogbrug herinde. Jeg prøver at ignorere det, men synes grundlæggende at det er både personligt, ubehøvlet, groft ..... Og faktisk også forkert. Man kan jo bare skrive hvad man er uenig i og hvorfor. Længere er den ikke.



Vh baun
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Fremtiden efter ejerskiftet & update... Dine forventning - af baun - 24-07-2013, 12:49 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)