Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!?
#12
Om det er muligt at isætte et quartz værk vil jeg stærkt tvivle på, da kasserne til quartz værkerne er lidt anderledes udformet (mange quartz værker er meget små, og 7S26/7S36 værkerne er væsentligt større, og fylder dermed mere i urkassen). Visere fra quartz ure over til automatic ure er heller ikke direkte overførlige, da hul størrelserne er forskellige. Find et donor værk - det er nok det letteste og det billigste. Både 7S26 og 7S36 værker vil passe i Icon_e_wink

7S26 værket så første gang dagens lys i SKX007/009 modellerne i 1996. Værket er så kommet i en B udgave i 2006, og på et tidspunkt blev 7S36 værket udviklet ud fra 7S26 værket. I 7S36 værket sidder der en ekstra stødsikringsfunktion og der er 23 juveler frem for 21. Min erfaring med 7S36 værket er faktisk rimelig god, og jeg finder værkerne lette at regulere og få til at gå godt og præcist. Det er dog ikke værker, som er justeret i positioner eller for temperatur, så det er klart, at der her er tale om entry level værker, som man lidt skal "lære at kende" (i hvilke positioner de vinder og taber, for at kunne placere dem om natten). Jeg har flere gange selv reguleret værkerne, og kun få gange har jeg måttet opgive med et resultat på den forkerte side af +/- 10 - så det kan altså lade sig gøre. Der er dog på ingen måder tale om fine eller dyre værker, hvorfor der naturligvis kan være nogle "svipsere" imellem Icon_redface Og medgivet, jeg HAR også oplevet rigtig trælse 7S26 (eller afarter heraf) som var krop umulige at arbejde med... Icon_redface Her har jeg dog skudt skylden på, at jeg er glad amatør, og trøstet mig med, at en urmager nok ville kunne klare ærterne Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - af Joepete_phpbb3_import15783 - 14-06-2012, 08:49 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)