Urdebatten / Urforum
Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71)
+--- Tråd: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? (/showthread.php?tid=77374)

Sider: 1 2


Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Jumme - 13-06-2012

Hej, jeg er nyt medlem.


Jeg har for ca 5 år siden erhvervet mig SEIKOs 5 Sports SKZ229.
İmage

Jeg har været fantastisk glad for uret (selvom jeg ikke bruger "kort" funktionen).

Helt fra starten var jeg lidt generet af, at uret tabte 2 minutter om ugen, og de sidste måneder er det gået helt i stykker; uret taber 1-6 timer om dagen - eller går simpelthen i stå!

Min lokale umager fortæller at det vil koste langt over kr. 1000 at skifte værket (og glasset trænger derudover også til en udskiftning). For den pris kan jeg få et andet fint og helt nyt Seiko ur.
Kan det virkelig ikke betale sig at reparere sådan et ur, men bare smide det ud?!

Hvor repareres den slags billigst (bor i København)?
Og hvor langt op i pris skal jeg, for at få et ur der holder nogetlængere end 3-5 år?!

Tak for al hjælp!


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Joepete - 14-06-2012

Velkommen til forum, Jumme Icon_e_smile

Det ur, som du viser, indeholder et entry level 7S26 automatic værk (eller 7S36 værket, som har to ekstra juveler og en ekstra stød sikring). Nogle gange kan en lille "dims" ved fjederen sætte sig fast og genere urets gang og optræk. Prøv at lægge uret med glas siden nedad i din håndflade, så bagkassen er opad. Giv bagkassen nogle gode faste slag med et par finge, og se om det hjælper. Gør det ikke det, så er det billigste nok at købe et nyt ur. Prøv at søge på ebay.co.uk eller ebay.de. Der dukker af og til Map Meter klokker frem, som din model kærligt kaldes Icon_e_wink

Alternativt, så kan du bestille et 7S26 værk hos Mr. Lee fra Chronograph.com. Det er ikke raket videnskab at skifte værket, da det blot kræver, at bagkassen afmonteres, kronen pilles ud (løsnes ved et tryk med en tandstikker på bagpladen et bestemt sted) og til sidst fjernes den ring, som sidder omkring værket. Herefter kan værket lige så stille "dryppes" ud af kassen, og det nye værk kan isættes. Det burde enhver urmager kunne gøre for ganske få penge, da det ikke tager mere end 10 minutter. Glasset er lidt mere tricky at skifte, da det sandsynligvis er presset ned i kassen. Her hjælper det med det rette værktøj, men man kan nu også godt gøre det selv - med lidt erfaring.

Alt i alt, såfremt du ikke har prøvet at rode med ure før, så ville jeg råde dig til at takke uret for 5 gode år, og så købe en ny klokke Icon_e_wink God jagt Icon_e_biggrin


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Jumme - 14-06-2012

Hej John, tak for meget præcist og fyldigt svar.
(Jeg har med vilje ikke citeret dit fulde indlæg.)

Alt i alt er jeg lidt skuffet, ikke over dit svar, men over præcision og holdbarhed af mit Sports 5 Automatic, som har været noget dyrere end et af plastic fra den lokale tank. Icon_e_wink
Jeg orker ikke at reparere på det, både økonomisk og tidsmæssigt lyder det til at være en dødssejler!


Mit næste bliver utvivlsomt et med Quarts værk, efter en del googlen kan jeg notere at mange har (store eller små) problemer med at få 7S36-værket til at gå bare lidt præcist.
Det undres jeg over, i et ur til mere end kr. 3.000,-.


Jeg har pt kig på Seiko Velatura Snda59p1 (brugt til en god pris).
İmage

Uret har 7T92 quarts værk, korrekt ?!

Please please bekræft mig i at uret går mere præcist end -/+30 sec /24h, som mit Skz229 præsterede?

Tusinde tusinde tak for hjælp!!


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Joepete - 14-06-2012

Når du "angriber" gang præcisionen på et automatisk ur så hårdt som du gør, så medtænkt meget gerne, at uret drives fuldt og helt af små mekaniske dele, som tilsammen udgør urets "hjerte". Lidt af et lille mirakel, at sådanne klokker rent faktisk kan fremstilles og sælges for under 1500 DKK - kunne jeg hævde Icon_e_wink Hvis du gør en gang præcision på +30 sekunder op i antal sekunder i alt på et døgn, så får du nok også et lidt mere nuanceret billede af "afvigelsen", som vil ligge ret lavt på en procent skala Icon_e_wink Foranstående blot for lige at få nuanceret billedet en smule Icon_e_wink Icon_e_smile

Men du har ganske ret i, at quartz værker er mere præcise end mekaniske værker. Quartz værker vil også generelt være mere robuste og hårdføre, og har således klart en brettigelse i ur verdenen. Den viste Velaltura er i øvrigt yderst vellavet og har Marinemaster clasp, så uret kan udvides imens det sidder på håndleddet. Smart og funktionelt til en rimelig pris Icon_cool Kasseforarbejdningen er god og uret har en super god størrelse og en lav højde. Jeg har selv haft modellen i både sort og orange, og gummi remmen til modellen er en af Seikos mest vellavede, efter min mening, så helt klart en Seiko, som er værd at gå efter.

İmage

Din lokale Seiko AD kan sikkert give dig en god pris på modellen. Ellers kan du købe modellen via ebay.co.uk, hvor klokken også kan findes til en fair pris. Jeg tror også, at CT-Watches har modellen hjemme, men helt sikker er jeg dog ikke...

God fornøjelse med jagten på din nye klokke Icon_e_wink


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Jumme - 14-06-2012

Ja, det kan man jo sige... at divideret op i antallet af sekunder på et døgn, er 30 sekunder tabt ikke det store. Icon_e_smile
Men mandag stiller jeg uret præcist. Fredag kommer jeg 2 1/2 minut for sent til toget (og dermed 20 min for sent på job). Og onsdag ugen efter er uret (og dermed jeg) ialt 5 min "for sent" på den,... og det har kostet mig en flyafgang.
Og pludselig blev uret et meget smukt - men ufunktionelt - smykke på armen! Icon_e_wink


Jeg glæder mig til at teste 7T92 værket.
Jeg er egentlig ikke så meget til gummi rem, men måske en overvejelse værd at anskaffe én til afveksling..? Kan gummi monstro holde dét store ur på plads?

Hvad ville efter din/andres mening være en rimelig pris for Venetura snda59 modellen brugt (nypris er uden for min liga)?
(CT-watches (Claus) har desværre solgt sit til anden side, men jeg har et lign på hånden.)

Tak for al hjælp!! Icon_smil


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Joepete - 14-06-2012

Nu kan uret vel ikke ene og alene lastes for dine "sene afgange", ville jeg mene, men lad nu det ligge Icon_e_wink Jeg forstår skam din ærgrelse, men et ur er jo en brugsgenstand, som så meget andet, og det slides altså. Og det skal passes, ligesom en cykel, en bil og hvad vi nu ellers bruger i dagligdagen Icon_e_wink Ligesom en bil eller en cykel kan punktere, således kan et mekanisk ur jo også få stød, blive udsat for magnetisme eller andet, som gør gangen upræcis. Selv om vi gerne ville, så kan vi ikke gardere os mod alskens ting Icon_e_smile

En ny Velatura, SNDA59, som du viser på billedet, koster 3500 DKK på ebay.co.uk inkl. fragt. Så er det lidt op til dig selv, hvad du kan lande en anvendt Velatura for. Urets batteri holder i et par år, og det koster vel 75 DKK at få skiftet. Husk at få tryktestet uret efter batteriskifte, så du er sikker på vandtætheden Icon_exclaim

Gummi remmen til Velaturaen er 26mm ved hornene, og da uret ikke er ret tungt, har nedadgående horn og er lavt, så bærer gummi remmen uret super behageligt Icon_cool Uret er dog også lækkert på lænke, så du kan jo altid tilkøbe gummi remmen på et senere tidspunkt.


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Jumme - 14-06-2012

Jeg er enig med dig. Både i at ur alene ikke kan bebrejdes for mine forsinkelser - men også enig med dig i, at et ur er en brugsgenstand som fx en cykel.
Netop i forhold til dét eksempel ville jeg mene, at en cykel til kr. 3.500,- der uafværligt var nedslidt, komplet ubrugelig og måtte skrottes efter ca 5 år... kunne anses for en tilsvarende dårlig handel. Icon_smil

Jeg har set snda59'eren på EBay til den pris du nævner, men køber uret brugt i Dk til præcis halvdelen af dén pris. Så er der også lidt til overs at smide efter gummi remmen.

Tryktest og dét, har jeg ok styr på.
Men som Ivan (Svajts i Blågårdsgade) så fint sagde til mig i sidste uge; "(..) når først uret er samlet med en nysmurt pakning.. er der ikke meget andet man kan gøre".
Og dét ku' jeg faktisk godt følge ham i.
Selv har jeg vist været super forhippet på dét med tryktesten.


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Joepete - 14-06-2012

Er Velaturaen i fin stand, så er 1700 DKK bestemt en fair pris, synes jeg. Til den pris kunne jeg såmænd selv finde på at købe sådan en klokke Icon_e_wink Icon_cool

Hvad angår tryktest, så vil jeg se denne som en ekstra sikkerhed. En tryktest kan afsløre, om uret reelt ER tæt. Det er før set, at en pakning er kommet i klemme efter påskruning af bagkassen, og så er uret altså ikke tæt - selv om det har fået skiftet pakning Icon_e_wink Tryktesten kan dermed ses som en test af selve det arbejde, som er pågået ifbm batteriskifte, pakningsskife eller lignende. Better safe than sorry, ville jeg her henholde mig til Icon_e_smile Og så er der naturligvis forskel på, hvorvidt du skal anvende uret til en plask i poolen, eller om du skal dykke ned på 30 meter. Skal du hygge i poolen, så er urmagerens standard trykmåler jo alt rigeligt at teste med - og det koster vist heller ikke mange basseører at få urmageren til lige at teste efter endt arbejde. Forhåbentlig er det almindeligt ifbm arbejde på en diver, som har været adskilt (Velaturaen er jo en 200m rated diver). Det er jeg ret sikker på, at Ivan vil give mig ret i Icon_e_wink Icon_e_smile


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Jumme - 14-06-2012

Joepete Skrev:Forhåbentlig er det almindeligt ifbm arbejde på en diver, som har været adskilt (Velaturaen er jo en 200m rated diver). Det er jeg ret sikker på, at Ivan vil give mig ret i Icon_e_wink Icon_e_smile
Det antager også jeg - og jeg vil nævne, at Ivan sagde det ifbm han havde mit defekte SKZ229 Map åbent for inspektion. Icon_e_wink


Re: Seiko 5: SKZ229 - virkelig brug og smid ud ?!? - Joepete - 14-06-2012

Hvis du vil have din Mapmeter kørende igen, så er der jo også den mulighed, at du på ebay.co.uk eller ebay.de finder et donor ur, som indeholder et 7S36 eller 7S26 værk. Det burde let og billigt kunne isættes dit ur, og donor uret vil kunne købes for ganske få penge, da værket er meget almindeligt anvendt i ure helt ned til omkring 500 DKK. På den måde kan du jo have et ekstra ur at skifte med Icon_e_biggrin