The perfect watch bracelet
#7
Den perfekte urlænke.

Aner det ikke for jeg har ikke prøvet særlig mange og det har jo fortrinsvis været gamle Omega lænker, men selvfølgelig også 5-6 nyere.

Et par Seiko og Rolex lænker er det også blevet til.

Men en ur-lænke skal vurderes lidt som sko.

Den skal passe til uret og til armen, så den sidder perfekt med det ur den bærer. Den skal afbalancere uret så det ikke drejer rundt på armen pga. tyngdekraften, når man kører bil fx.

En urlænke skal mærkes rigtig når den tages på - ikke noget man skal vænne sig til. Den må ikke irritere eller nappe hår eller på anden vis genere brugeren.

Og så skal den være holdbar nok - og låsen skal være sikker nok. Det slår mig at nogle lænker næsten er bygget som om de skulle bruges til at låse en motorcykel fast med, så kraftige er de. Det er der jo ingen grund til. Den skal bare holde til at bære uret sikkert på.

Og låsen skal være let og ukompliceret at åbne og lukke - og så skal den være sikker nok, så man ikke taber uret fordi låsen går op, men den behøver ikke være med "kodelås" eller andre 3-dobbelt sikringsmekanismer.

Så skal den selvfølgelig se godt ud sammen med det ur den bruges til.

Et grundlæggende godt og afprøvet design og høj kvalitet i forarbejdningen over det hele med løsninger der er valgt fordi de er rigtige, enkle og ikke overgjorte. Der er ingen grund til at lave bestemte smarte slibninger bare for at vise at man kan hvis ikke de tjener et formål. Ej heller at bruge synlige skrue-løsninger - hvor man så er nødt til at lime skruerne hvis andre løsninger kunne have løst opgaven bedre.

Selv har jeg en tendens til at vægte komfort over alle de øvrige kvaliteter - og det betyder at de lænker jeg nyder at bære mest er i stil med denne:

İmage
İmage

İmage

Det er på ingen måde en perfekt lænke, men den er super rar at have på, den passer til uret og den er ualmindelig flot designet.

Svagheden ligger i låsen efter min mening. Den er ikke sikker nok. Efter års slid vil den kunne springe op "af sig selv" - nuvel så skulle den have været skiftet, men det er ikke godt nok. En form for extra lukkemekanisme - som på min Rolex Sub. fra 86 ville være godt.

Dog må jeg også tilstå at selv om jeg har båret ure med viste Omega lænke som er sprunget op har jeg aldrig tabt et ur af den grund - blot lukket låsen igen.

vh baun
Svar


Beskeder i denne tråd
The perfect watch bracelet - af willy - 10-05-2012, 04:41 PM
Re: The perfect watch bracelet - af TioMalo - 10-05-2012, 05:44 PM
Re: The perfect watch bracelet - af Kristofferj - 10-05-2012, 06:16 PM
Re: The perfect watch bracelet - af willy - 10-05-2012, 08:04 PM
Re: The perfect watch bracelet - af Claus_K - 10-05-2012, 09:26 PM
Re: The perfect watch bracelet - af baun - 11-05-2012, 09:32 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)