07-05-2012, 11:02 PM
I nogle år har jeg interesseret fulgt med på forumets salgssider og jeg har købt flere ure. Senest har jeg dog bemærket en praksis omkring før og nu priser, som jeg ikke syntes er i orden.
Et frisk eksempel:
Omega Planet Ocean Chronograph, 2007, annonceres til at have kostet ca. 45.000 kr. (slutpris før modellen udgik). Dette er dog ikke urets oprindelige vejledende salgspris i 2007. Iflg. OMEGA's officielle prisliste blev uret solgt til en vejl. pris på 34.200 kr. Sælgerens sammenligning foretages ift. slutprisen for modellen - altså lige før den nye model kommer (som så koster ca. 46.500). Sælgeren har uret til salg for 25.900 kr.
Med respekt for at det kan være svært at holde styr på alle priser, så er resultatet, at vi som potentielle købere vurderer den udbudte salgspris ift. den oprindelige salgspris (nyprisen på salgstidspunktet). Dvs. at sammenligningen skal ske på det rigtige grundlag. For sælgeren betyder det at uret måske kan sælges 3-5.000 kr. højere end tilfældet ville være med den korrekte før pris. Forumets sider med afsluttede salg viser at uret kunne sælges for 20-23.000 kr. (alt efter stand)
Generelt hæves brugtpriserne i takt med at der kommer nyere og bedre modeller til højere priser. Men oftest er den højere pris på et nyt ur retfærdiggjort ved at de nye modeller har nyt urværk og andre forbedringer. Dvs. at sammenligningen sker ift. 2 forskellige ure. Det 'gamle' ur kan jo alligevel godt være et godt køb til den rigtige pris.
I Markedsføringslovens § 3 betyder det bl.a., at en sammenligning mellem en før-pris og en tilbudspris ikke må være vildledende. Loven gælder muligvis ikke for brugte varer, hvor køber må vurdere om den udbudte pris er rimelig. Men i en ordentlig handel må sælger også være ærlig og oplyse den korrekte købspris for modellen. Her er det altså ikke fair at oplyse den højeste pris uret havde lige før den nye og forbedrede model kom på markedet.
Eksemplet ovenfor er desværre ikke en enlig svale. Måske er det kun mig, som syntes at priserne på brugte ure går den forkerte vej?
Et frisk eksempel:
Omega Planet Ocean Chronograph, 2007, annonceres til at have kostet ca. 45.000 kr. (slutpris før modellen udgik). Dette er dog ikke urets oprindelige vejledende salgspris i 2007. Iflg. OMEGA's officielle prisliste blev uret solgt til en vejl. pris på 34.200 kr. Sælgerens sammenligning foretages ift. slutprisen for modellen - altså lige før den nye model kommer (som så koster ca. 46.500). Sælgeren har uret til salg for 25.900 kr.
Med respekt for at det kan være svært at holde styr på alle priser, så er resultatet, at vi som potentielle købere vurderer den udbudte salgspris ift. den oprindelige salgspris (nyprisen på salgstidspunktet). Dvs. at sammenligningen skal ske på det rigtige grundlag. For sælgeren betyder det at uret måske kan sælges 3-5.000 kr. højere end tilfældet ville være med den korrekte før pris. Forumets sider med afsluttede salg viser at uret kunne sælges for 20-23.000 kr. (alt efter stand)
Generelt hæves brugtpriserne i takt med at der kommer nyere og bedre modeller til højere priser. Men oftest er den højere pris på et nyt ur retfærdiggjort ved at de nye modeller har nyt urværk og andre forbedringer. Dvs. at sammenligningen sker ift. 2 forskellige ure. Det 'gamle' ur kan jo alligevel godt være et godt køb til den rigtige pris.
I Markedsføringslovens § 3 betyder det bl.a., at en sammenligning mellem en før-pris og en tilbudspris ikke må være vildledende. Loven gælder muligvis ikke for brugte varer, hvor køber må vurdere om den udbudte pris er rimelig. Men i en ordentlig handel må sælger også være ærlig og oplyse den korrekte købspris for modellen. Her er det altså ikke fair at oplyse den højeste pris uret havde lige før den nye og forbedrede model kom på markedet.
Eksemplet ovenfor er desværre ikke en enlig svale. Måske er det kun mig, som syntes at priserne på brugte ure går den forkerte vej?
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)