Seamaster 300
#5
Velkommen til forum, Brian Icon_e_wink

Jeg er helt enig med Per i, at du ved at købe nylignende brugt når rigtig langt for dine penge, så det ville også være mit udgangspunkt Icon_e_smile Du kan få rigtig mange lækre ure for dit budget på op til 20K (som jeg læser det, men ret mig gerne, i fald jeg har misforstået). I dit indlæg peger du på Omega ure, og gerne Seamaster. Det er et godt sted at starte, for jeg mener, at du hos Omega får rigtig meget for dine penge, når du køber nylignende brugt. Jeg vil derfor starte ud med Omega, men der er naturligvis også andre klokker, som du kunne overveje. Disse berører jeg let til sidst i indlægget Icon_e_wink Generelt vil jeg sige, at der på forum er størst interesse for de mekaniske ure, så mine anbefalinger går i denne retning. Det betyder dog ikke, at quartz ure ikke kan være både praktiske og tilrådelige, for det kan de bestemt.

De cal. 1120 drevne Omega Seamaster Professional klokker har et godt renommé, som værende robuste, lidet servicekrævende og til at betale for penge. Jeg holder specielt meget af modellerne med sværd visere, men de andre versioner er jo lige så gode Icon_e_smile Nedenfor er det den lidt sjældent sete version med hvidguldslynette, men der er også mange andre varianter. Seamaster Pro klokkerne burde du kunne finde for omkring 10K i god stand. (Du kan klikke alle nedenstående billeder op i stor størrelse, hvis det ønskes Icon_e_wink )
İmage

Er man til lidt mere højde og tyngde generelt, så kan chrono versionerne måske være noget? Her er det en cal. 1164 (base med ETA 7750). Den bør kunne findes for omkring 13K i god stand.
İmage

Kan også købes med et, efter min mening, lidt bedre og smukkere kolonnehjulsværk, cal. 3301/3303. Her er prisen omkring 17K.
İmage

Så er der Planet Ocean modellerne, som også giver god smæk for skillingen. De har design elementer, som hylder Omegas første Seamaster fra 1957. Jeg har aldrig prøvet en 42mm, så jeg kan kun vise billeder af 45,5mm modellen. Du burde kunne lande et nylignende eksemplar for ca. 17-18K.
İmage

En Speedmaster Professional kunne måske også være en overvejelse værd? Ca. 15K for et super flot eksemplar brugt.
İmage

Kigger vi lidt ud over Omega, så ville jeg pege i denne retning:

Seiko Marinemaster med ratchet diver extension og neddroslet Grand Seiko værk. 15K for et helt nyt ur og ca. 10K for et nylignende brugt.
İmage

Sinn U1 med top grade ETA 2824-2 værk. Kassen er lavet af tysk u-bådsstål og er meget ridsefast. 12K nyt og ca. 7K brugt.
İmage

Panerai 000 for 20K i nylignende brugt stand.
İmage

Breitling Steelfish på PRO II lænke. Ca. 13K brugt.
İmage

Seiko Sumo kan fås for 4K hentet direkte hjem fra Japan inkl. told, moms og afgifter
İmage

Og når vi nu er i Omega forum, må vi hellere slutte af med en Omega klokke Icon_razz Den nye version af PO´en indeholder Omega inhouse cal. 8500. Nylignende brugt kan uret fås for 25K. Værket kan ses her:
İmage

Klokken på armen:
İmage

God vind med projektet ! Icon_e_biggrin
De venligste hilsner, John
Svar


Beskeder i denne tråd
Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 07:50 AM
Re: Seamaster 300 - af baun - 24-04-2012, 08:10 AM
Re: Seamaster 300 - af baun - 24-04-2012, 08:21 AM
Re: Seamaster 300 - af AndersMC - 24-04-2012, 09:21 AM
Re: Seamaster 300 - af Joepete_phpbb3_import15783 - 24-04-2012, 09:34 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 09:50 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 10:04 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 10:11 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 10:19 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 10:26 AM
Re: Seamaster 300 - af Joepete_phpbb3_import15783 - 24-04-2012, 10:29 AM
Re: Seamaster 300 - af Joepete_phpbb3_import15783 - 24-04-2012, 10:48 AM
Re: Seamaster 300 - af baun - 24-04-2012, 11:25 AM
Re: Seamaster 300 - af AndersMC - 24-04-2012, 11:43 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 24-04-2012, 12:44 PM
Re: Seamaster 300 - af AndersMC - 24-04-2012, 02:04 PM
Re: Seamaster 300 - af willy - 25-04-2012, 06:44 PM
Re: Seamaster 300 - af Kristofferj - 25-04-2012, 06:49 PM
Re: Seamaster 300 - af Jette - 25-04-2012, 09:38 PM
Re: Seamaster 300 - af Miwes - 25-04-2012, 10:46 PM
Re: Seamaster 300 - af baun - 26-04-2012, 08:56 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 26-04-2012, 11:25 AM
Re: Seamaster 300 - af Brian M - 26-04-2012, 11:40 AM
Re: Seamaster 300 - af Miwes - 26-04-2012, 02:19 PM
Re: Seamaster 300 - af hannover_dk - 26-04-2012, 02:31 PM
Re: Seamaster 300 - af baun - 26-04-2012, 02:55 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)