Hvordan fik du interessen for ure?

[Miwes]

Hej Bjarne

Sjov ide og jeg vil gerne byde ind med min historie.

Mit første ur får jeg af min kære gamle mormor, som godt vidste at der ikke var de store penge i en familie med 4 unger og en mor der gik hjemme. Sådan var tiden dengang og for mig var det stort at få et armbåndsur, som jeg ikke mere husker navnet på.

Jeg lå om aftenen og lyttede til værkets tiktak, og i det mørke værelse kunne jeg se det svage lys fra de selvlysende visere...jo det var stort at eje et mekanisk ur.

Senere i livet husker jeg bedst tiden hvor de digitale ure kom strømmende indover og var det helt store. Mit første digitale ur, var typen som kunne vise tiden via nogle røde tal, men krævede så at man først skulle trykke på en knap. Det gik jo ganske upåagtet hen over hovedet på mig, hvilken dramatik der udspillede sig i den periode omkring alle de virksomheder der producerede mekaniske ure, blev nu presset ganske alvorligt og mange måtte dreje nøglen om.

I min lykkelige uvidenhed, købte jeg et ur fra Seiko med flydende Quartz og var ganske stolt af den model, der endda havde en lille række nederst med solceller så den kunne spare lidt på batteriet.

Det skal dog siges at jeg af og til lige måtte kiggel lidt på Omega's Speedmaster, men det var jo et lidt gammeldags ur, synes jeg dengang og så var det også alt alt for dyrt til min ringe lærlinge løn.

Senere hen blev jeg mere opmærksom på de mekaniske ure og var blevet tændt på et dykkerur, som jeg havde set ved urmageren. Det var et Seiko og det var dengang som nu et af de bedre mærker når det galt dykkerure. Desværre var det lige i overkanten af mit budget og jeg købte et lidt billigere dykkerur, hvor jeg ikke husker mærket.

Nu springer jeg lidt frem i historien og er i den periode, hvor jeg købte et ur om året, det var ure fra Tissot, Certina, Festina og nogle af de andre mærker som var at finde ved den lokale urmager. Alle disse ure er foræret væk til familie og venner og jeg gemte nogle ganske få, som min søn har fået, så på ur-kontoen var der pludselig ikke meget tilbage.

Ved et besøg på en messe, købte jeg mit Zeno watch og det var lidt af et sats med så stort et ur, men det var en god oplevelse og jeg er stadig glad for det. Så synes jeg også at det representerer et godt flyverur, selvom et IWC var højt på ønskelisten.

I år fik jeg så endelig lov til at træde et step op af ur-stigen og købte det ultimative drømmeur, som er nøje udvalgt efter flere måneders søgning og det blev et valg mellem Omega eller Panerai. Mit valg faldt på et Pam87 og jeg var med et slag tilbage til min barndoms første ur, så man kan godt sige at den barnlige glæde overtog sådan rigtig for alvor, og der går ikke en dag hvor jeg ikke glæder mig over dette fantastiske ur.

Det var sådan ganske kort fortalt min lille ur historie og for mig handler det ikke om mængden af ure, men den ægte glæde ved dette lille mekaniske under, der hverdag arbejder utrættelig løs med at vise tiden og gøre en glad i låget når man kigger på det.

Vh. MIchael Westermann