+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Hvordan fik du interessen for ure? (/showthread.php?tid=77159)
Hvordan fik du interessen for ure? - Bjarne - 18-04-2012
Vi har alle forskellige historier på hvordan vores interesse for ure begyndte.
Personligt sprang jeg ud sidst i 90erne da jeg måtte erkende min svaghed da jeg altid at skulle fedte vinduerne i samtlige urmager forretninger vi kom forbi, imens jeg lod konen om det samme i hhv. taske, tøj og skobutikker, og så på en længere rejse i 1999 skulle det være, jeg købte mit første "rigtigt dyre" ur i lufthavnen i Singapore, en Omega Constellation guld / stål - quartz selvfølgeligt, det skulle jo gå præcist
Tidligere har jeg haft et utal af ure af forskellig kvalitet og pris, helt op til et par tusinde, og efter et besøg i asien først i 90erne fik jeg også fingre i et 100 % ægte fake rolex 16613, superlækkert ur syntes jeg, indtil jeg mødte en kammerat jeg ikke havde set i flere år og som roste mig for min ursmag - Han havde en magen til. Da han spurgte til hvor jeg havde købt det svarede jeg en blot en baggård i Asien, hans kom fra Klarlund - Den kom aldrig på armen mere, så noget godt kom der da ud af det
Hvad er din historie?
den bedste historie honoreres med en lækker urkasse til 5 ure................................
Re: Hvordan fik du interessen for ure - hannover_dk - 18-04-2012
Jeg kom i gang omkring 1980. Jeg havde arvet min fars Eterna 3000 - dejligt tyndt dress ur. Jeg rejste ca 150 dage om året, og det var med, som mit noget nær eneste ur. En dag glemte jeg det på et hotelrum i Belgien - og opringninger viste bare det var væk.
Tilbage stod, at finde et magen til. Far var død i 1975 og det skulle være magen til. Jeg ledte, og opdagede ebay - og hups - der var jo faktisk en del flotte ure. Det lykkedes mig at finde et eterna 3000 med tilsvarende skive - her vist med anden rem:
INDEN jeg fandt det, havde jeg bare fundet - ikke bare et par andre ure - kronografer fra tresserne + en del andet skrammel - og så var jeg solgt til "hobbyen" - med en evne til at købe og mindre udsøgt evne til at sælge igen. Det tog nok 5-8 år at finde fokus. Mølbak der servicerede, sagde til min søn da han var inde og hente et ur "du kan jo lige viske til din far, at det er på tide han finder fokus og kvalitet"
OG han havde ret - men den originale er helt OK (jeg har den med 7-8 forskellige skiver)vh
Re: Hvordan fik du interessen for ure - Mikael L._phpbb3_import15700 - 18-04-2012
Som vi snakkede om i dag (redaktionen), så kom jeg ind på "markedet" i 1995..
En kollega havde i Kuwait købt en 1979 1680-er for 7k i 91, og ville egentlig hellere have en gmt (kostede dengang 14k) og da jeg tilfældigvis havde fået 7k i 30 års fødselsdagsgave, som konen ikke kunne råde over, købte jeg uret.... WOW en Rolex, det var stort og jeg gik med uret stolt i ca. 6-7 år. Gik så ind til Mads Laier, og hvem stod der: John Artero, som ville købe uret til 18-19k. Jeg var målløs, var det virkelig så meget værd?. John sagde, det egentlig var mere værd, og kort tid efter solgte han den for mig i kommision for 24k... Så var jeg solgt, havde fået mig en ny god urven, John, lærte den vej igennem Morgan at kende, den vej igen videre: Kristian H, Eik, og Jan Kirk og igen derfra Jørgen K., Mølbak, Woolhead som lavede ure for Laier og gutterne...
Og ja så var jeg syltet ind i gamet, og har elsket det lige siden......I love it...
1680-eren:
Mikael
Re: Hvordan fik du interessen for ure - Miwes - 18-04-2012
Hej Bjarne
Sjov ide og jeg vil gerne byde ind med min historie.
Mit første ur får jeg af min kære gamle mormor, som godt vidste at der ikke var de store penge i en familie med 4 unger og en mor der gik hjemme. Sådan var tiden dengang og for mig var det stort at få et armbåndsur, som jeg ikke mere husker navnet på.
Jeg lå om aftenen og lyttede til værkets tiktak, og i det mørke værelse kunne jeg se det svage lys fra de selvlysende visere...jo det var stort at eje et mekanisk ur.
Senere i livet husker jeg bedst tiden hvor de digitale ure kom strømmende indover og var det helt store. Mit første digitale ur, var typen som kunne vise tiden via nogle røde tal, men krævede så at man først skulle trykke på en knap. Det gik jo ganske upåagtet hen over hovedet på mig, hvilken dramatik der udspillede sig i den periode omkring alle de virksomheder der producerede mekaniske ure, blev nu presset ganske alvorligt og mange måtte dreje nøglen om.
I min lykkelige uvidenhed, købte jeg et ur fra Seiko med flydende Quartz og var ganske stolt af den model, der endda havde en lille række nederst med solceller så den kunne spare lidt på batteriet.
Det skal dog siges at jeg af og til lige måtte kiggel lidt på Omega's Speedmaster, men det var jo et lidt gammeldags ur, synes jeg dengang og så var det også alt alt for dyrt til min ringe lærlinge løn.
Senere hen blev jeg mere opmærksom på de mekaniske ure og var blevet tændt på et dykkerur, som jeg havde set ved urmageren. Det var et Seiko og det var dengang som nu et af de bedre mærker når det galt dykkerure. Desværre var det lige i overkanten af mit budget og jeg købte et lidt billigere dykkerur, hvor jeg ikke husker mærket.
Nu springer jeg lidt frem i historien og er i den periode, hvor jeg købte et ur om året, det var ure fra Tissot, Certina, Festina og nogle af de andre mærker som var at finde ved den lokale urmager. Alle disse ure er foræret væk til familie og venner og jeg gemte nogle ganske få, som min søn har fået, så på ur-kontoen var der pludselig ikke meget tilbage.
Ved et besøg på en messe, købte jeg mit Zeno watch og det var lidt af et sats med så stort et ur, men det var en god oplevelse og jeg er stadig glad for det. Så synes jeg også at det representerer et godt flyverur, selvom et IWC var højt på ønskelisten.
I år fik jeg så endelig lov til at træde et step op af ur-stigen og købte det ultimative drømmeur, som er nøje udvalgt efter flere måneders søgning og det blev et valg mellem Omega eller Panerai. Mit valg faldt på et Pam87 og jeg var med et slag tilbage til min barndoms første ur, så man kan godt sige at den barnlige glæde overtog sådan rigtig for alvor, og der går ikke en dag hvor jeg ikke glæder mig over dette fantastiske ur.
Det var sådan ganske kort fortalt min lille ur historie og for mig handler det ikke om mængden af ure, men den ægte glæde ved dette lille mekaniske under, der hverdag arbejder utrættelig løs med at vise tiden og gøre en glad i låget når man kigger på det.
Vh. MIchael Westermann
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - ths80 - 19-04-2012
Har altid godt kunne lide ure og især de lidt dyre af slagsen som Rolex Breitling mm. Men har ikke rigtig kunne forsvare over for mig selv at bruge de penge de nu engang koster, så det er blevet ved interessen og lidt vindues shopping.. Og har så nøjes med billigere ure
Men så sidste år mistede jeg min farmor & farfar inden for uge.. Men arvede ikke rigtig nogen personlige ting man kunne have som et minde... Men bestemte mig for at købe et ur for nogen af pengene, der jeg syntes det ville være en god ting at have som et minde om dem og det blev så mit Daytona... Og efter at jeg så havde overvundet min modstand mod at bruge så mange penge på et ur, ja så har det så grebet lidt om sig så jeg nu også har 2 Submariner et 14060 og et 16613- som skulle være på vej i posten.. Og så et Breitling Crosswind.. Og der jeg har frygteligt svært ved at stå for et godt tilbud er de nok ikke de sidste ure der havner i samlingen 
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - TioMalo - 19-04-2012
Jeg tror at jeg går rundt med en genetisk fejl (?) eller mutation.
Min farfar gik hele sit liv med Rolex (i hvert fald siden den 2. verdenskrig <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ) og forærede mig min første Datejust i 1967. Uret var en S/S ref. 6605 fra 1959 (har den stadigvæg). I 1972, som 19 årigt, købte jeg min første "egen Rolex". Fra AD´en på Kalverstraat in Amsterdam og klokken er en 5512.
Min far gjorde oprør (det tror jeg helt seriøst) og gik ikke med Rolex, men havde en 18 kt Zenith med sorte skive på 50´ne og i 1961 købte han sin S/S Omega Constellation med pie pan skive og 8 (?) kantet krone. Desværre, han droppede uret i Østersøen på en fisketur lige før sin død... Og jeg leder stadigvæg modellen som "erstatning" (a là John Hannover).
Efter den der 5512 har jeg nok haft 40 - 50 forskellige Rolex´ i hænderne, men går kun med Datejusts og no-date Subs (lige pt. med min sidste; 14060M COSC).
Og - genetiske forændringer / mutationer går videre i slægten: Min 5 1/2 årigt søn er meget urbevist, men før han får sin første "rigtige ur" må han slide op nogle af de børneure (dem, som er meget Rolex Sub inspirerede, andet vil han ikke have på
) Er dog allerede på udkig efter en dame / midtsize Tudor Sub for ham - hans håndled er stadigvæg en anelse for tynd for en 40mm Rolex sportsmodel . Videre i historien; fra -72 og indtil ultimo 90´ne, hvor jeg mødte Mikael Lange (se hans indlæg), Morgan, Kristian, Eik, Michael og Sarah Woolhead, Jan Kirk og mange andre urnørdter, gik jeg rundt lidt solo - har jo aldrig været en "samler", kun "passioneret bruger".
Ja - og nu de sidste ca. 10 år på urforumet (som er på sin vis et herligt mødested for en "ikke-forenings-minded-person": Uforpligtende).
Sygdommen ser ikke ud at være aftagende - dog uden at jeg føler tvang for at surfe dagligt timevis på div. urfora eller salgssider...
Cheers - John
PS. Når man har sygdommen i sig, smitter den.... Husets fru (som aldrig før ejede et armbånsur) går med sin Explorer 24/7 og så må der være en bataljon af andre, venner og bekendte, jeg har smittet med den her økonomisk lidt dyrt sygdom....
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - Jette - 19-04-2012
Det er godt, at emnet ikke er specificeret - hvilket tillader, at jeg fortæller en historie fra det virkelige liv fra slut 50'erne.
Min morfar var formand for Grosserersocietetet og havde nogle udenlandske kontakter. Samtidig var han, min oldefar, min oldefars bror og en af hans sønner (morfars fætter) vældigt urinteresserede.
Jeg kan ikke ikke længere huske starten på historien, men gamle morfar havde fundet et længe savnet engelsk standur i den ønskede fine og antikke kvalitet på Malta. Det må være foregået per brevkorrespondance frem og tilbage. Summa summarum, han købte uret for en formue, det blev skilt ad og fragtet per skib til DK. Hjemme i privaten samlede morfar selv uret (han elskede at nørkle med sine gamle stueure).
Han nænnede ikke at bore huller i kassen, så uret med samt de 2 kæmpe blylodder blev bare stillet op ad væggen.
Min 2 år yngre lillesøster og jeg havde fjollet rundt på gulvet og åbenbart stødt til uret, som væltede ned over os begge med et brag.
Bedsteforældrene kom styrtende til, morfar måtte ene mand løfte op i uret, mens mormor trak 2 hylende unger ud.
Morfar var simpelthen stiktosset over det fine ur, mens mormor bare var lykkelig for, at vi ikke var blevet slået ihjel af blylodderne eller værket. Det lykkedes i øvrigt at samle uret igen, og det blev efterfølgende boltet fast i væggen, men morfar kunne skumle over historien resten af sit liv.
Jeg har jo så urinteressen både som arv og miljø; der er vist ikke lavet nogen videnskabelige studier over, hvad et ur i hovedet i barndommen gør for en fremtidig interesse?
Interessen har primært drejet sig om væg- og bordure, men jeg har da altid haft armbåndsure også. Fik det første af min mormor, da jeg havde lært klokken, før jeg startede i skolen.
Igennem årene har jeg så - ud over dem på væggen og i reolen - haft et dagligt og et til-fint-brug armbåndsur, lige til jeg 10.04.11 var inviteret til "en kop kaffe og en ursnak" hos Baun, som jeg kom i kontakt med via denne side, hvor jeg søgte lidt hjælp.
Jeg fandt så ud af, at det bestemt ikke var nok med de 2 vanlige ure, så der er støt og roligt kommet flere til.
Og det engelske standur? Desværre havde vi ikke pladsen til det, da morfar døde.....
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - Speedy - 19-04-2012
Jeg har været fascineret af armbåndsure så længe jeg kan huske, og i mine unge år vadede jeg i en periode ind til alle de urmagere jeg kom forbi og spurgte efter en læreplads. Men det blev som det er nogle bekendt ikke til noget.
Før interessen igen dukkede op for nogle år siden har jeg ejet et hav af Swatch plastik ure og en masse andet nyrere skrammel, men så i 2004 var jeg sammen med min far at heldig at vinde 50.000 kr. i Lotto.
En del af denne gevinst blev brugt til at købe et Omega Speedmaster Proffesional fra Thor Ottesen som havde brugt-ure.dk
Her er billeder af uret fra Thors hjemmeside;
Uret er for længst solgt, hvilket ganske godt fortæller noget om den måde jeg har udlevet passionen på de sidste 8 års tid. En masse ure er kommet ind og røget ud igen, med den deraf følgende glæde at jeg har haft en masse spændende oplevelser og mødt en masse søde og sjove mennesker hvoraf nogle også er gået hen og blevet venner.
Det var min historie, som jeg husker den idag!
Keep on ticking....
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - baun - 19-04-2012
Den egentlige interesse for ure - og især Omegaure starter nok i 2002 eller deromkring.
Indtil da havde jeg ejet forskellige ure, men også i lange perioder slet ikke båret ur.
Jeg købte først i 80'erne et Seiko quarts ur, som efter datidens målestok (og min økonomi) var et ganske dyrt ur... vel noget med en ugeløn for mig.
Min svigerfar havde imidlertid et Omega guldur og det gjorde indtryk på mig at han holdt fast ved et mekanisk ur, når nu man kunne få et ur som var meget mere præcist og på et tidspunkt fik jeg den tanke at sådan et ville jeg have når der skulle skiftes.
I 2002 gan quartsuret op. Det var slidt både hvad angår bevægelige dele og den gulddouble som havde været på uret var fuldstændig slidt af på udsatte steder.
Så jeg begyndte at lede efter et gammelt Omega ur og vlev klar over at der faktisk var andre end mig der fandt dem interesante.
Sjovt nok blev det første Omega ur alligevel et ret nyt Seamaster 120 - som jeg sjovt nok købte af Tio Malo som på dette tidspunk stod i forretningen Mads Lair i København.
Sagen var dog at min research havde givet mig smag for ure og jeg måtte have flere - et til enhver lejlighed og det førte til at jeg blev egentlig samler.
det er blevet til indkøb af mere end 200 ure og de ca 80-90 er stadig i samlingen. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Men her er uret som startede det hele:
vh baun
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - makita - 21-04-2012
Tio Malo Skrev:Jeg tror at jeg går rundt med en genetisk fejl (?) eller mutation.
Min farfar gik hele sit liv med Rolex (i hvert fald siden den 2. verdenskrig <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ) og forærede mig min første Datejust i 1967. Uret var en S/S ref. 6605 fra 1959 (har den stadigvæg). I 1972, som 19 årigt, købte jeg min første "egen Rolex". Fra AD´en på Kalverstraat in Amsterdam og klokken er en 5512.
Min far gjorde oprør (det tror jeg helt seriøst) og gik ikke med Rolex, men havde en 18 kt Zenith med sorte skive på 50´ne og i 1961 købte han sin S/S Omega Constellation med pie pan skive og 8 (?) kantet krone. Desværre, han droppede uret i Østersøen på en fisketur lige før sin død... Og jeg leder stadigvæg modellen som "erstatning" (a là John Hannover).
Efter den der 5512 har jeg nok haft 40 - 50 forskellige Rolex´ i hænderne, men går kun med Datejusts og no-date Subs (lige pt. med min sidste; 14060M COSC).
Og - genetiske forændringer / mutationer går videre i slægten: Min 5 1/2 årigt søn er meget urbevist, men før han får sin første "rigtige ur" må han slide op nogle af de børneure (dem, som er meget Rolex Sub inspirerede, andet vil han ikke have på
Videre i historien; fra -72 og indtil ultimo 90´ne, hvor jeg mødte Mikael Lange (se hans indlæg), Morgan, Kristian, Eik, Michael og Sarah Woolhead, Jan Kirk og mange andre urnørdter, gik jeg rundt lidt solo - har jo aldrig været en "samler", kun "passioneret bruger".
Ja - og nu de sidste ca. 10 år på urforumet (som er på sin vis et herligt mødested for en "ikke-forenings-minded-person": Uforpligtende).
Sygdommen ser ikke ud at være aftagende - dog uden at jeg føler tvang for at surfe dagligt timevis på div. urfora eller salgssider...
Cheers - John
PS. Når man har sygdommen i sig, smitter den.... Husets fru (som aldrig før ejede et armbånsur) går med sin Explorer 24/7 og så må der være en bataljon af andre, venner og bekendte, jeg har smittet med den her økonomisk lidt dyrt sygdom....
Kunne det være denne Connie i stål du tænker på???
[url]"http://omega-constellation-collectors.blogspot.se/2011/01/star-of-month.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://omega-constellation-collectors.b ... month.html[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;