11-02-2012, 06:11 PM
Jeg har været så heldig, at jeg har fået chancen for at få den nye version af Omega PO hjem. Nedenfor følger min sammenligning af den ”nye” og ”gamle” version af uret - dybt subjektivt, så I andre er meget velkomne til at komme med Jeres iagttagelser og kommentarer. Tak.
Først vil jeg starte med at sige, at begge PO versioner er super velforarbejdede, efter min mening. Kassefinish, lænke, lume og hele udstrålingen ved de to ure oser af god kvalitet. Jeg har gode erfaringer med cal. 2500 værkets præcision, men på trods af det, betragter jeg cal. 8500 som et godt step op ad kvalitetsstigen. Det er et smukt værk, som man kan betragte gennem urets safir glas bagside. Selv om værket er super smukt, så siger man med glasbagsiden farvel til den fantastisk smukke Hippocampus bagkasse fra den tidligere version – og ældre Seamastere. Hvor glad jeg end er for glasbagsiden og cal. 8500, så ville jeg foretrække den faste bagkasse med Hippocampus. Det er dog ingen deal breaker for mig, og jeg nyder bestemt synet af det smukke cal. 8500.

Skiven på den nye version har fået en flot ensartet blank flade, og det ser super godt ud. På den nye version er der lidt ændringer i kardinal tallenes udformning, i visernes finish og ved selv markeringernes udformning og størrelse. Jeg kunne godt lide de ”åbne” 6- og 9-markeringer på den gamle version, men det er jo smag og behag. Ingen tvivl om, hos mig, at den nye version har flottere skive, viser og markeringsfinish.
Lynetten er super flot på den nye version. Den er dog også lidt mat i det, hvorfor den ikke passer så godt til skivens lidt blanke udtryk. Igen, så vil det være smag og behag, og medgivet, kvalitetsløftet fra den gamle lynette til den nye er ret stort – og helt på sin plads, for den gamle lynette var ikke noget at skrive hjem om, efter min mening. Den gamle lynettes look passer dog godt til dens skive, så alt i alt en fin helhed. Lynettens 120 klik er blevet bedre på den nye version, men de kunne næsten heller ikke andet ifht den gamle version.

Krone og helium escape krone på den nye version er super gode at betjene, da de er store og har gribevenlige riller. Endvidere er kronerne super smukt forarbejdet, med både børstet og blank finish, så her har modellen løftet sig betragteligt i kvalitetsniveau – selv om jeg stadig godt kan lide kronerne på den gamle version.

Claspen på den nye version er blevet kortere og mere enkel i looket. Det er dog stadig en ridse samler af format, men heldigvis er den ret let at gøre pæn igen.
Lænken er lækker, kraftig og med skruepins på den nye version, men den gamle lænke var også super lækker, synes jeg. Og jeg er stadig vild med den gamle lænkes afrundede følelse, når man stryger hånden hen over den. Den nye lænker er dog bedre som samlet helhed, så også her har Omega lige givet kvaliteten et nøk opad. Den gamle holder jeg dog stadig meget af

En af de ting, som jeg stadig holder meget af ved den gamle version er dens super gode bærekomfort. Af et stort ur at være, sidder det super tæt og godt til mit håndled. Det rutcher ikke omkring og det føles slet ikke, som om det vejer 222 gram at bære. Super godt gået Omega! Den nye version er højere og 8 gram tungere. Vægtfordelingen er ikke helt så god som på den gamle version, da horn til horn målene er en tand mindre, og fordi urets højde påvirker lidt i negativ retning. Når det er sagt, så er uret dog stadig rigtig rart at have om håndleddet, og det har en super god wrist presence, da lynette og skive tager sig super flot ud i forskelligt lys – flot spil i forskellige vinkler. Det havde den gamle version ikke.

Er den nye version så 10.000 DKK mere værd fra ny? Det vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere, men et samlet helhedsindtryk af en højere kvalitet står jeg alligevel tilbage med ved den nye version, så det ville jeg hævde. Samtidig synes jeg, at man får utrolig meget ur for sine penge i den gamle version, og efter min mening, vil det ikke være at ”nøjes”, såfremt man vælger den gamle version – dertil er uret ganske enkelt for vellavet. Er man til de sidste små detaljer, og ikke mindst cal. 8500 værket, så skal man gå efter den nye version. Her er der kælet for det hele, og uret ER, efter min mening, en tand opad på stigen i forhold til den gamle.
Nyd Jeres weekend.

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)